Ansigtsolie: Bæredygtig hudpleje til moden hud

Annonce Weleda

Jeg er ikke sådan vildt trofast, i forhold til de produkter der står i mit toiletskab. Det er ofte et miks af forskellige produkter. Der er dog få mærker, der altid er at finde. Et af dem er Weleda, det er et mærke jeg har brugt i årevis, fordi jeg simpelthen er vild med dets egenskaber. Det er som om der altid er noget der lige præcis passer ind, der hvor jeg er i mit liv. Om jeg har været ung og spændstig, haft stor gravid mave, der blev fedtet ind i olie, haft ømme brystvorter under amning, haft tør vinterhud eller små børn med røde tørre kinder – ja så leverer Weleda.

Pomegranate serien og moden hud

Jeg har gennem den sidste måneds tid, fået lov at teste den her enorm fine serie, hvor hovedingrediensen er granatæble. Som overskriften fortæller, så henvender denne serie sig til alderen plus 40 år. Vores hud er selvfølgelig forskellig, men i denne alder mindskes bland andet hudens vitalitet. Jeg googlede faktisk lige ordet vitalitet, bare sådan for at forstå det 100% og jeg synes det står så fint beskrevet.

Vitalitet betyder ifølge Wikipedia:

Livskraft

 Vitaliteten bestemmes af, hvor godt det lykkes den at tilpasse sig sine omgivelser, eller hvor godt den kan udnytte dem. På den måde drejer livskraft sig om evnen til at klare sig og overleve under de eksisterende miljøvilkår

Det giver jo enorm god mening. Jeg mærker det selv, mærker hvordan min hud har fået nye vilkår – lidt sværere vilkår. Altså at jeg nu er 41 år gammel. Det er på ingen måde med negativ fortegn, faktum er bare at det kræver lidt mere for min hud at tilpasse sig. Ligesom min krop også kan blive mere øm efter træning, at jeg er træt efter to glas vin i fire dage efter og at linjerne i min hud er blevet dybere. Jeg er blevet bedre til at gøre mig mere umage med, at passe på mig selv og det er fedt, når man mærker og ser resultater. Og det har jeg oplevet ved at være konsekvent med særligt olien fra serien ( jeg er dog stadig træt efter to glas vin )

Ansigtsolie

Pomegranate serien består af en dagcreme, natcreme, øjencreme, serum og ansigtsolie. Olien er det nyeste medlem og jeg elsker olie! Granatæblekerne olie er kendt for sine mange gode egenskaber. Jeg bruger ofte olie som body lotion, jeg putter olie i mine hårspidser og så bruger jeg altså denne ansigtsolie både i min morgen og aften rutine. Med sin antiaoxidante virkning både opstrammer og udglatter den huden. Jeg oplever at min hud har en fin frisk glød, selv efter mange nætter med to-tre børn i sengen kombineret med både cirkelspark og uppercuts i hovedet.

Helt lavpraktisk, så starter jeg med serum i mit nyvaskede rene ansigt. Derefter tager jeg dag -eller aftencreme i min hånd, hvor jeg drypper 2-3 dråber olie i, inden det kommer rundt i hele mit ansigt og ned på hals og bryst og så kommer der jo automatisk også noget på hænderne – hænder og hals er jo ofte der, man også kan se alderstegn. Og så kan jeg sagtens finde på i løbet af en dag, eller hvis jeg skal ud om aftenen lige at give huden lidt ekstra olien igen.

Weleda: En naturlig bæredygtig virksomhed

Uden det skal blive for meget ned i detaljer omkring indhold og andet kemi, så vil jeg blot nævne at Weleda de sidste to år er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed indenfor naturlig hudpleje. Hvor sejt er det lige?

De er desuden certificeret med UEBT, der arbejder for at bevare verdens biodiversitet. Og med NATRUE, som stiller de strengeste krav til naturlig og økologisk hudpleje på markedet.

Derudover, synes jeg at det er produkter som er ret budgetvenlige og de er sådan ret drøje i brug, så de holder også okay længe. Weleda bliver helt sikkert boende i mit toiletskab i mange år frem i tiden, hvis ikke forevigt.

Hvis du har fået lyst til at prøve ansigtsolien, så kan du tjekke den ud lige her

(Visited 20 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *