Billede cruise #40

Simpelthen nummer 40 i rækken af indlæg med billeder fra de sidste par uger. Det føles stadig som i går, at jeg sad en eftermiddag og ret spontant besluttede mig for at oprette en blog. Vildt som det hele har udviklet sig. Den første “billede cruise” er fra marts 2018.

Jeg vil lige starte med at skrive jer tak (igen). Jeg tænker ikke man kan få for meget tak, så det får I altså lige igen her fra mig. Tak for jeres meget søde hilsner i forbindelse med min dag på Rigshospitalet. Det betyder simpelthen mere end I aner. Det der med at have så meget god karma gennem skærmen fra jer derude. Det giver mig mere mod, mere styrke. Jeg havde en meget lang dag derovre, da alt blev forsinket af MR skanneren, som var i stykker. Hvis man har prøvet at ligge i sådan én, så ved man også at det er ret specielt. Larmen og det smalle rør, som man ligger inde i. Jeg er ikke fan, med det var min nummer 8 gang, så jeg er snart hærdet og det er lige før jeg kan slappe 100% af, mens jeg ligger der med hovedet ned af og brysterne hængene frit igennem to huller i det smalle leje. Jeg mangler lige et enkelt svar, men jeg føler mig ret frikendt med allerede to perfekte svar fra lægerne. Jubiii.

Jeg cyklede direkte over på kirkegården til min mor, for lige at “fortælle” hende det. Og så fik jeg plantet lidt blomster. Jeg tror nok de hedder “forglem mig ej” – men jeg kalder dem “jeg glemmer dig ej mor”.

Forrige weekend i sommerhus, som startede med det vildeste regnvejr fra morgen til aften. Dagen efter sad ungerne i badekar udenfor og løb rundt i haven og legede vandkamp.

Ligeså meget som jeg holder af, at gå i kjoler, så elsker jeg også blazerjakker.

Når man har et møde med selveste h&m. Tænk jeg boede de første 22 år af mit liv i en by uden, det var så vildt at tage toget til København bare for at shoppe i h&m. Og så står jeg pludselig der og ringer på deres dør. Sendte billedet til min veninde fra gymnasiet, som forstod min startruckhed.

Vi besøgte min far og han tog os med hen på en café ved Farø broen. Den ligger i en gammel frugtplantage med heste. Så dejligt et sted. Det tissede godt nok ned, men der var stadig idyllisk. Der må vi tilbage en dag, hvor solen skinner.

Det der med bare at kigge, uden at købe – det gør jeg ret ofte. Sådan en god måde at blive inspireret på. Den der fine bluse er fra Stig P, pæn ik?

Jeg var så heldig at jeg sammen med en veninde var inviteret på The fat pike på Islands Brygge. Det er en fiskerestaurant. Åh jeg er vild med fisk og skaldyr. Man kunne nu også snildt få sig en steak. Vi gik dog all in på fisk begge to. Vi startede fx med reje-popkorn. Det nærmer sig noget af det bedste jeg har smagt.

Fra selvsamme udendørs bad weekend. Sjovt som det hurtigt kan skifte. Men se dem lige. De er sgu da mine hele flokken.

Afdæmpede farver, men med mønstermiks.

Jeg er bare så glad for vores hjem. Og jeg er vild med den dybde som farven på vitrineskabet giver vores leverum.

Jeg har været til lidt “3 days of Design”. Det er en slags design festival i København, hvor man kommer lidt med bagom de forskellige designvirksomheder. På Nørrebro ligger et kreativt kontorfællesskab og de havde lagt hus til forskellige virksomheder. Stedet hedder Nomad Workspace og det i sig selv er noget af en smuk oplevelse. Der sidder rigtig mange selvstændige typer dagligt og arbejder. Lige udenfor vinduerne ligger sankt hans torv, søerne og et fængsel med pigtråd. Det er Nørrebro i en nøddeskal. Elsker det.

Jeg har solgt en del af mit og ungernes tøj i denne uge, sådan så vi kunne få os lidt nye sommerklæder. Her er lidt af det Selma og jeg har fået os. Jeg tippede i øvrigt om en rabatkode i dette indlæg. Den virker stadig – jeg har selv brugt den, har bare ikke fået tøjet endnu. Håber det dukker op, inden vi rejser på ferie på tirsdag.

Det er så meget iskaffe sæson igen. Jeg spiste frokost med min lillebror på Ingolfs Kaffebar , på Amager. De har verdens skønneste gårdhave. Og blazer igen. Den er gammel og fra h&m, men måske jeg skulle lave et blazer blogindlæg med idéer til styling?

Nu sidder vi igen i sommerhuset med ild i brændeovnen. Her er rart og hyggeligt – og lidt underligt. For vi har jo besluttet at sælge. Vi har haft flere forbi i dag…og måske er det snart solgt.

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *