Autodidakt og Trine kontra Trinesblend

I rumpen af min snak om frygten for at lave fejl, når det kommer til tal og hovedregning. Så har jeg tænkt lidt videre over mine mange kasketter her i mit nye erhverv. Alt hvad jeg foretager mig i mit firma, det er noget som er selvlært. Jeg er autodidakt blogger, med alt hvad det indebærer, det tænker jeg nærmest alle bloggere er. Jeg har ikke taget en særlig uddannelse, der giver mig færdigheder i forhold til at skrive blogindlæg, omtale diverse produkter eller oplevelser. At sende en faktura, er stadig nyt for mig – også selvom jeg (heldigvis for min økonomi) har gjort det mange gange. Jeg skal holde fokus, og få sat de rigtige tal ind de rigtige steder og for mig er det altid forbundet med lidt rystende hænder. Når jeg udgiver et indlæg, så gør jeg det med en vis ærefrygt. Det føles vildt, at så mange læser det jeg skriver, det føles vildt dejligt, men også bare vildt. Jeg har brugt noget tid, på at finde min røde tråd her på Trinesblend. Og nu to år efter jeg startede med at blogge, da føler jeg måske at jeg er ved at finde den såden rigtigt- for den røde tråd er vel i grunden mest mig og mit liv, mine tanker, mit hjem, mit tøj og så det der ligger imellem alt det andet. En ægte livsstilsblogger vel sagtens.

Jeg har været til pressedag et par dage i den foregående uge. Noget jeg ikke anede hvad var eller gik ud på, for blot et års tid siden. Nu ved jeg at pressedagene går ud på, at de forskellige PR bureauer inviterer bloggere, modeblade, jounalister, stylister og deslige indenfor, for at fremvise deres nyheder. Det inkluderer også ofte noget flot hapse mad og nogle flotte farvede drinks. Altså for at forenkle det, så minder det meget om et slags åben hus arrangement. Da jeg selv stod i det for et år siden – sådan uden helt at vide, hvorfor jeg egentlig var der, så observerede jeg det hele lidt udefra og jeg havde det fint med lige at stå at se det hele lidt an. Her et år efter, er jeg stadig ydmyg omkring at blive inviteret, men jeg ser det ikke længere kun udefra, nu er jeg med i det og jeg ved hvad det går ud på. Jeg har mødt de forskellige mennesker før. Jeg stoler mere på mig selv og selvom jeg er ydmyg, så ved jeg også at jeg bliver inviteret fordi jeg er dygtig (hej hej jantelov). Jeg har igennem den her proces i mit liv, lært mig selv endnu bedre at kende. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg elsker at møde mennesker og jeg elsker at tale med mennesker. Og selvom jeg er autodidakt ud i bloggens verden – så tror jeg alligevel at jeg bruger meget af mit tidligere erhverv i mit nye. De sidste mange år, har jeg arbejdet med at rådgive patienter i sundhedssystemet omkring deres rettigheder. Jeg har talt med alle slags mennesker. Ældre fine damer fra Gentofte, hjemløse uden sundhedskort, håndværkertyper, karrieretyper. Mennesker i dyb sorg og krise. Forældre som har mistet deres børn, voksne børn som har mistet deres forældre. På ganske få sekunder, har jeg lært at afkode mennesker og det har jeg helt sikkert taget med mig ind i mit nye arbejde. Jeg synes det er så spændende at høre om andres liv, hvordan de er havnet der hvor de er lige nu. Så jeg nyder at networke på den måde til de her pressedage. Jo, jeg nyder da også at se alle de flotte nyheder. Tøj, smykker, makeup, cremer – det er hyggeligt at samles om, og det er det som selvfølgelig er udgangspunket for dagene, men jeg nyder mest at møde dem jeg ofte e-mailer med, dem jeg slet ikke kender, dem jeg følger på Instagram og dem hvis blogge jeg læser med på.

Jeg er flere gange de sidste måneder bumpet ind i den smilende farverige sanger Jasmin fra den store bagedyst. Sødere menneske, skal man lede længe efter. Vi talte om, at det her med at vi er autodidakte, netop er en af grundene til, at det er så sjovt at have det her pudseløjerlige erhverv. Det er spændende og udfordrende, selv at have muligheden for at forme sit job og sin hverdag. Det at få lov til at skabe mit eget indhold, det giver mig sommerfugle i maven. At få lov til at skabe sit eget brand, uden diverse retningslinjer. For mit brand, mit arbejde, ja det er jo mest af alt bare mig. Noget af mig i hvert fald. For det er altså ikke hele mig, det har jeg nævnt tidligere, men det er også noget som er vigtigt for mig. Det er en af årsagerne til, at min blog ikke bare hedder mit navn. Der er Trinesblend og så er der Trine. Trinesblend er også Trine, men kun i små bidder. Jeg kan mærke at det betyder noget for mig at have den opdeling, ellers flyder det hele hurtigt sammen. Jeg har en indre grænse mellem det, som jeg deler på Trinesblend og det som jeg beholder for mig selv. Selvom jeg deler rigtig meget, så værner jeg samtidig om vores private liv og derfor er det rart, at mit firma har et navn for sig selv. Jeg bliver nogengange spurgt, om ikke det er hårdt at være sådan på hele tiden og jo, hvis nu man ikke er rigtig på toppen, så er det ikke altid helt let at smile og fortælle om nogle nye sko. Men sådan er det, sådan var det jo også at være sygeplejerske. Der gav jeg også en del af mig selv, og hvis jeg havde en dårlig dag, så var det aldrig noget mine patienter skulle mærke. Her er bloggen så alligevel så smart, at jeg kan gøre begge dele. Jeg kan sagtens smile og skrive om noget mere overfladisk, men jeg kan også skrive et ærligt indlæg hvor jeg tuder over nogle penge jeg har glemt at betale fordi jeg er en hat til at regne.

Det er svært at svare på, hvordan man kan komme til at leve af at være blogger. De fleste kan starte en blog og de fleste kan skrive et blogindlæg, men der er noget mere i det. Noget udefinerbart, noget som kan være svært at lære. Lige så svært som det for mig, kan føles at lære at være regnskabsdame, skatteminister og mere af det bagvedliggende, så er det jo alt sammen noget der kan læres. Jeg kan google mig frem til meget af det eller spørge nogen om hjælp. Men selve bloggens kerne, skabelsen af indholdet, det kan være svært at lære – synes jeg i hvert fald. Selvfølgelig kan man blive påvirket af andre bloggere, blive inspireret af hvordan andre stiller særlige typer af indlæg op – det gør jeg selv, men jeg tror det er svært at læse sig til, hvordan man bliver en god blogger.

Jeg kan huske, helt tilbage til den tid, hvor jeg stadig arbejdede på hospitalet. Der fik jeg en del henvendelser fra forskellige brands, som gerne ville have at jeg omtalte deres produkt. Jeg begyndte i del sidste tid frem til min opsigelse, at tænke på at jeg gerne ville have nogle penge for at lave den reklame som firmaerne ønskede. Derfor forsøgte jeg at google mig frem til, hvad sådan noget skulle koste, for jeg var helt blank. Og jeg kendte ingen bloggere i virkeligheden som jeg kunne spørge. Derfor fandt jeg hurtigt ud af, at det faktisk er virkelig svært at prissætte sig selv. I hvert fald, hvis man ingenting har at holde det op imod. Jeg måtte sande at der ikke findes en fast prisliste nogen steder på nettet. Inden jeg fik min agent Maria,  kørte jeg selv alle forhandlinger med kunderne omkring mine samarbejder. Det blev heldigvis nemmere med tiden at kende mit eget værd. Når først man har fået en idé omkring de forskellige priser, så er det også lettere at skrue op og ned for det.

Jeg synes virkelig jeg er heldig og jeg er intet mindre end ægte lykkelig for mit job. I går, da vi skulle sejle herover til Bornholm. Fik min mand og jeg os en snak om netop det her med at være glad i sit job. Om at være i et job, hvor man ikke udelukkende er der for at tjene penge. Jeg tror begge vi har prøvet at være et sted, som ikke gav os meget andet end en lønseddel. Snakken kom sig af, at der er de her seje mennesker i orange tøj, som dirigerer bilerne på plads inde i færgen. Vi talte om, at det typisk nok var sådan et job, man tog for at tjene penge. Ikke at det nødvendigvis er et dårligt job og måske giver det også nogen en følelse af lykke. Det håber jeg da. Men der findes helt sikkert mange mennesker, som udelukkende arbejder for at tjene penge. Jeg arbejder også for at tjene penge, men det giver mig også rigtig meget andet. Og vigtigst af alt, så gør det mig simpelthen så glad. Og det skal man huske ikke at tage for givet, for det er ikke alle forundt.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *