Alt og ingenting – og en imaginær byld

Jeg ved ikke hvorfor mine ord sidder fast for tiden. Eller måske er det bare en manglende lyst til at dele der kom over mig. Jeg føler lidt at jeg har for mange løser ender der hænger og dingler i mit liv og jeg har haft svært ved at samle mig 100 % om en enkelt af gangen. Det er som om, at der er en imaginær byld, jeg ikke rigtig kan få has på. Jeg magter ofte ikke at svare på en lille bitte sms, hvis den kræver et svar fra mig. Min fødselsdag på lørdag, har jeg slet ikke kunne samle mig om og den er mere eller mindre aflyst. Jeg har ikke børnene og kunne faktisk have holdt en fest eller en middag for mine kære veninder, men overskuddet var der simpelthen ikke.

Min forretning er ellers for alvor kommet i gang igen og så endda med mere end fuld styrke. Det er selvfølgelig mega dejligt, men det er også som om at mine indre hjul ikke rigtig kan komme tilbage på fuld kraft. Jeg har svært ved at tage beslutninger og hvis jeg mærker efter dybt inde i mig selv, så hænger det nok sammen med at jeg ikke er helt mig selv. Jeg er super glad, men alligevel ikke glad. Det giver jo ikke rigtig mening, når det står sådan – men det er -oprigtigt den følelse jeg har.

Alt er godt, men alligevel har jeg lidt ondt i maven over forskellige tanker. Det er et halvt års tid siden at jeg blev skilt, måske lang tid for nogen – men for mig stadig nyt og det er ikke altid nemt. Selv ikke, selvom det går ret godt med det hele. Den første sommerferie med delebørn, står for døren og jeg forsøger at gøre alt i min magt, for at det skal blive en god oplevelse for os alle fem. Nye sommerferieminder skal skabes og de vil ikke være som de plejer. De bliver slet ikke dårlige, men for børnene bliver det minder, som ikke hele tiden er sammen med både deres far og mor. Og det plejer de jo at være. Jeg føler måske lidt at alt skal gøres lidt bedre, når nu børnene er havnet som skilsmissebørn og det giver overarbejde hele tiden at tænke sådan.

Måske er det bare det her nye liv som single, der pludselig gør, at jeg har en følelse af at det er lidt svært at dele. Det er en sårbar situation. Stadig. Måske forevigt? Det første halve år, har der været fart over feltet. Først hele boligsitationen, svære snakke, deleordning, børn. Og så corona, med alt hvad der indebar af bekymringer og med børnene hjemme. Det er nærmest som op til en begravelse, hvor man midt i sorgen har så meget at se til, at man ikke rigtig mærker sig selv. Måske går alt så fint nu, at jeg først stopper op og mærker rigtig efter hvor jeg egentlig selv står henne. Jeg står sgu meget godt, men jeg føler stadig jeg står et nyt og ukendt sted. Over tretten år det samme sted og ti år af dem som mor – det er stadig en kæmpe omvæltning for mig, at være uden mine børn. Og selvfølgelig også at være alene voksen med dem. Det er til tider ensomt, både med dem og uden dem. Ikke at jeg ville stå et andet sted, end jeg står – men det er stadig ret så ensomt at være i. Selvom jeg har gode mennesker omkring mig.

Jeg har så meget jeg kunne fortælle om, tanker jeg kunne dele, men som jeg ikke kan. Og så kommer tanken, hvorfor skulle jeg dog også det? Mit liv er sgu da overhovedet ikke interessant for andre. Slet ikke lige nu, hvor det ikke en gang er interessant for mig selv. Og har det nogensinde været interessant? Næ egentlig ikke, men måske er det netop det interessante, at mit liv ligeså godt kunne være naboens. Et liv med op og nedture – krydret med livet som influncer. Med sorg, sygdom, gode oplevelser, skilsmisse, glæder, sejre, kærlighed, undulat, skøn mad, sommerferieminder, boligindretning, farver og mode.

Det er jo egentlig bare en nede på jorden livsstilsblog og min livsstil er lige her lige nu. Sådan et lidt stille sted og måske er det her indlæg lige præcis det, der skulle til for at prikke til den der byld. Og det er netop det jeg elsker ved at skrive og grunden til det hele startede. Det huskede jeg lige.

Mød vores blå undulat Sky

Som nogen sikkert har bemærket, så har vi fået os en undulat. En lille Sky som er ligeså blå som den mest klare himmel – deraf navnet, som udtales på engelsk. Jeg er simpelthen blevet så glad for det lille dyr. Ja faktisk elsker jeg ham sådan ægte og er derfor også kommet til at spamme lidt med ham over på Instagram. Men se ham lige hva?

Ligesom mange andre børn, så har mine længe gerne ville have et kæledyr. Helst en hund, men vi må “desværre” ikke have hunde her hvor vi bor (sikke en skam, fnis), men jeg kunne nu aldrig drømme om at få en hund, da jeg helst ikke være afhængig på den måde og den ville give mig dårlig samvittighed hver gang jeg skulle noget. Vi har tidligere haft en dværghamster, men ærlig talt – så var der ikke så meget sjov ved det ellers nuttede lille dyr. Den sov om dagen og var vågen om natten, så den endte ude i vores bryggers, fordi den larmede så meget om natten. Måske var vi dårlige til at gøre den sådan rigtig tam for det lykkes desværre aldrig rigtig. Måske andre har bedre held. De bliver kun omkring 2 år gamle så den har vi ikke mere.

For noget tid siden fik min gode veninde Mille en undulat, som jeg har fulgt med i på sidelinjen. Den blev hurtig enormt tam og gav virkelig meget til hendes børn. Det fik mig til at tænke lidt, men jeg slog det hen. Indtil jeg igen tænkte og mine børn igen talte om at de gerne ville have et dyr.

En undulat måske? Jeg undersøgte lidt og tænkte lidt mere. Indtil jeg luftede idéen for børnene. Sådan noget skal man jo ikke lufte, uden at have det gennemtænkt, for de blev selvfølgelig ellevilde og vi skulle helst have undulaten i går. Jeg havde gennemtænkt det og hvis de var med på idéen om en fugl, så var jeg game. Dagen efter tog jeg Alfred med i dyrehandlen på Østerbro, hvor de sælger fugle. Jeg havde fundet ud af, at vi gerne ville have en han, da de skulle være lidt mere rolige end de lidt mere skrappe hunner. Der var en enkelt han, som ikke var reserveret og derfor valgte vi at reservere ham. Allerede inde i butikken havde jeg en følelse af, at han ikke var den rette – men nu stod jeg der med utålmodige Alfred og jeg gik med på at hente fuglen dagen efter. Da jeg kom hjem og fik sovet på det, kunne jeg bare mærke det ikke skulle være den. Jeg ville hellere at vi fandt en hos en privat, hvor der var mere ro end der var inde hos dyrehandleren. Jeg fik aflyst fuglen og så fik jeg fortalt det til ungerne og de blev bare så kede af det. De børn har jo ingen tålmodighed altså.

Jeg havde kigget flere gange på DBA, men der var kun fugle et stykke væk og jeg har ingen bil. Mens børne græd, kiggede jeg lige igen og lige der tonede smukke Sky frem på skærmen og han boede hos en mand på Østerbro – altså i cykelafstand. Jeg ringede straks og han var ikke solgt. Vi aftalte at jeg skulle hente ham dagen efter. Ikke langt fra manden fandt jeg et brugt bur, det var brugt ganske kort tid og der medfulgte ALT, mad legetøj, naturpinde til buret og hvad man ellers skal bruge. Så nu fik jeg fugl med alt tilbehør til langt under halvdelen af, hvad jeg havde regnet med. Total win win.

Dagen efter, mens mine børne var i skole og børnehave, tog jeg Christianiacyklen og drønede afsted efter bur og så videre hen efter syv uger gamle Sky. Han var i en papkasse og jeg kunne cykle hjem med det hele.

Jeg er sikker på, at der findes mange fine undulater hos dyrehandlen, men fordelen ved at købe privat er at fuglen kan være mere vant til hænder. Sådan var det i hvert fald med vores undulat. Den havde været i menneskehænder dagligt og det har helt sikkert haft stor betydning for, hvor nemt det har været at gøre den mere tam.

Der er vildt mange bure på DBA, så det kan altså også godt lige betale sig at kigge der inden man køber spritnyt.

Sådan gjorde vi for at få vores undulat til at føle sig tryg i sit nye hjem

Buret var selvfølgelig lige en my for stort til at stå i reolen som jeg havde tænkt det skulle, så lige nu står det inde i Selmas ufærdige læsehule i klædeskabet. Der skal det ikke stå permanent, så vi skal lige have gjort plads et andet sted inde hos Selma.

At se hvordan børnene får den til at falde til hos os, er noget af det sødeste jeg nogensinde har set. Vi havde læst på, hvordan man får undulaten tam og tryg i dens nye omgivelse. De første par dage, skulle den blive i sit bur og vi skulle kun nærme os den forsigtigt. Men Sky kom fra den sødeste mand, der havde gjort den vant til at være i hånden, så det gjorde at den allerede var ret tryg ved mennekser. Vi læste også, at den godt kan lide at man synger for den. Jeg har derfor mange gange sneget med ind i døråbningen og lyttet med, når børnene har siddet ganske roligt og sunget for den lille fugl. Og så opdagede jeg, at de også begyndte at læse for den. Her havde Alfred de første dage fået lov til at tage hånden ind til den og så hoppede den ellers op i hans hånd, mens han læste en hel historie for den. Ej men altså. Lige der var jeg på ingen måde i tvivl, om at det var det helt rigtige med sådan en undulat hos os.

Når jeg taler til ham og han kigger på mig og tænker “hvad fanden ævler damen om”

Når vores undulat er ude af buret

Planen var helt fra starten at fuglen skulle være så meget ude af buret som muligt. Så han er faktisk ude næsten hele tiden når vi er hjemme. Så flyver han bare rundt i hjemmet, men sidder mest oppe på lamper og i vindueskarme og kigger ud…mon den længes lidt? Den har jo heldigvis ikke prøvet andet end fangenskab og ville dø ret hurtigt hvis den kom udenfor. Undulater er flokdyr og meget sociale, så man anbefaler faktisk at man har to eller flere sammen. Lige nu holder vi os dog til en enkelt flyvende ven og han er sammen med os meget af tiden. Jeg arbejder en del hjemme og han sidder altid på lampen over spisebordet hvor jeg sidder og arbejder – så kigger han interesseret på hvad jeg laver. Han kommer også en gang imellem og sætter sig på min skulder eller på mit hoved. Hvis man planlægger to, så er det en god idé at starte med en undulat og gøre den tam først, inden man får den næste.

Får lige en på øjet oppe på Selmas hovede

Børnene bliver puttet omkring 19.30 og det gør Sky også. Han får et tæppe over buret og så er han ellers musestille indtil vi tager tæppet af ham igen næste morgen. Jeg lukker ham ud med det samme vi er oppe. Jeg kan dog ikke lide han flyver rundt i lejligheden, når vi ikke er hjemme, mest hvis nu han skulle komme til skade, så der lukker jeg ham i buret igen. I går lod jeg ham dog flyve ude i et aflukket rum, mens jeg ikke var hjemme og det gik jo fint, så det tænker jeg at gøre igen. Jeg kan næsten ikke bære, hvis han skal sidde mange timer i buret.

Indtil i dag har det ikke været noget problem at få ham tilbage i buret, fordi han er ret kælen og gerne vil kløes i nakken, så han er nem at få i hænderne. Men lige præcis i dag er det som om, at han har luret at hvis jeg får fingre i ham, så betyder det måske at han skal tilbage i buret og det gider han sgu da ikke. Så det tog lige nogle forsøg at fange ham ind.

Undulater skider selvfølgelig og det gør den jo så også rundt omkring i mit hjem. Det er sådan nogle små fugleklatter, som er nemme lige at tage med en vådserviet eller et stykke køkkenrulle. Jeg går lige en runde om aftenen med en vådserviet og tager klatter de steder hvor jeg ved den sidder meget. Det gør ikke mig noget overhovedet, men det er selvfølgelig lige noget man skal huske når man beslutter sig for at have undulaten ude af buret. Den støver også lidt omkring buret med skaller fra dens mad og små fjer. Jeg skal lige have købt en håndstøvsuger, så er det hurtigt lige at tage skallerne dagligt.

Han har hurigt fundet sine favoritsteder og en af dem er discokuglen her. 

En tam undulat og hvad den spiser

Sådan en undulat kan blive meget tam, men det kræver tålmodighed og man skal simpelthen blive med at tale til den og kæle med den. Den kan også lære at snakke, det kunne da virkelig være sjovt – men det er ikke alle der lærer det. Lige nu siger Sky mest de samme piplyde og egentlig ikke så meget. Når jeg hører musik synger den med og lige når den kommer ud af buret pipper den af glæder (vil jeg tro). Undulater er overraskende intelligente og lærenemme små dyr, så de kræver også at man udfordrer dem lidt. Brug forskellige grene og legetøj, sådan så det ikke hele tiden er det samme hos dem. Undulater bliver forøvrigt omkring ti år i fangenskab.

Den har et okay stort bur, hvor den kan flyve fra en gren til en anden. Vi har naturgrene i buret, som skulle være godt for dens klør og næb. Inde i buret får den almindelig fuglemad og vand. Den kan godt lige at sidde ovenpå dens bur og der ligger der altid en hirsekolbe, som den er vild med. Den spiser også forskellige grønsager og krydderurter. Jeg giver den gulerødder, blomkål og broccoli. Jeg skal have købt noget persille, for det har manden jeg købte den af skrevet til mig at den godt kan lide. Og så læste jeg lige at de skulle være glade for mælkebøtter, så det vil jeg prøve at plukke til den.

Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle skrive så mange ord om en lille fugl. Men det er gjorde jeg så alligevel. Jeg er uden børnene i de her dage og jeg hygger mig med at tale med vores fugl (jeg laver også andre ting #thecrazybirdlady). Den er virkelig sød, når den lige lægger hovedet på skrå og kigger på mig med sine små kloge øjne.

Mange har skrevet med spørgsmål henne på Instagram og jeg har forsøgt at samle det meste her. Igen elsker jeg det her fælleskab vi har skabt sammen. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at andre end mine børn og jeg, ville synes at undulaten var interessant. Og pludselig opdager jeg at der er en masse andre med undulater derude. Mange som endda går sådan ægte op i dem. Jeg glæder mig til at opleve Sky falde mere og mere til og forhåbentlig blive mere tam med tiden.

En lille rede i mit lidt dyrebare keramik fra Bornholm

Mayland kalender #29 og en fødselsdag oppe i himlen

I dag har min mor fødselsdag. Den niende fødselsdag uden at være her sammen med os. Jeg savner hende utrolig meget. Hver dag, også selvom det snart er ti år siden vi mistede hende. Savnet og sorgen er for et godt stykke tid siden, blevet en del af mig og det er ikke længere sådan, at jeg går rundt med ondt i maven over det. Men på sådan en dag som i dag, så niver det alligevel lidt. Der var så meget hun ikke fik oplevet, så meget jeg ikke fik talt med hende om. Så meget jeg gerne ville vise hende og tale med hende om. Der er så meget jeg gerne vil spørge hende om. Så meget jeg gerne ville dele led hende, især mine børn. Så meget kærlighed og respekt jeg gerne ville give hende. Og det er jo lige præcis det, der er med at miste nogen man elsker. De dør, men det gør kærligheden ikke. Jeg har den stadig lige så meget, som da hun levede – og nogengange ved jeg sgu ikke hvor jeg skal gøre af den. Jo på mine børn, men kærligheder kommer i forskellig form og den jeg havde med min mor den flyder mest bare rundt i mig og får mig til at mindes og nogengange til at græde lidt. Jeg gad virkelig godt at have hende, også selvom jeg er voksen og mor til tre. Men hvor er jeg dog heldig at jeg nåede at have hende i tredive år.

Nå men tillykke med dagen lille mor, du var verdens bedste mor og menneske.

Det har været sådan en skøn weekend. Vi har faktisk ikke lavet noget særligt, bare været hjemme det meste af tiden. Alfred har haft en ven, som blev og sov og Kalle havde også en veninde på besøg. Så fem børn til tider og mig. Man føler sig sgu sådan lidt poweragtig.

UGE 21

MANDAG

Børnene er afleveret og jeg sidder her med min lille nye makker. Undulaten Sky – som i himmel på engelsk- den er nemlig blå som himlen. Den kigger meget interesseret på mine fingre her på tastaturet. Jeg tænker at den søde fugl fortjener sit eget indlæg, så det kommer en af dagene. Men det er noget af det bedste vi har gjort længe.

Jeg har en lidt lang to-do liste i dag. Det meste handler om en masse mails jeg skal have sendt afsted, i forbindelse med nogle fremtidige kampagner. Kalender overblik over datoer, hvor jeg skal sende diverse til godkendelse og dato for udgivelser. Det giver mig ro, at få skrevet det hele ordentlig ind i min analoge kalender. Ihh, jeg er så lettet over at hjulene ruller igen.

Jeg ved godt det lyder så forkælet, men efter at have arbejdet hjemme uden kollegaer i alt for mange uger, har jeg sådan lyst til at pakke min computer sammen og sætte mig ned på en café og jobbe videre til baggrundssummen. Jeg savner mennesker.

I eftermiddag kommer min far og min bror til middag. Vi forsøger altid at være sammen på min mors fødselsdag.

Nå jeg gjorde det sgu. Tog pænt tøj på og sidder nu og taster videre ude i livet blandt andre. Det føles ret fantastisk. Og så mødte jeg tilfældigt den her seje selvstændige kvinde, som også havde glædet sig til at arbejde ude.

TIRSDAG

Jeg har en formiddagsaftale med en veninde, ellers skal jeg arbejde på computeren og ind forbi og hente noget tøj til en kampagne jeg har.

ONSDAG

Skiftedag. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid lige noterer det, for det er jo fuldstændig ligegyldig viden for jer (ha, det er det hele i virkeligheden jo også #bloggertype). Men for mig er det bare en særlig dag. Og det hører rigtig meget med til min dag.

Jeg har hyret dygtige Danica for første gang siden februar. Hun skal fotografere et par kampagner med mig. Det glæder jeg mig helt til.

Efter arbejde, har jeg en aftale med en veninde….uden bagkant. Det kan også noget.

TORSDAG

Det der med at hjulene er kommet godt i gang, gør også at mine dage igen er fulde af tanker om mine samarbejder. Hvordan jeg skal vinkle fortællingen, få taget de rigtige billeder, få sendt til godkendelse og få udgive? Efter en udgivelse på Instagram især, afføder det oftest en masse spørgsmål. Så jeg bruger dagligt en del timer på at svare på forskellige typer af spørgsmål. Flest i min DM. Det er et usynligt stykke arbejde, som høre med – det er tidskrævende, men også noget af det der giver rigtig god mening for mig. Ingen jer og jeres gode spørgsmål og engagement – ingen trinesblend. Så tak.

FREDAG

Jeg har også en eller to videoer jeg skal have lavet i denne uge. Og så har jeg et samarbejde, der handler om at jeg skal stene en hel serie – ha, hvor heldig kan man være. Så det skal jeg også.

LØRDAG & SØNDAG

Nu har jeg sukket efter at mærke jeg lever, sådan ægte, siden jeg blev skilt. Så jeg satser stort på, at jeg lørdag skal sidde på en café med noget koldt i mit glas i godt selskab og solskin. Kom så sol.

Underholdning: Læs, se og lyt #6

Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste der har givet den lidt ekstra gas med underholdningen i de her tider, hvor man er mere hjemme end sædvanligt. Jeg synes altid det er så skønt at få gode anbefalinger fra andre og med de her indlæg, giver jeg mine bud på noget af det gode underholdning jeg selv har været igennem. Håber at I lige står og mangler noget nyt at dykke ned i. Det er en føljeton, så der ligger allerede fem foregående indlæg med masser af gode underholdningstips.

Jeg må dog indrømme, at jeg nærmest ikke har fået læst noget. Det plejer jeg ellers, men de sidste måneder med børnene hjemme, bekymringer og andre dårlige undskyldninger – så har mit hovede ikke rigtig været der. Desværre. Men min se og lyttesans er blevet underholdt en del.

Mine underholdningstips

Det skal du læse

  • Pitbull af Anne Mette Hancock

Den eneste bog jeg har fået læst næsten færdig i lang tid. Jeg har læst de to foregående i serien “Ligblomsten” og “Mercedessnittet”. De er vildt gode og det er den her også. Det er en krimi og man følger en journalist og en drabsefterforsker, som hver i sær forsøger at løse sager – gerne i samspil med hinanden. Den her handler om at hige efter syndsforladelse i livets afslutning, om ikke at skulle dø alene og om dystre hemmeligheder i små samfund. Super spændende.

Det skal du se

  • Unorthodox

En af de bedste serier jeg længe har set. Om en verden jeg kendte meget lidt til i forvejen. Ultra ortodokse jøder i New York. Den er så fin, hård og rørende – og så spiller de helt fantastisk. En ung kvinde flygter til Berlin fra et arrangeret ægteskab. Det hele er dog ikke så sort og hvidt – og jeg sad faktisk også og fik stor sympati for “skurken”. Der er en sæson og selvom jeg godt gad en sæson mere, så håber jeg på en måde at den stopper der. Der er noget fint i, når noget ikke bare fortsætter og fortsætter, men lader slutningen være op til den enkelte. Men mon ikke der alligevel kommer en mere (og så er jeg selvfølgelig top klar). Den findes på Netflix.

  • Call me by your name 

Smukkeste film om kærlighed. Ung kærlighed, der ændrer livet for altid. Desværre også en svær kærlighed der i 80’erne hvor filmen foregår. Filmen udspiller sig i Italien og handler om forholdet mellem Elio, der forelsker sig i farens amerikanske praktikant. Fin fin fin, jeg forstår slet ikke at jeg ikke har set den før. Den kan ses på HBO.

  • Gaden

En dokumentar på TV2 Play. Dokumentarserien har i en periode på to år fulgt tre hjemløse mennesker og deres liv. Op og nedture. Kampen og tilbageblik på deres barndom med forskellige svigt. Den gik lige i hjertet på mig og jeg gik direkte ned og købte Hus Forbi. Vi kan nok alle sammen havne i en håbløs situation og så handler det rigtig meget om, hvilke ressourser man kommer med. Åh, den er hård.

  • Min sindsygt sunde familie

Sådan en dokumentar jeg ikke kan lade være med at elske at hade lidt. Man følger forskellige familier, som alle har stor fokus på deres sunde livsstil på hver deres måde. I serien giver de derfor deres bud på sundhed. Sådan ret ekstremt vil jeg sige. Er det sundt? Den ligger også på TV2 play.

  • Normal People

Åhh, den her serie på DR er godt nok også helt særlig. Den er ret klassisk og handler om kærlighed, om at føle sig anderledes, ungdom og så er den smukt filmet og selvom den den er klassisk er den alligevel helt sin egen. Jeg bliver nærmest draget ind i den og man mærker både kærligheden, smerten og usikkerheden. Og så har jeg altså noget for sådan en god irsk accent. Se den!

  • Working moms

Endnu en serie jeg er kommet lidt sent igang med, ligesom jeg også først fornylig har set Gossip Girl. Måske andre også stadig har Working moms tilgode, så kan jeg virkelig anbefale den. Den ligger på Netflix og der er en del sæsoner. Den er  sjov, men samtidig mega aktuel i forhold til flere problematikker omkring ligestilling. Den giver et ret realistisk indblik i det at være mor og at prøve at balancere arbejdslivet og familielivet. Om at ville det hele, men ikke at kunne det… fordi børn.

  • Too hot to handle

Reality når det er værst – altså bedst. I et paradis samles en flok smukke singler. Twisten er at de ikke må have sex, kysse eller onanere. Hvis de kan holde sig i skindet i en måned, vinder de en lækker pengesum. Måske jeg bare er gammel og kedelig, men altså jeg tror sgu snildt jeg kunne klare det – det kan de så overhovedet ikke. Frygtelig underholdende. Den er på Netflix.

Det skal du lytte til

  • Britiske seriemordere

Jeg er jo svært glad for true crime. Den her ligger på Mofibo og der er to afsnit. Måske kommer der flere? I hver afsnit gennemgår man en seriemorder, sådan ret meget fra barndom og frem. Jeg fascineres af det menneskelige sind – ikke af mordene. Men jeg synes det er interessant med mennesker. Er de født sådan, har de haft en frygtelig barndom? Hvorfor gør de som de gør? Det synes jeg er så spændende.

  • Ingenmandsland (Third Ear)

Jeg elsker podcasts produceret af Third Ear. Jeg lytter via podcast appen på min telefon, den ligger også på Podimo. Der er seks afsnit, jeg har lyttet til to. Det handler om en gammel mordsag i England, som måske ikke er som først antaget. Det er en virkelig vild sag! Jeg vil ikke spoile, men hvis du også kan lide deres fortællinger, true crime og hele processen med at løse en sag, så er den god.

  • Joe Exotic

Tænker de fleste snart har set Netflix serien “Tiger King”. Podcasten tager den lige lidt dybere ned i de forskellige personer. Igen noget med det menneskelige sind og persongalleriet omkring Joe Exotic er jo rimelig vildt. Så der er virkelig noget at dykke ned i.

Børneværelse: Et vitrineskab til opbevaring på flere måder

Efter jeg har malet ude i vores entré, så var der en slat maling tilbage i bøtten og Selma blev hurtig enig med sig selv om, at vi skulle male noget inde på hendes børneværelse.

Derfor er vitrineskabet blevet lilla. Og jeg elsker hvor fint det er blevet og hvordan farven lige har givet det helt nyt liv igen. Tænk det skab, havde oprindeligt glaslåger på og jeg købte det, mens Selma lå inde i min mave for otte år siden og boblede rundt. Vi købte det til hendes børneværelse og så havde jeg hendes babytøj derinde. Jeg husker det som var det i går, hvordan jeg sad med tyk mave og samlede skabet og hvordan jeg elskede at folde de små stykker tøj og stable i sirlige bunker. Den orden holdt så ikke særlig længe og jeg indså at glaslåger ikke var specielt egnede som klædeskab, når man er et rodehovede. Men da tøjet var størrelse baby, var det ret perfekt.

Nysamlet og klar på pigeværelset. Stadig uden greb, men mit gravide jeg kunne simpelthen ikke vente med at putte tøjet ind.

Senere da tøjet fik en anden plads, tog jeg lågerne af skabet og så fungerede det til opbevaring af legetøj. Det gør det stadig. En del år da Alfred og Selma delte børneværelse, hvor skabet var opdelt med en prisesse halvdel og en ninja turtles halvdel – ja, det er ret stereotypt, men sådan var det altså.

Det sidste års tid, har Selma igen haft sit eget børneværelse og vitrineskabet er fulgt med hende derind og er stadig uden låger på. Knapt så mange prinsesser, men stadig med masser af legetøj. Det er simpelthen perfekt, fordi det både har skuffer og hylder. Så kan noget være gemt væk i skufferne og andet kan stå fremme. Det fungerer virkelig godt som legetøjsskab. Men jeg forestiller mig det også med bøger i, eller service, vaser, keramik eller andet pænt. Det er et godt vitrineskab, som nemt lige kan opgraderes lidt med nye greb, maling eller uden låger som vi bruger det. Det fåes faktisk stadig og er fra IKEA. Jeg har tidligere skiftet greb, men måske jeg skal finde nogle nye igen til den lilla farve?

Jeg har malet i helt samme lyse lilla maling fra Røverkøb, som jeg brugte ude i entréen  – den hedder Atlantik 3A og jeg havde selvfølgelig lige akkurat ikke nok i den rest. Typisk, så hvis nogen er interesseret i lilla træmaling, så har jeg næsten en hel ny bøtte, hvor jeg kun har brugt meget lidt. Jeg tænker ikke jeg skal male mere med lilla i hjemmet, men jeg må indrømme, at jeg har fået blod på tanden og har fået lyst til at male alt muligt i andre farver. Måske en væg i stuen, en halv væg måske? Ligesom i køkkenet og inde på Kalles børneværelse. Det synes jeg ser så pænt ud. Jeg må lige tænke over hvilken farve det eventuelt skulle være og hvor.

Jeg er så taknemmelig for, at hun er glad for værelset og jeg bliver så glad i maven, når jeg kan høre hvordan hun dimser rundt derinde i lang tid. Og selvom ingenting er ændret, andet end farven på hendes vitrineskab, så gør det ret meget for hele rummet. Hun har selv ryddet op på hylderne, sendt til genbrug og stillet det op hun gerne vil beholde.

Et kig ind til Alfreds børneværelse. Hele hans værelse kan ses her. Der er en skydedør imellem de to værelser, han kan lukke – og det gør han så. Min lille pre-teen. Selma har det største værelse, men hun er også den der leger aller mest med alle legesagerne udover hele gulvet. Især når hun har veninder på besøg, så det giver så god mening. Kalle er stadig i en alder, hvor det meste ofte ender inde i stuen.

Selma var selv med til at male skabet og det synes hun altså var ret sejt. Jeg tror det betyder noget, at hun selv fik lov og selvom det er hendes gamle skab, så elsker hun det på ny og det gør jeg også.

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault