Billede cruise #22

Endelig ramte jeg en søndag med de her indlæg, det var intentionen helt fra start. Altså et tilbageblik på ugen, men jeg må sande at det ikke altid lige passer med min søndag.

Min mand ser Toppen af poppen på TV2 og så jeg sidder med et halv øje og øre på det og resten er nede i bloggen. Det har været en god weekend. Vi har hygget os sammen og hver for sig. Ungerne har sovet “længe” og Kalles lungebetændelse er mere eller mindre ovre. Overskuddet er så småt ved at vende med pilen op igen. I går gik jeg to timer i smukke København sammen med en veninde, det var guld værd og passede lige med at den lille sov lur og de store hyggede med Søren. Her til aften har vi spist græskarsuppe, mens vi har lyttet til Kim Larsen – og soundtracket til Vaiana. Jeg blev helt trist over at læse, at den gode Larsen var død. Hans sange har været i mit liv lige så længe jeg kan huske. Jeg har siddet på min fars skuldre som ganske lille og sunget med (da Kim endelig dukkede op, han var 3 timer forsinket). Jeg har set Midt om Natten en miliard gange og som voksen har jeg lyttet til Pianomand på repeat – R.I.P.

Jeg vil også lige sige jer tak for de varme beskeder på mit sidste indlæg. Jeg har det heldigvis bedre og er næsten helt tilbage i mit lyse sind igen. Jeg glæder mig til en ny uge med alt hvad den byder – hvis bare det ikke er syge børn. Ha.

I mangel af tændstikker, malede ungerne med tuscher på de fine kastanjer. Det blev da ret hyggeligt.

3. dags morgenfletninger.

Frokost på et af de bedste steder i mit hood. Mahalle cph i Birkegade på Nørrebro.

Legepladssellfie i ridset spejl.

Jussi Adler Olsens Journal 64. Jeg var af YouSee inviteret til forpremiere. Shit den var god.

Fredagsslik børn. Selma var også glad, hun så bare ikke mig og mit kamera. Ha ha og Kalles øjenbryn gør at han ser evig bekymret ud, det har han fra Søren. Der er åbnet sådan en frygtelig grim slikbutik i nærheden. Den havde første dag i fredags med gode tilbud og basmusik, så vi måtte forbi.

Lørdag spiste vi denne lækre menu hos Den Originale Burger på Østerbro. Det var top lækkert det hele. Vi startede med en tur på Tårnlegepladsen i fælledparken og så hjulede vi ellers videre til tidlig aftensmad. (inviteret)

En af de pæneste og bedste legepladser i København.

Jeg måtte simpelthen lige forkæle mig selv lidt i fredags med det her pæne sæt. Der er mid season sale hos Adélie.

Min lille flok plus ham bag kameraet. Jeg er sgu en heldig banan.

Og nu sluttede Toppen af poppen og så kommer der simpelthgen Midt om natten. Åh, den må jeg se! God aften derude.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *