Billede cruise #36

Så ramte vi fredag igen, jeg aner simpelthen ikke hvordan det kan gå så hurtigt uge efter uge. Jeg sidder i nattøj med radioen tændt, opperen kører efter morgenmaden, det regner udenfor og mit snot har sat sig fast i min pande og det gør hulens ondt. Bortset fra det, så er det hyggeligt at sidde her ved vores spisebord med te og ro i hovedet. Vores Alfred han bliver ni år på tirsdag og denne weekend kommer derfor til at handle rigtig meget om fødselsdag. Den tredje fødselsdag her på matriklen indenfor fire uger. Så vores fødselsdagskasse, den er aldrig rigtig kommet tilbage på sin plads. Den med flag, vimpler, fødselsdagstog og servietter. Den må op i skabet efter på tirsdag, for så er der lige nogle måneder med pause. Men denne weekend, skal der pyntes op som vanligt og vores førstefødte skal fejres med manér. Ligesom han skal på tirsdag, hvor det er den ægte vare.

I morgen lørdag kommer der noget familie og søndag kommer der mere familie og nogle gode venner. Der er ingen børn i vores nærmeste familie og der var en gang, hvor Alfred sagde til mig, at det var kedeligt at fejre hans fødselsdag, når det kun var voksne mennesker. Det har han jo fuldstændig ret i, så efter dengang har vi altid haft venner med deres børn med til familiefødselsdagen. Vi har gjort os mange tanker omkring hans fødselsdagsgave, men nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at give ham en telefon. Jeg føler at det er det rigtige. Hvis du har lyst, har jeg skrevet mere omkring mine tanker om børn og mobiltelefoner her. Det er alligevel noget af en kontrast sådan først at fejre en som fylder tre år, som egentlig bare gerne vil have alle de Lynet Mc.quin biler der findes i verden, til så at fejre sådan en stor dreng, som ønsker sig telefoner, tøj og ægte bøger.

Jeg vil ønske jer en god weekend med lidt firkanter fra den sidste tid.

I tirsdags havde jeg sådan nogle dejlige time inde i byen sammen med en god veninde, som jeg desværre ser alt for sjældent efter hun er flyttet helt til det mørke Jylland. Vi fik talt en masse, mens vi bare gik og gik og gik. Så dejligt. Og så har jeg åbenbart lige efter det her billede tabt en af de fine diamanter på mit nye cover. Øv!

Jeg har haft et status og strategimøde med min agent, hvor vi har lagt gode planer for fremtiden, samtidig med en god snak om det der sker lige nu og her. Jeg er glad. Og stolt. Af hende, af BOOM Agency og af mig selv.

Jeg er stadig ikke kommet mig helt over, at min mindste er blevet klippet. Se lige alt det fine hår, som ligger lige der. Nu er han rimelig kort, fordi pludselig ville han gerne have samme hår som Alfred og da hele min familie var enig i hans ønske, så måtte jeg bøje mig. Han er så sød med sit nye hår, men jeg skal stadig lige vænne mig til, at han ser så kæmpe enorm stor ud. Søren kalder ham for Ankerstjerne. Der var også en som skrev til mig at han ligenede Dylan. Begge to vokse mænd og sjovt nok, så sagde Kalle til mig, da vi forlod frisøren “så mor, nu er jeg en rigtig mand”. Gisp!

Jeg har også spist den pæneste salat nogensinde. Nærmest som et helt kunstværk. Hvis ikke du kender Plant Power Food på fællesvej på Nørrebro, så er den virkelig et besøg værd. Den der smagte himmelsk.

Ham her, han er blevet bidt af en gal læsehest. Han læser, så snart han kan komme til det og jeg ELSKER det. Jeg kan se på ham, hvordan han kravler helt ind i bogens univers. Hvordan han forsvinder væk fra larmen omkring ham. Det er simpelthen det bedste. Det er godt, han har fødselsdag, sådan så han kan få lidt flere bøger. Jeg er så stolt af ham.

Det ser måske slet ikke så fancy ud, og det er det egentlig heller ikke. Men jeg må lige tippe om denne meget børnevenlige restaurant. Hvis vi skal ud at spise alle fem, så er sådan en kineser buffet altså altid et ret stort hit for os alle og vi har prøvet lidt forskellige af. Vi har dog fornyligt fundet delux modellen i Holte. I ved ude ved de fine. Den hedder Xin Fu og buffeten er helt det samme koncept som alle andre, men niveauet er lige hævet nogle centimeter. Deres sushi er mega lækker, med crispy topping, blomster og hele pivtøjet.

Så så man lige mig komme susende på det her elektriske løbehjul. Det var jo så sjovt. Jeg var alene med mine to store og vi skulle over i fælledparken, de ville køre på deres løbehjul derover og jeg skulle bare cykle ved siden af. Da vi kom ned på gaden stod der lige tre styk af de her seje løbehjul som er over hele byen. Jeg smed min cykel og downloadede appen og så var det bare afsti afsted. Og så fik jeg nok den bedste kompliment fra mine børn. De sagde nemlig at de synes, at jeg var så sej og ikke som de andre mødre, når jeg bare gjorde sådan. Selma sagde hun helt fik sommerfugle i maven over det. Ahrnem altså, tænk der ikke skal mere til. En smule spontanitet og de giver en topkarakter. Jeg skal klart prøve det igen.

Alfred skulle i går holde et oplæg i hans klasse om et valgfrit emne. Han valgte at fortælle om sin yndlingsbog Wimpy Kid. Her er lidt af hans stikord. Jeg ville så gerne have været en flue på væggen, mens han stod der foran klassen.

Åh mand, hvor er jeg bare glad for det her pæne skab inde i vores nye soveværelse. Og tak for alle jeres positive tilkendegivelser.

Når min utrolig søde chef (mig) giver mig en sofa hjemmearbejdsdag. #selvtak

Hjemmelavede falafler til pitabrød. Jeg ELSKER falafler, humus og alt andet med kikærter. Sådan noget gør det 100 % ud for kød for mig. Ikke at jeg ikke spiser kød, men mange dage gør jeg ikke og de har små basser har så god en smag og er gode til alt muligt andet end pitabrød.

Jeg har brug for flere hylder til mine, ifølge min mand, alt for mange skåle og mærkelige kopper. Og tænk den der grønne bønne plante, var sådan en mine unger fik i pakkekaldender fra Flying Tiger. Der var en bønne inde i en dåse, som man skulle vande og nu vokser og vokser den bare. Jeg kan godt lide den.

Det var ordene. Vi høres ved.

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *