Alt og ingenting – og en imaginær byld

Jeg ved ikke hvorfor mine ord sidder fast for tiden. Eller måske er det bare en manglende lyst til at dele der kom over mig. Jeg føler lidt at jeg har for mange løser ender der hænger og dingler i mit liv og jeg har haft svært ved at samle mig 100 % om en enkelt af gangen. Det er som om, at der er en imaginær byld, jeg ikke rigtig kan få has på. Jeg magter ofte ikke at svare på en lille bitte sms, hvis den kræver et svar fra mig. Min fødselsdag på lørdag, har jeg slet ikke kunne samle mig om og den er mere eller mindre aflyst. Jeg har ikke børnene og kunne faktisk have holdt en fest eller en middag for mine kære veninder, men overskuddet var der simpelthen ikke.

Min forretning er ellers for alvor kommet i gang igen og så endda med mere end fuld styrke. Det er selvfølgelig mega dejligt, men det er også som om at mine indre hjul ikke rigtig kan komme tilbage på fuld kraft. Jeg har svært ved at tage beslutninger og hvis jeg mærker efter dybt inde i mig selv, så hænger det nok sammen med at jeg ikke er helt mig selv. Jeg er super glad, men alligevel ikke glad. Det giver jo ikke rigtig mening, når det står sådan – men det er -oprigtigt den følelse jeg har.

Alt er godt, men alligevel har jeg lidt ondt i maven over forskellige tanker. Det er et halvt års tid siden at jeg blev skilt, måske lang tid for nogen – men for mig stadig nyt og det er ikke altid nemt. Selv ikke, selvom det går ret godt med det hele. Den første sommerferie med delebørn, står for døren og jeg forsøger at gøre alt i min magt, for at det skal blive en god oplevelse for os alle fem. Nye sommerferieminder skal skabes og de vil ikke være som de plejer. De bliver slet ikke dårlige, men for børnene bliver det minder, som ikke hele tiden er sammen med både deres far og mor. Og det plejer de jo at være. Jeg føler måske lidt at alt skal gøres lidt bedre, når nu børnene er havnet som skilsmissebørn og det giver overarbejde hele tiden at tænke sådan.

Måske er det bare det her nye liv som single, der pludselig gør, at jeg har en følelse af at det er lidt svært at dele. Det er en sårbar situation. Stadig. Måske forevigt? Det første halve år, har der været fart over feltet. Først hele boligsitationen, svære snakke, deleordning, børn. Og så corona, med alt hvad der indebar af bekymringer og med børnene hjemme. Det er nærmest som op til en begravelse, hvor man midt i sorgen har så meget at se til, at man ikke rigtig mærker sig selv. Måske går alt så fint nu, at jeg først stopper op og mærker rigtig efter hvor jeg egentlig selv står henne. Jeg står sgu meget godt, men jeg føler stadig jeg står et nyt og ukendt sted. Over tretten år det samme sted og ti år af dem som mor – det er stadig en kæmpe omvæltning for mig, at være uden mine børn. Og selvfølgelig også at være alene voksen med dem. Det er til tider ensomt, både med dem og uden dem. Ikke at jeg ville stå et andet sted, end jeg står – men det er stadig ret så ensomt at være i. Selvom jeg har gode mennesker omkring mig.

Jeg har så meget jeg kunne fortælle om, tanker jeg kunne dele, men som jeg ikke kan. Og så kommer tanken, hvorfor skulle jeg dog også det? Mit liv er sgu da overhovedet ikke interessant for andre. Slet ikke lige nu, hvor det ikke en gang er interessant for mig selv. Og har det nogensinde været interessant? Næ egentlig ikke, men måske er det netop det interessante, at mit liv ligeså godt kunne være naboens. Et liv med op og nedture – krydret med livet som influncer. Med sorg, sygdom, gode oplevelser, skilsmisse, glæder, sejre, kærlighed, undulat, skøn mad, sommerferieminder, boligindretning, farver og mode.

Det er jo egentlig bare en nede på jorden livsstilsblog og min livsstil er lige her lige nu. Sådan et lidt stille sted og måske er det her indlæg lige præcis det, der skulle til for at prikke til den der byld. Og det er netop det jeg elsker ved at skrive og grunden til det hele startede. Det huskede jeg lige.

(Visited 21 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg elsker at læse med her! Og jeg synes du laver så mange fine, inspirerende OG interessante indlæg! 🧡🍦🌻

  • Jeg nyder at læse med uanset hvad du skriver om 🙏 og det ville næsten også være mærkeligt hvis du ikke var påvirket i denne tid, tænker det er et tegn p at du tør og er i stand til at mærke dine følelser ❤️

    • Tak for det Helle. Ja, livet kan mærkes lidt ekstra for tiden. Tak fordi du læser med 🙂

  • Kære Trine Du beskriver det selv så flot. I tiden efter skilsmissen er man lidt “høj” på at det hele gik så godt Et halvt år efter kommer nedturen. Må jeg give dig et råd. Skriv rundt til dine veninder at de gerne må fejre dig på lørdag og se hvad der sker. Spring ud i livet og få det bedste ud af det. Jeg ønsker dig alt vel i dit 41’ år. Og tak for at jeg dagligt må tage et kig ind i dit liv gennem et langt år hvor jeg er ved at kæmpe mig vej ud af stress og angst. 🥰 Hilsen Lene

    • Kære Lene,

      Hvor er du sej. Godt kæmpet!
      Tak for dine ord, jeg tror du har helt ret.
      Kh fra Trine

  • Kære Trine. Har først for nylig opdaget din blog og på Instagram men du er ubestridt den største inspiration at følge. ❤️ For mig er det netop interessant at det ikke altid kun er det pæne og polerede man skal se men også alt det andet som også følger med livet 😘😘 indtil videre har du inspireret vores lille familie til undulat 🦜du har givet mig lyst til flere farver i både bolig og tøj. Holder så meget af dine flotte billeder og dine brugbare blog indlæg som jeg som mor til 2 også kan bruge. Du har en trofast følger her som netop elsker at du skriver så ærligt ❤️Tak 🌸🙏🌼

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *