Alt det vi ikke taler om part III

Alt det vi ofte holder lidt for os selv. Det som kan være svært at tale åbent om. Det som handler om livet og som findes i manges liv. Eller alles. I hvert fald i mit. Jeg har tidligere skrevet om planlagt sex i forholdet (eller ægteskabet) og parterapi. Denne gang skal det handle om noget som i bogstaveligste forstand slet ikke er særlig håndgribeligt.

For ikke så længe siden var jeg ude med nogle rigtig gode mennesker. Nogen af dem, som jeg ikke har kendt vanvittig længe, men også den slags mennesker, hvor det ikke er så svært at være ærlig og at være sig selv på godt og på ondt. Snakken faldt på – ja for at kalde en lort for en lort, så var det lort snakken faldt ned i. Lort og luft – eller sagt på en lidt pænere facon, fæces og flatulens. Vi talte om sommerferier, hvor man ikke er hjemme ved det vante toilet, ophobning inde i tarmene på grund af klamme toiletter og alt sådan noget. Vi grinede lidt af det, men egentlig er det jo ikke særlig sjovt hvis man i en ferie går rundt og ligner en som er gravid i 7. måned, fordi man ikke kan komme på toilettet.

Dengang jeg var i hele det der dating show havde jeg virkelig ofte ondt i min mave. Jeg har holdt mig, så man tror det var løgn. Jeg har siddet på toiletter og beklædt hele indersiden med toiletpapir, bare fordi jeg skulle tisse. For tænk nu, hvis nogen hørte hvor højt jeg tissede. Wtf? Endnu værre, hvis nogen hørte et plop (abe der holder sig for ørene, øjnene og næsen) Jeg har nærmest ikke kunne trække vejret eller bevæge mig, fordi jeg var bange for at jeg kom til at slippe noget af det luft ud jeg havde holdt på i timevis. Jeg har ligget under dynen og ventet på at blive alene, så jeg kunne spæne ud på toilettet. Jeg har tændt for vandhaner for at lave “larm”. Timet mine toiletbesøg med højt TV eller radio. Cyklet hjem gennem byen for at gå på toilettet. You name it.

Der gik faktisk nogle år, inden jeg overhovedet turde tænke på at slippe noget fri i min mands nærvær. Men så fødte jeg en baby og så røg alle parader ned. Heldigvis. Nu kan jeg ryste på hovedet af mig selv, for hvor plat er det lige. Men sådan var det altså. På mine gamle dage, er jeg blevet total ligeglad – ja ja altså alt med måde. Men jeg kan sagtens gå på toilettet alle steder og det er da noget af det mest naturlige, ligesom at vi alle sammen trækker vejret. Vi både tisser og skider. Alle sammen. Alligevel er det noget mange på en måde er flove eller generte over. Jeg kan huske under min første gravidiet, at der gik ægte historier om at man kunne komme til at presse så meget under fødslen at der udover en baby også kom afføring med ud. Jeg kunne nærmest ikke være i min krop over hvor flovt det ville være. Men okay, det første der skete på fødestuen, det var at jeg fik afføringsmiddel og måtte gå på toilettet med kæmpe veer for åben dør, fordi jeg ikke måtte lukke den helt. Derfra gik det kun ned af bakke. På blufærdighedssiden. Det næste der skete, var at jeg stod i skovskiderstilling og pressede som en gal, fordi mit barn var stjernekigger og sad fast i mit bækken. Alt dette mens damen ved siden af mig skiftesvis råbte “preeesssss” og “flåååååååt”. Og med min mand som støtte og ikke mindst tilskuer. Det må have været et syn for guder. Jeg kan huske at jeg kort tænkte på, at det var lidt meget pinligt – men jeg kunne ikke gøre noget og kort derefter slap jeg alt fri og det eneste der fyldte i min hjerne, var at få babyen ud. Egentlig var det rart efterfølgende at alle parader var smuttet af. For det er da så dumt, at gå og have mavepine over noget som alle gør. Mænd og kvinders tarme er fuldstændig identiske og vi slår lige mange prutter. Sytten styk i døgnet – bare sådan i gennemsnit. For er det bare mig, eller er det ikke mest os damer som er flove? Som om vores bæ ikke må lugte ligeså fælt som mændenes. Men det gør det altså.

Jeg ved at mange kæmper med det her med fremmede toiletter, faste rutiner og beklædte toiletkumme. Jeg ved også at vores tarmsystem og fordøjelse er sådan en vigtig del af hele vores velbefindende. Så skulle vi ikke aftale at vi bliver bedre til at tænke “fuck det”, dronningen går også på toilettet og det er umuligt at holde ordentligt fast på noget som bare er luft, så ud med det for pokker. Det ville jeg sådan ønske jeg havde tænkt i mine unge dage. Så havde jeg immervæk også sluppet for at tilstoppe så mange toiletter med papir, det kan nemlig også blive noget frygteligt rod.

Har I også puttet papir i toilettet? Holdt jer på ferier, fordi toilettet var væmmeligt eller fordi den i var på ferie med, ikke måtte høre jer derude?

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *