At hoppe af glæde, første skoledag, sug i maven og sommerviser

Hold nu magle et døgn det har været. Lige nu sidder jeg lidt og stirrer ud i luften, fordi jeg er glad. Fordi jeg er rørt og fordi at jeg er taknemmelig ud over det hele. Og så også fordi jeg er lidt træt.

For nogle timer siden sad jeg med mit mellemste barns lille hånd i min. Inde i en gymnastiksal, hvor vi sang sensommervisen og Kaj og Andreas vennesang. Jeg blev sgu så rørt, og måtte kæmpe en brag kamp mod klumpen nede i halsen. Jeg tabte stort og måtte lede efter mine medbragte lommeletter. Så stod Selma der, med hendes kæmpe skoletaske på hendes lille ryg. Stor og lille helt på samme tid. Det søde nuttede blik hun sendte mig, da hun gik afsted mod klasselokalet sammen med alle de andre børn. Det blik, det gemmer jeg helt derinde i mit inderste indre. Lige meget, hvor stor en kliché det er, det her med første skoledag og sådan – så er det altså bare stort. Det er en milepæl, et sprit nyt kapitel som starter lige der. Jeg mødte et forældrepar, som skulle have deres første barn i 0. klasse og de spurgte om det var lige så stort her anden gang. Det er det. Det er præcis lige så stort. Det er ikke en ny verden, den er ganske velkendt nu – men stort det er det. Selma er Selma og Alfred er Alfred. Og når det om laaaaaaang tid bliver Kalle, så bliver det stort igen. Sådan er det heldigvis, lidt ligesom med fødsler. Det er lige stort hver eneste gang, det er blot velkendt og måske en kende nemmere at navigere i, fordi man kender vejen. Men mindre, det bliver det aldrig.

Selma med bobler i maven på vej i skole for aller første gang.

I går lavede jeg en story henne på Instagram, hvor jeg udtrykte min glæde. Min glæde over noget, som jeg har kendt til siden jeg sad på en strand nede på Mallorca. Der modtog jeg nemlig en mail fra Børn i Byen . Børn i Byen som er et site, for børnefamilier med en masse gode guides til oplevelser ude i byen. Jeg har brugt dem, siden Alfred var lille og jeg er især glad for deres kalenderfunktion, hvor man hurtigt danner sig et overblik over, hvad der foregår i byen den pågældende dag. Jeg har brugt den, når min far har været her og har holdt fridage med børnene. Så har jeg lige tjekket op på, hvad han evt kunne lave med dem. Det har været teater oplevelser, cirkus eller museums besøg, hvor der har været en særlig udstilling for børnene.

Men altså Børn i Byen har simpelthen også sådan en årlig pris som uddeles med forskellige kategorier. det kan være alt som har et børneregi over sig. Det kan være byens bedste isbar, bedste børne app og så fremdeles. Og så er der også den her fine kategori, årets bedste blog. Det er læsere og brugere, der nominerer bloggen og fanma om ikke noget af jer har stemt på mig. På Trinesblend. Det var derfor at jeg sprang og hoppede af glæde, dernede på stranden, da jeg åbnede mailen omkring nomineringen. Jeg blev så glad, så stolt og også rørt til tårer. Måske det kan virke lidt plat for nogen, at jeg er så glad for den nominering. Men i min lille selvstændige blog verden, er det altså KÆMPE stort. Jeg sender jo en del indlæg ud i verden herfra og det er ikke altid jeg får noget feedback, jeg har heller ikke nogen chef som fortæller mig, om det jeg gør er godt nok – jeg har mere eller mindre kun mig selv og min okay gode mavefornemmelse. Og så har jeg jer. Derfor er nomineringen en af de fineste feedback’er jeg kunne få. Den fortæller mig, at jer der læser med synes det jeg skriver er godt nok. At det er relevant og måske endda også noget I kan bruge til noget i jeres eget liv. Det gør mig uendelig glad og stolt nede i maven. Så tak, kære læsere. Tak af hele mit hjerte. I aner ikke hvor meget det betyder for mig, men jeg kan fortælle at det er pænt meget.

Og kære jer, hvis I skulle føle for at stemme på mig – så ville det altså være enormt fedt. Det kan gøres lige her. Det er top nemt, et lille hak i Trinesblend og så bare lige jeres e-mail adresse. Shit jeg er glad.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *