Når man beslutter sig for to ting

Vi er på sommerferie og melder alt godt herfra. Også selvom sommerferien lidt leger efterårsferie. Det så allerede ret sort ud vejrmæssigt, inden vi smuttede til det sydsjællandske – og derfor tog jeg en beslutning. Jeg ville overhovedet ikke nævne vejret for mine børn, i hvert fald ikke på en negativ måde. Det er vi jo ellers gode til os danskere, mig selv inklusiv. Men jeg gad simpelthen ikke, at det skulle fylde på vores første sommerferie, hvor det bare er os fire. Og på trods af masser af blæst, regn og lidt lave temperature – så har ingen af børnene nævnt det med et eneste ord. De er sgu da ligeglade med det skide vejr, så længe vi har det rart og hygger os. Og det gør vi! Jeg kunne ellers godt have set mig selv sort på den vejrsituation og brokket mig højlydt, det har jeg gjort masser af gange tidligere. Bare ikke denne gang og det fik mig til at tænke på, hvor meget man kan skubbe til hjernen med god energi, i stedet for at bruge kræfterne på vejret, som jo alligevel ikke rokker sig en tomme, lige meget hvor meget vi brokker os.

I lørdags da vi ankom regnede det fuldstændig vildt. Vi bor få meter fra stranden og Alfred sprang i vandet. Han elskede det, selvom det var en noget kølig fornøjelse. Lige der på badebroen i stormstyrken, besluttede jeg mig for, at jeg ville bade med mine unger hver dag mens vi er her. Det er måske ikke noget særligt for nogen, men jeg er ikke den badende type normalt, med mindre vandet er langt over tyve grader og solen stråler fra en skyfri himmel. Så for mig, er det en lidt vild beslutning.

Hver morgen er vi trisset ud på badebroen og plumpet ned i det sorte vand med store bølger og tang. Aldrig har jeg følt mig mere levende, end lige der med ungerne i vandet. Fornemmelsen bagefter er fuldstændig fantastisk. Vi hyler og skriger sammen – og dør af grin over, hvor meget det blæser, sådan så vi slet ikke kan få håndklæderne om os når vi kommer op. Jeg føler mig stærk lige der, også selvom jeg slet ikke er stærk hele tiden.

Jeg fornemmer desuden, at mine bagben og bagrøv, trænger til at blive vendt mod solen. Ha, det vidste jeg jo slet ikke, før jeg så det her billede. Fra nu af går jeg kun baglæns. Hej hej fra ja-hatten.

Mit vilde dobbeltliv og 1998

Jeg er uden mine børn i disse dage og det bliver så tydeligt for mig, at jeg virkelig lever to forskellige liv. Men også at jeg stadig er mig, både i de dage jeg har dem og de dage jeg ikke har.

Aftenen i går blev noget af det sjoveste og den kommer helt sikkert til at sidde i min krop i nogle timer endnu. For puha det blev sent. Jeg hader tømmermænd. Jeg føler min tid er alt for dyrebar til at gå og have det selvforskyldt dårligt, men der er også andre gange hvor de er det værd. Jeg vurderer stadig på, om tømmermændene er dårligdommen værd. Jeg kan jo ikke tåle en skid, så to glas giver mig nærmest tømmermænd – i går blev det til en del over to glas og det kan jeg godt mærke, også tidligt i morges, hvor jeg havde det SÅ dårligt. Tænker jeg undlader nærmere detaljer om den information.

Nå, men mens jeg vurderer, så kan I jo lige høre om aftenen.

Instagram er ret fantastisk på mange måder, jeg har altid følt at det er så meget mere end bare overflade. Ihh, hvor har jeg mødt mange dejlige mennesker derfra. I går var jeg derfor ude at spise med Cecilie, som jeg ikke sådan rigtig har mødt før, men hun spurgte mig den anden dag, om ikke vi skulle gå ud sammen og det synes jeg lød hyggeligt. Vi har desværre en skilsmisse til fælles og så har vi også tre børn hver på næsten samme alder. Vi er endda også begge to sygeplejersker. Jeg er godt nok ti år ældre, men det betyder egentlig ikke så meget.

Vi skulle have pizza og cocktails på “mit” sted, hvor jeg næsten altid kommer en af de dage, hvor børnene er hos deres far. Det var drøn hyggeligt og vi fik spist lækker øko pizza og smagt på forskellige cocktails fra kortet.

Blandt andet den her med mango og kokos. Åh mand, den var god. Den må I prøve, hvis I kommer forbi Neighbourhood.

Vi gik efterfølgende hen på en bar på Stefansgade, som jeg ikke ved hvad hedder, men der var masser af mennesker, billard og mere at drikke. Vi sad udenfor ved et lidt længere bord. Og der tilstødte fire meget unge mænd (drenge) med deres øl og vi faldt i snak med dem. Og da det begyndte at regne gik vi alle sammen hen til et brunt værtshus, hvor vi kunne side indendøre. Den ene dreng havde en app med et slags drikkespil, hvor man skulle stille hinanden nogle lidt lumre spørgsmål. Jeg husker faktisk ikke hvornår jeg sidst har grinet så meget og så højt. Min stemme forsvandt helt til sidst. Shit det var sjovt og drengene havde ikke mange hæmninger i deres svar. Svar som var meget intime. De var født i 1998, det er stille og rolig det år jeg blev student. De var lige flyttet til København og klar til at erobre verden med det mest optimistiske sind. Måske jeg synes de var så søde, fordi da de skulle gætte vores alder sagde “I er i hvert fald nok over 24”, jeg døde af grin – det var godt nok lidt mørkt i lokalet, men for fanden altså. Tak drenge.

Der var øl, cigaretter og jägerbombs med Jack D, ikke lige mine favoritter, men det var så brunt et sted, at det var svært at opstøve meget andet. Pludselig var klokken midnat, hvilket betyder at alt lukker og slukker på grund af corona. Vi besluttede os for at flytte festen hjem, efter et stop i 7-Eleven efter noget mere drikkelse. Vi skrålede og dansede lidt, indtil jeg blev gammel og cyklede hjem. Jeg fulgtes lidt af vejen med den ene dreng, som også ville hjem, da han skulle op klokken 5 og på arbejde, det er sådan noget man kan, når man er fra 98. Han var så fuld, samtidig med at han prøvede at tale pænt med mig hele vejen – så cyklede jeg der med barnesæde bag på min cykel og en meget fuld ung mand som var så høflig. Vi talte om hans lejlighed, som hans forældre havde købt til ham og om, at han ikke kunne finde vej på Nørrebro fordi han lige var flyttet hertil. Jeg fik sendt ham i den rigtige retning og vinkede farvel. “Vi ses” råbte han….det tror jeg så ikke lige vi gør. Men hold kæft hvor var de sjove og umiddelbare. Og alt alt for unge. Men Cecilie og de fire gutter, var altså skyld i at jeg havde den sjoveste aften. Mine mavemuskler er helt smadrede i dag, efter at grine og jeg kan mærke, at de dumme tømmermænd alligevel var aftenen værd.

Især efter at jeg lige har tømt en stor bakke pommes fritter. God aften.

Nedtælling til sommerferie og Italienske sandaler der kan holde til leg

Annonce Naturino

Jeg tænker at langt de fleste allerede har købt sandaler til deres børn for denne sommer, men jeg ved også at der ofte sker det, at børnenes fødder vokser og man faktisk er nødt til at købe et ekstra par til de sidste måneder af sommeren. Sådan har det i hvert fald været et par gange eller tre hos os. Lidt ligesom med flyverdragter. De der børnekroppe, tager pludselig nogle enorme ryk.

Jeg er så småt ved at begynde at tænke i pakkeplaner, for om en lille uge, drager jeg for første gang alene afsted på sommerferie med mine tre børn. Vi glæder os så meget, nogen så meget, at de slet ikke kan være i deres små kroppe af sommerfugle. Vi skal jo “bare” i sommerhus nede omkring Vordingborg hvor min far bor, men det er vores sommerferie og forhåbentlig bliver den en af første mange gode nye sommerferieminder vi skal skabe sammen. Det bliver godt.

Min søde veninde, kommer simpelthen og henter os på lørdag her på Nørrebro. Mig, ungerne, fuglen, tasker (ca 1000), klapvogn osv. Der bliver altid læs på, når vi skal nogensteder. Inde i mit hovede havde jeg først tænk bus og tog, men det mente min veninde ikke at vi skulle rode os ud i – total luksus. Måske lyder det lidt plat, men jeg føler altså også en vis power over at skulle afsted med dem alene. Ja ja, jeg ville da håbe at alt stadig var lutter gammen med far, mor og børn, men når nu det ikke er, så føles det bare dejligt at have midlerne til stadig at skulle på sommerferie. Jeg glæder mig til at have et hus med have en hel uge og så endda lige ud til min barndoms strand. Kom så sommervejr, du har bare at blive ved med at skinne på os!

Jeg orker nemlig mest at pakke sommertøj, uden gummistøvler og regntøj. Ren sommer ned i alle taskerne. Alfred gider ikke gå i sandaler længere, i hvert fald ikke i andet end klipklappere. Selma og Kalle gider heldigvis godt, alt andet er jo også for varmt pt. Selv de lyserøde hurtigløbere må vige pladsen for den grønne sandal.

Naturino, slidstærke sandaler og gode farver

Noget af det jeg godt kan lide ved designet på fodtøj fra Naturino er at de bruger farver. Ikke at jeg ikke også elsker en brun sandal i læder på de søde børnefødder, men ret ofte vil det ikke være børnenes førstevalg. Ikke mines i hvert fald.

De har jo allerede gået i deres sandaler i et par måneder og jeg synes bare de holder sig så flot. Især Kalles der er i børnehave oppe på landet hver dag. Og jeg har ikke så meget som pudset på dem endnu. Jeg burde måske nok lige give dem en omgang læderfedt. Jeg hardesuden skrevet mere om fine Italienske Naturino i dette indlæg som også handler lidt om udendørsleg. De forhandles selvfølgelig også flere steder her i Danmark.

Skolebørnene gik på ferie i fredags. Jeg delte lidt af min dårlige samvittighed ovre på Instagram, for børnene er alle tre afsted i dag. En i børnehave, en på frittidshjem og den sidste på klub. For jeg bliver nødt til at arbejde denne uge og det gør deres far også. Jeg overraskes altid over at mange børn kan holde helt fri i seks uger og det giver mig et stik af dårlig samvittighed, også selvom det er noget fis. For jeg ved at de har det fantastisk, mens de er i institution, for der er få børn og derfor ekstra tid og hænder til mere sjov. I morgen skal de til deres far og så får jeg dem hjem lørdag inden vi tager syd på.

Har I styr på sommerferiepakningen? Tænker at vi næsten alle sammen skal holde ferie i Danmark og derfor også skal tænke lidt på vejrsituationen. Det er ikke helt det samme, som når man pakker til en tur til Italien. Herunder lidt inspiration til sandaler fra Naturino.

Selmas hedder forøvrigt Silia og Kalles hedder See

Iskaffe guide: Københavns (måske) bedste iskaffe

Det er nok ikke den store hemmelighed, at jeg har opbygget en ret stor kærlighed til iskaffe. Eller islatte, hedder det vel sagtens – for det er jo kaffe med mælk, masser af isterninger og noget sødt, gerne sirup. I forhold til sirup(s?) er mine yndlings vanilje og nøddesmag. Jeg er ellers typen, der mest er til det salte køkken, men iskaffen skal være til den søde side når jeg drikker den. Nå, men jeg kalder dem altså alligevel bare for iskaffe – selvom det med mælken. Bare vær opmærksom på det, når I bestiller ude, for på nogen caféer er en iskaffe uden mælk. Alle de steder jeg nævner har selvfølgelig både ko og diverse plantemælk.

Jeg har tidligere fortalt min “kaffehistorie” – hvordan Baresso’s iceblends under mine barsler startede min kaffelyst. Eller kaffelyst er nok så meget sagt, jeg drikker stadig ikke sådan ægte kaffe. Nok nærmere mælk med kaffe, men indtil for kort tid siden, kunne jeg ikke fordrage smagen af kaffe overhovedet.

Iskaffe er dog min klare favorit og det er som om solen hænger sammen med drikken, for min krop har lyst til sådan en (eller to) på daglig basis så snart solen viser sig. Det er bare sådan en fin lille hverdagslykke. Det er også super nemt, selv at bikse en sammen – men her er mine favoritter ude i byen.

Tip mig endelig om andre steder, der skal prøves.

God ISKAFFE i København

Hahnemanns Køkken

Masser af is og god konsistens. Og så kan man hos Hahnemann foruden vanillesirup også få kardemommesirup. Min veninde tog sådan én forleden og hun sagde den var god. Jeg holdt mig til vanilje. Jeg er ikke særlig vild, når det kommer dertil.

Minas kaffebar

Minas Kaffebar ligger på Nørrebro og er faktisk at finde hele to steder på Nørrebrogade. Konceptet er i det hele taget ret sejt, for alt i caféen koster blot en tyver. Der er et simpelt, men godt udvalg. Der er fx en klapsammen rugbrødsmad. Nogengange med humus, andre gange med tun. En god mættende frokost til få penge.

Iskaffen er god med hjemmelavet sirup og så ligger den lige overfor Assistentens Kirkegård, et rart sted at gå en tur.

Henckell

Glade typer. Pia fra Storms Magasin.

Den fineste lille café på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Deres iskaffe er blendet og det er vildt lækkert med sådan en lidt cremet iskold kaffedrik. Det er helt samme iskaffe – altså isklumper, mælk, kaffe og sirup bare blendet sammen, så den bliver sådan lidt mere dessert agtig.

Norbro Kaffebar

Det var her på Nørrebrogade, at Baresso lå i gamle dage. Uh, der var jeg ofte forbi med barnevognen og Alfred. Siden har stedet huset diverse caféer, ikke alle med særlig stor succes. Indtil Norbro åbnede. De har et virkelig lækkert udvalg af især morgenmad, smoothies og en god iskaffe. Derudover, er der god plads til at sidde og arbejde. Jeg tager ret ofte et par timer med computeren hos dem.

Zaggis Café

Endnu en 20 kroners café. Jeg kommer dog kun for iskaffen. Den ligger på Frederiksborggade lige ved Dronning Louises Bro, så det er hyggeligt lige at snuppe iskaffen med rundt om søerne, eller måske bare over til en bænk på broen, hvis man som jeg elsker at sidde og kigge på mennesker.

Heaps Good Café

Den her café er også med i min Nørrebro Guide, men jeg bliver nødt til også at have den med her, for kaffen har jeg ladet fortælle er rigtig god og det er iskaffen så også. Mine to små er lige så vild med iskaffe som jeg er og hvis der var lyd på billedet her, ville I kunne høre Kalle sige “nu er det MIIIIN tur Selma, NUUUUU”.

Leckeraer

Leckerbaer laver de fineste kager, men også en VIRKELIG god iskaffe. Den ligger på Østerbro, tæt på Østerbrogade og søerne, et fint lille lokalt sted og hvis I ikke er til iskaffe, så besøg den for kagerne – de er ligeså smukke som de er gode. Tjek lige deres åbningstider først, da de er lidt forskellige grundet corona.

Original Coffee

Original ligger flere steder og både maden og iskaffen er skønt.  Jeg kan bedst lide den ved Soretedams Dossering og den på toppen af ILLUM. Det er også en god café, hvis man lige skal arbejde lidt på computeren.

Noget om et par lyserøde hurtigløber sko

Min indbakke eksploderede henne på Instagram i går. Sådan med flere hundrede beskeder og hjerter over en story jeg lagde op med Kalle og hans nye sko. Hans nye meget lyserøde sko.

Kalle og far havde nemlig været ude på mandetur i weekenden og havde altså købt lyserøde sneakers. Kalle siger, at han helt selv valgte dem og det er jeg da overhovedet heller ikke i tvivl om at han har. Selvfølgelig har han valgt sko i lyserød. For lige så længe han selv har kunne tale, har han sagt at hans yndlingsfarve er lyserød – eller lydderød, som han sagde indtil for ganske nylig. Han går også ofte med lyserød neglelak med matchende Spiderman boksershorts. Han leger både med drenge og piger, men især med piger – og hans bedste legetøj er figurene fra Avengers. Altså Hulk, Spiderman og alle deres venner.

Vi går ikke op i om farver er til drenge eller til piger. Farver er til alle. Da Alfred blev døbt for ti år siden, blev han det i en blå skjorte, fløjlsbukser og lyserøde strømper, fordi jeg synes det var pænt og passede godt til ham. Og sådan har jeg det ret generelt med farver. Jeg vurderer aldrig farver udfra køn eller andet forudbestemt. Det gør jeg heller ikke med deres legetøj. Det er ikke et bevidst valg eller noget vi har italesat, for os er det vidst bare ganske naturligt. Kalles far går også med lyserød i ny og næ. Fordi det er pænt til ham.

Jeg ved godt at alle beskeder jeg fik, er skrevet i ren kærlighed og sådan blev de bestemt også modtaget – for han ser da så utrolig sød ud i de sko (og i alt andet- mortype). Mange af dem lød i stil med “hvor er det dejligt, at I lader Kalle være Kalle”. For mig (og os) er det en selvfølge at vi lader alle vores børn være dem de er. De bliver opdraget ens alle tre. Den eneste grund til, at jeg skrev den tekst jeg gjorde, var fordi de sko er MEGET lyserøde, det ville de også være til Selma. Men jeg kan da godt se ud fra de mange tilkendegivelser, at det for nogen er et ekstra modigt valg, blot fordi at han er en dreng. De sidste to dage tror jeg næsten alle i vores hood, har kommenteret de sko – så meget at Kalle slet ikke gider svare længere. Måske det havde været det samme, hvis de havde siddet på Selma – grundet den skrappe farve, men noget siger mig alligevel, at det udelukkende skyldes at de sidder på Kalle og at han er en dreng.

Det er ikke så længe siden, at han kom hjem fra børnehave og fortalte mig, at nogen havde sagt til ham at lyserød kun var for piger og at blå var for drenge. Den skulle han lige æde og i nogle uger, var lyserød ikke inde i varmen og han holdt hårdnakket på, at han nu kun elskede blå. Han glemte det efter et par uger og nu er lyserød the shit igen og ved I hvad, han synes bare den er så flot. Kort og godt. Ligesom han også synes min neglelak er pæn og derfor gerne selv vil have den på. Man forstår ham jo godt.

Tænker I i “drenge og pigerfarver” eller gør jeres børn måske?

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault