Okay, det er ved at være længe siden jeg har udgivet sådan et indlæg her. Faktisk helt siden juni måned og det var ellers sådan et fast uge indslag. Billede cruise er billeder fra min kamerarulle med lidt forklarende tekst til hver af de små firkanter. Egentlig sådan lidt et taknemmeligheds indlæg over de små og store ting der er passeret forbi mit mobilkamera – små minder. Jeg tænker at jeg igen vil forsøge at komme tilbage til at dele lidt mere på bloggen og få de her indlæg afsted. Også med flere billeder, som ikke har været på Instagram. Tak til jer der løbende har efterspurgt dem, det er sådan noget der gør at jeg har lyst til at lave dem.
Nå men altså, her er billeder helt tilbage fra juli måned og frem til nu. Trængte faktisk også selv til at se tilbage på dage med masser af sol og lys.
En lille stor deleis mellem to venner. Fra en dag i sommer, hvor jeg cyklede på stranden med alle ungerne i ladcyklen. Det var sådan en dejlig dag.
Til børnefødselsdag i venners sommerhus. Hver eneste år og solen skinner altid den dag.
Jeg er altid på jagt efter Anders And blade og Jumbo bøger. Alfred han sluger dem ligeså hurtigt at jeg kommer hjem med dem og nu er Selma også gået på dem. Jeg læste selv Anders And’er da jeg var barn og kan godt huske hvor hyggeligt det var at få nye. Jeg køber dem altid brugt.
Fra en fredagsbar, som jeg holdt sammen med Camilla for forskellige kollegaer og samarbejdspartnere fra branchen vi arbejder i. Pink Friday på Neighbourhood kaldte vi det og det skal vi helt klart gøre mere af når verden tillader det igen.
Min far og jeg havde sådan en fin dag sammen. Bare os to. Han er lige blevet opereret i mandags og er rigtig skidt, så jeg har i dag siddet og tænkt meget over den dag i sommer vi havde sammen. Man skal aldrig tage noget for givet.
Fine lille Anemone Teater.
Venter på Rasmus Klump i Tivoli
Mig, der har været igang med lidt forskellige boligsager i mit hjem. Måske jeg trængte, fordi jeg er den eneste voksen nu. Efter uger, hvor ungerne og jeg spise alle måltider på et picnic tæppe på gulvet, kom vores nye spisebord endelig.
Når stor, pludselig kun er en størrelse fra min størrelse 37.
Smuk keramik på Algade i Vordingborg
Åhh, og kæmpeflyderen – vores nye sofa kom også. Så glad for det Ikea Hack!
Bare lige fordi jeg elsker farverne på det her billede.
Et stykke med gris. En rå flæskesteg, men ikke en hvilken som helst én – for den steg havde af en sær grund, en underlig betydning for mig i mit nye liv. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det. Måske man selv skal være skilt og have delebørn, for helt at forstå. Men da jeg stod der en tidlig aftenstund og lavede flæskesteg med hele pivtøjet til mine børn og mig selv, så følte jeg mig stærk og sej. Er det fjollet?
Fra en overnatning på Coco Hotel. Virkelig gennemført indretning alle steder.
Min bror er kommet hjem fra Brasilien, hvor han blev lidt længere end han skulle fordi corona gjorde at han ikke måtte rejse hjem. Hans søde kone, havde sørget for gaver til mig og mine børn. Elsker de glade armbånd (tror de var til Selma, men jeg har snuppet dem).
Jeg delte denne på Instagram. De er pyntet af mine tre børn og det er spot on på hver deres personlighed. Kalle, som er kunstnertypen. Alfred, som altid er total regelret. Selma, som altid tænker ud af boksen.
Fra en dag for ikke særlig længe siden, hvor solen faktisk skinnende.
Jeg kunne simpelthen ikke finde mine vanter fra de forrige vintre og har derfor købt mig et par nye. Er de ikke fine? De er fra mærket Hestra.
Julepyntede vinduer i Jægersborggade.
Dygtige Line Jensen. Jeg elsker alt ved hendes illustrationer og tekst. Hvis ikke I allerede følger hende på Instagram, så skulle I tage at gøre det.
Confetti Cph har sammen med Handcrafted designet de sejeste smykker til fordel for Dansk Røde Kors. Jeg er vild med denne signetring.
Mine julevinduer. Sådan er de hvert år. Jeg tilføjer dog gerne en julekugle eller to. I år har jeg tilføjet lidt fra Hahnemanns og herfra.
De to store og jeg var inde og spise på Pincho Nation – det var et kæmpe børnehit. Der er cirkustema over det hele med popkorn pr man ankommer, farvede drikke og en masse små lækre retter. Det skal vi igen en anden gang.
Unicef har igen i år lavet en rigtig fin mandelgave, der giver en hel del mere mening end en gris af marcipan.
Jeg cyklede med Selma i går i ladcyklen og så stak hun hjertet op og råbte til mig “fordi jeg elsker dig, mor”. (Måtte stoppe og forevige hendes lille hjerte – som på en måde lyste lidt mere op i de her mørke dage)
De sidste arbejdstimer ude på café for 2020.