Alt det vi ikke taler om: parterapi

Vi havde det svært på et tidspunkt. Vi havde taget et meget langt sejt træk med sygdom, dødsfald, sorg og oveni alt dette glæden over at blive forældre, først til et barn og hurtigt derefter til et mere. Det bragte os tættere sammen på nogle fronter, men også uendelig langt fra hinanden. Man kan vidst roligt sige at vi glemte hinanden, oveni at vi også glemte os selv. Vi blev en fabrik, en dygtig fabrik hvor alt praktikken fungerede, hvor vi var et effektivt makkerpar, et team mor og far. Team kærestepar – not so much. På et tidspunkt vågende vi op fra døsen og blev enige om, at vi nok hellere måtte passe på hinanden, hvis ikke vi skulle ende som team mor og far i hver sin lejlighed. Det lyder lettere end som så. Det var det ikke. Det krævede en indsats, men midt i makkerskabet, hang kærligheden stadig ved, den forsvandt aldrig og den kærlighed ville vi gerne kæmpe for at få til at blomstre. Sådan så tantekys igen kunne blive til tunge kys og så fremdeles.

Vi startede derfor i parterapi. Fuck det var hårdt. Benhårdt. Det var hårdt at sidde der og vende hver en følelse højt i et rum med en fremmed dame. Især fordi, vi længe ikke havde fået talt så meget om de følelser der med hinanden. Samtalerne krævede tårer, mange tårer – men heldigvis ikke kun ked-af-det tårer, der var en også mange glædestårer. For der midt i det hele, fandt vi jo ud af at vi stadig ville hinanden, vi ville kærligheden – vi ville stadig det samme. Og for alt i verden ville vi det sammen med hinanden. Vi kom der i lang tid, også efter vi havde fundet tilbage til hinanden og faktisk sad vi der den sidste gang med lille Kalle inde i min mave. Og kort tid derefter blev jeg friet til. Dejligt livsbekræftende. Noget der betød ret meget for mig i alt det der, det var at vi hele tiden var enige om, at parterapi var en god idé. Det gjorde det om ikke andet lidt lettere at møde op, når det var vores begges ønske. Det må være svært, hvis det kun er den ene part som trækker.

Et forhold er hårdt, det er eddermuggeme ikke lyserødt hele tiden, og det som i de helt unge dage, bare kom af sig selv. Det skal der altså lige arbejdes lidt kæmpe meget ekstra for. Der skal vandes de rigtige steder og så skal der sluges MANGE kameler. Efter vores periode hos parterapeuten er vi blevet bedre til at huske hinanden og også til at huske hinanden på, at vi skal huske hinanden. For der kommer stadig de perioder, hvor vi har for meget at se til. Der er ingen garantier for noget, det er jeg ganske bevidst om, men jeg ved at vi begge drømmer om at blive gamle sammen, at kunne fylde vores hjem med vores voksne børn, deres kærester, deres børn og deres larm. Det gad vi godt.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om alt det vi ikke taler om. Emnet var sex, du kan finde det her.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • du gjør det igjen Trine! så deilig ærlig og lett og kjenne seg igjen i. du er så modig som sier det høyt og skriver det her. det er så tabu på så mange måter. jeg snakker om det til alle i mitt ekte liv, men jeg tør enda ikke å være modig på internett. men uansett, parterapi hjalp oss masse begge gangene vi hadde små barn som ikke sov før de nærmet seg to år og som var mye syke. jeg som var alene og han som var borte som egentlig begge følte oss utilstrekkelige, men som ikke klarte å se hverandre. det er jo egentlig først og fremst en bekreftelse på at man velger hverandre nok en gang og at man ønsker å jobbe for å få det til. 💛

  • du gjør det igjen Trine! så deilig ærlig og lett og kjenne seg igjen i. du er så modig som sier det høyt og skriver det her. det er så tabu på så mange måter. jeg snakker om det til alle i mitt ekte liv, men jeg tør enda ikke å være modig på internett. men uansett, parterapi hjalp oss masse begge gangene vi hadde små barn som ikke sov før de nærmet seg to år og som var mye syke. jeg som var alene og han som var borte som egentlig begge følte oss utilstrekkelige, men som ikke klarte å se hverandre. det er jo egentlig først og fremst en bekreftelse på at man velger hverandre nok en gang og at man ønsker å jobbe for å få det til. 💛

  • Kære Inger, Det er nok ofte den følesle af utilstrækkelighed vi står med. Både som forældre, men også som kæreste. Det er svært at være det hele på en gang og så er det jo godt deres er hjælp at hente. Tak for dine altid søde ord. Pas på dig 😊

  • Kære Inger, Det er nok ofte den følesle af utilstrækkelighed vi står med. Både som forældre, men også som kæreste. Det er svært at være det hele på en gang og så er det jo godt deres er hjælp at hente. Tak for dine altid søde ord. Pas på dig 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *