Billede cruise #14 plus tanker om vores bolig og fremtiden

Søndag er kommet, og denne søndag betyder ikke blot slutningen på en dejlig weekend for os. Den betyder også at vores sommerferie er slut. Slut prut finale. Det er altså altid lidt deprimerende at ende noget, som er godt – men på den anden side, så ville sådan en sommerferie jo ikke føles så rar, hvis ikke man holdte fra ferie fra noget. Fra hverdagen med job, hentning og bringning, madpakke helvede, rutiner og andet hverdagsagtigt.

Her til aften, har Søren og jeg talt inde i sofaen, lige indtil det er blevet helt dunkelt i stuen. Vi har talt om vores hjem. Et hjem vi flyttede ind i, da vi havde et enkelt et-årigt barn. Det er lidt en anden situation vi befinder os i nu med tre børn. Hvoraf to af dem er ved at være ret så store i det. Der skal ske nogle ændringer herhjemme, sådan så vi – især børnene, kan vokse sig enndu større. Og det handler ikke bare om et større skrivebord, eller en længere seng. Vi skal have fat i en indretningsarkitekt, som kan se på vores plantegning. Se på hvordan man bedst optimerer vores hjem, sådan så vi kan blive her for evigt. For det vil vi gerne. Sådan som det ser ud nu i hvert fald. Man skal jo aldrig sige aldrig. Jeg tænker de her tanker om nye rum og vægge, kræver sit helt eget indlæg. Så det får det.

Nu vil jeg kigge tilbage på den sidste uge af vores ferie og glædes over alle de dejlige minder den har skrabet sammen til os. Og så vil jeg alligevel også glæde mig lidt til det som kommer i den helt almindelig hverdag.

Alfred spiller en del skak på hans frit. Et spil jeg simpelthen aldrig har lært at spille, men nu er jeg kommet i skak-skole hos Alfred. Så hyggeligt, at lytte til hans fine forklaringer om reglerne.

I det hele taget synes jeg han bliver så stor. Og flot, måske det bare er mig – men jeg synes sgu han er så pæn.

Vi har fanget virkelig mange krabber. Både i Hornbæk og i Gilleleje.

For hundrede kroners loppeheld til mig. Sådan noget jeg kan blive helt glad i maven over.

Hængekøjelivet. Børnene elsker at hente 117 puder og bamser op i den. Perfekt spot.

…Også for de voksne

Vi var et smut i Tisvilde. Jeg har ikke været der siden jeg var barn – vi havde dog overset, at det var uge 29 og jeg må indrømme at det hele blev lidt for meget et show off for os. Gaden var smurt ind i mennesker, som alle sammen lignede hinanden. Det var meget med noget hør og bambus og alt for dyre kaffer. Ellers så det hele hyggeligt ud, vi må tilbage en anden gang udenfor uge 29.

Med Mallorcatot i hået og mine solbriller. Selma var nede med Tisvilde.

Klapvogns-shopping i Netto. Bare lige det vigtigste.

Gilleleje. Sådan en fin lille by, som havde fået den sejeste legeplads ved havnen. Virkelig et besøg hver. Vi spiste rigtig god mad på Kulturhavnen -Bolværket. Et sted jeg fik anbefalet af en sød følger fra Instagram. Og vi stødte faktisk også ind i hinanden på legepladsen. Så hyggeligt.

Så glad for vores lille hus. Der er så mange små fine detaljer i huset, som jeg bare elsker så meget.

Sørens hjemmelavede lemonade, uh den var altså ikke at kimse af. Den var SÅ god.

I går var vi til fødselsdag hos vores gode venner, som har sommerhus tæt på os. Vi fik de her fine meget lækre frugtkager. Og endnu en god hjemmelavet lemonade.

Hjemme igen på Nørrebro.

Med en dejlig tur i vores hood med legeplads og iskaffe. Det her er altid skønne Jægersborggade. Fuld af liv og finurlighed.

I skrivende stund stryger min mand sin skjorte til i morgen, mens han bander lidt over det. Jeg vil finde tøj frem til mine tre små og så vil jeg hoppe i seng med en lydbog. Godnat fra mig.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ej, hvor sjovt! Vi skal også have fat i en indretningsarkitekt. Sådan ret hurtigt. (You know why 😉)
    Jeg vil elske at følge med på sidelinjen i jeres projekt og indretning! Rigtig god og dejlig ‘hverdag’ i morgen 😊

  • Ej, hvor sjovt! Vi skal også have fat i en indretningsarkitekt. Sådan ret hurtigt. (You know why 😉)
    Jeg vil elske at følge med på sidelinjen i jeres projekt og indretning! Rigtig god og dejlig ‘hverdag’ i morgen 😊

  • Aj altså, jeg bliver syg af misundelse over de der swedish hasbeens – fik du virkelig dem + et par for 100 kroner?? Klem fra Dorte

  • Aj altså, jeg bliver syg af misundelse over de der swedish hasbeens – fik du virkelig dem + et par for 100 kroner?? Klem fra Dorte

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *