Lille spejl på væggen der… og noget om lange øjenlåg

Jeg havde den dejlige oplevelse i sidste uge, hvor jeg tilbragte nogle timer i en frisørstol og fik dullet mit hår. Det var umådelig rart og jeg nød de tiltrængte timer uden arbejde og børn i nærheden. Ren egotid. Men så alligevel, havde jeg åbenbart så god tid og heller ikke så meget andet at tage mig til, end at stirre på mig selv inde i spejlet som stod der lige foran mig. Jeg kigger åbenbart for lidt på mig selv, for jeg blev sgu i grunden lidt overrasket. Sådan på den lidt dårlige måde. Eller måske bare på den ægte måde. Det fik mig sådan til at tænke lidt over mit udseende. Sådan helt overfladisk. Jeg har nu altid været ret godt tilfreds med mit ansigt som det var og jeg var et godt stykke oppe i tyverne, før makeup sagde mig noget som helst og jeg fatter faktisk stadig hat af at være fancy med makeup. Jeg kan lige klare det helt ordinere, men jeg forstår mig slet ikke på at lave noget udover mit faste hverdagsfjæs, som bare lige får et ekstra festligt lag, hvis jeg skal ud. Det er faktisk først nu, at jeg sådan kunne finde på at interessere mig for at udvide mit repertoire med nogle nye features. Makeup – eller sminke som jeg nok i virkeligheden mest kalder det, kan være så smukt, hvis man kan finde ud af at bruge det ordentligt. Til gengæld kan det også være en fæl tyk maske, som gør ansigtet kunstigt. Det er mest af alt nok en smagssag, men jeg kan bedst lide en makeup, hvor man kan se ansigtet og ikke sådan et helt glat lærred.

Den anden dag så jeg at Mette Marie på hendes Instagram slog et slag for flere makeup frie dage. Hvilket jeg er meget enig i, er en god idé – men mest af alt handler det for mig om, at man skal gøre det som man selv har det godt med. Jeg har selv på en uge en del makeup fri dage, men det er ikke sådan noget jeg går og vifter med, jeg har dem mest, når jeg skal være hjemme det meste af dagen eller i weekenden. Sådan så jeg de dage jeg skal ud i verdenen ofte har makeup på. Altså lige pånær når jeg afleverer mine børn om morgenen, det gør jeg som regel uden, med briller på og i nattøj. Og når jeg så henter dem igen om eftermiddagen, så kommer jeg ofte der med hele balladen. Egentlig føler jeg mig rigtig fin tilpas med begge “masker” på. Men jeg må nok alligevel tilstå at jeg over det sidste halve år, er blevet mere bevidst om, at tiden er sat ind, jeg kan ikke undgå at se at mit ansigt hænger lidt i bremsen på den nedadgående måde og det eneste problem med det, det er at jeg slet slet ikke føler at mit indre passer til mine kringelkroge om øjnene og de dybe poser nede under dem. Jeg føler mig stadig ikke 100 % voksen og det til trods for at jeg sidste weekend lavede flæskesteg med det hele og serverede for min lillebror og far sammen med resten af mine mennesker. Det er jo mega voksent i mine egne (små) øjne, især når jeg også er mor til tre af menneskene og gift med den sidste. Jeg er jo voksen, helt og aldeles – men indeni, kunne jeg ligeså godt stadig befinde mig i start tyverne – på nogle punkter i hvert fald ( tydeligvis ikke i ansigtet). Når jeg ofte har makeup på til møder, eller andet ude i livet, så kan jeg heldigvis stadig mærke at det er noget jeg gør helt og holdent for min egen skyld. Makeup, er for mig ikke en maske, men det gør at jeg føler mig friskere og på en måde mere oplagt. Og det gør jeg åbenbart med en lag BB cream ind over krinkelkrogene. Det er måske her, jeg skal lære nogle nye features som rent faktisk kunne dække dem endnu bedre?

Jeg sad altså de her tre stive timer foran det flotte frisørspejl, og måske gjorde spejlet vitterligt ikke noget godt for nogens ansigter, det skal jeg ikke kunne sige. En ting er dog sikkert, det gjorde ikke noget godt for mit. Jeg så træt ud og mine øjne som altid har været meget små uden noget særligt øjenlåg at prale af, var om noget blevet endnu mindre. Jeg gider ikke trætte øjne og jeg blev helt ked af at huden er blevet så linieret omkring dem. Måske havde det hjulpet, hvis jeg tidligere var begyndt at gå op i hudpleje. Fordi min hud altid har været ret pæn og jeg aldrig har lidt af acne, så har jeg ikke brugt hverken tid eller penge på mit ansigt. Det gør jeg nu, med gode renserutiner , fugt og sådan – men det er nok ikke noget som kan ændre helt på det som allerede er sket. Jeg kan bare mærke jeg er blevet mere opmærksom på mit fjæs lige pludselig og det er da skide irriterende, når det er med negative tanker. Jeg har ikke noget problem med at blive ældre,  desværre er jeg egentligt også ret sikker på, at de tegn som har sat sig så dybt i ansigtet stammer fra sorg og bekymringer og ikke som sådan fra aldring. De fortæller en historie og de er der af en årsag og måske de bare skal være en del af mig. Alligevel tænker jeg – mon de kan gå væk igen? Jeg har i hvert fald købt mig en øjencreme efter min tur foran spejlet.

Og så overvejer jeg sådan helt seriøst at gøre noget ved mine øjenlåg. De har siden jeg var barn været gemt lidt væk altså bare sådan rent genetisk. Men de er blevet tungere og tungere og det generer faktisk mine øjne fordi jeg bruger kontaktlinser og det føles tungt ind over mit øje. Min far har samme øjne og fik opereret noget af sine låg for en del år tilbage og det er faktisk noget man kan få gjort gratis, fordi det netop kan være en belastning for øjet og altså ikke kun handler om noget kosmetisk. Jeg ved sgu ikke om jeg tør. Men jeg gad godt at se lidt friskere ud…hvem gad ikke det.

Lige til sidst, så ved jeg godt at det er en total overfladisk følelse og at jeg sikkert ikke har en skid at brokke mig over. Men lige meget hvordan og hvorledes jeg vender den oppe i skallen så sidder den og nager. Er der andre derude, som sidder med samme følelse, eller hviler i alle helt godt med tidens tegn i jeres ansigter?

Halloooooo lååååg, hvor er i?

 

Julegaveønsker 2018. Eller er vi kommet ind i en tid hvor julegaver er no-go?

Ganni strik // TEKLA sengetøj // Giacomo Alessi Vase // PURAUTZ halskæde // Shell Pillow // Blue Flower Dream taske

Jeg ligger her i sengen stablet op med puder i ryggen, og dynen helt op til snuden. I går hentede jeg min store dreng henne i skolen efter han havde kastet op ud over gulvet og de andre børns penalhuse. Han var så ussel det stakkels lille skind, ikke længe efter mærkede jeg selv usselheden komme snigende ind over mig, mens jeg inderligt håbede at jeg bare var træt. Det var jeg desværre ikke. Alfred og jeg har således ligget side om side siden i morges klokken 8. Jeg har sovet og kastet op, mens to julefilm har rullet over skærmen. Alfred har det bedre og har fået Ipad ad libitum og for et øjeblik siden listede han i nattøj ned i vores købmand efter en cola til mig. Min mand er selvfølgelig i Jylland i dag og kommer først hjem sent i aften. Den sidste time har jeg ligget og tænkt over, hvordan jeg dog skulle få slæbt mig ned efter de små. Konklusionen er lidt blevet at jeg ikke kan, det er sgu aldrig sket før. Heldigvis kan Alfred hente Selma – åh sikke en fryd det er at have store børn. Og jeg har lige skrevet til Kalles søde venindes forældre og de tager ham simpelthen med hjem, når de henter deres datter. Jeg blev så glad at jeg kunne tude. 

Samtidig har jeg ligget og tænkt lidt over hele julegaveræset. Både fordi jeg ikke har købt en eneste julegave endnu, men også fordi det er blevet sådan lidt et udskældt koncept i år – egentlig forstår jeg det godt. Og så alligevel ikke, for så længe det foregår med måde, så tror jeg de fleste tænker det er top hyggeligt at give og modtage en gave. Jeg ønsker mig ikke selv sådan særlig meget og nok egentlig mest oplevelser, men jeg har alligevel tilladt mig at samle nogle af de sager sammen som jeg drømmer om til mig selv og til vores hjem. Og nej, jeg mangler vel egentlig ikke rigtig noget – men min familie vil så gerne give mig en julegave, ligesom jeg gerne vil give dem en. Og selvom det er overflod, så tror jeg hellere jeg vil tænke på at sætte stor pris på vi er så heldige, at vi overhovedet har muligheden for at glæde hinanden med gaver på sådan en dejlig aften. En aften som helt og aldeles er på børnene præmisser, men mellem alle børnene og deres glade strålende ansigter, så synes jeg altså stadig det er spændende at åbne gaven fra min mand. Jeg foreslog ham faktisk at vi droppede gaver til hinanden i år, at vi måske istedet gik ud og spiste en middag – men (heldigvis) var han ikke med på idéen. Og nu glæder jeg mig faktisk til at gå ud og finde en særlig fin gave til ham.

Jeg går stort ind for genbrug og har ofte fundet ungernes gaver på Reshopper eller DBA. Men hvis ikke det jeg søger er der, så køber jeg altså deres gaver fra nye. Til gengæld sælger jeg det videre, når vi er færdige med det hos os eller giver det til mødrehjælpen –  ligesom jeg også sælger mine egne sager videre. På den måde finder vi nok alle sammen vores egne balancer og det vi hver især kan leve med. Det gør vi i hvert fald. Tiden ændrer sig hele tiden, og måske er julegaver om nogle år, noget vi slet ikke giver hinanden længere. Jeg ved det ikke.

Jeg elsker dog at finde og støtte mindre foretagende når jeg skal finde nogle gode ønsker og ovenstående ønsker er noget jeg har stødt på løbende, og har skrevet ind i en lille note på telefonen. Sengetøjet har jeg i grønt og det er virkelig lækkert. Det er øko og et dansk mærke. Den lilla farve er jo bare noget så fin og jeg har dobbelttjekket med min mand. Han er heldigvis med på lilla sengetøj. Perlehalskæden og perletasken er også et dansk mærke, men sagerne bliver lavet af kvinder i Guatemala. Muslingepuderne er er bare så flotte og i starten af januar, skal vi endelig i gang med at skabe et nyt rum i lejligheden, og vi skal derfor flytte vores stue til et andet rum. Den anden dag kiggede vi på vores sofa og helt seriøst i dagslys er den PINLIG, aj men altså. Tre børn har den kørt igennem og det kan sgu godt ses, så en ny sofa står også på ønskelisten. Og der kommer de smukke puder i velour ind. Så er der de omvendte vaser, dem har jeg sværmet om længe. Jeg er vild med dem. Nå ja, og på tøjsiden så jeg er pjattet med denne strik med perler på. Jeg har åbenbart noget med perler lige for tiden.

 

Adventskalender #3 – legende smykker fra LULU Copenhagen

Annonce

Jeg takker altså lige igen tusind gange, fordi I er så mange som har lyst til at være med i min adventskalender. I skal vide at jeg læser alle jeres fine, sjove og søde kommentarer. Jeg føler på en måde, de gør at jeg lærer jer bedre at kende. Jer der læser med og det føles altså meget rart, bare at kende jer en bitte smule, når nu I sidder derude og kender mig – lidt mere end en bitte smule. Vinderen af en Sorbet Cardigan, er desuden fundet og har fået en dejlig email i sin indbakke.

Nu til adventskalender numero tre. Som I sikkert ved, så holder jeg rigtig meget af smykker. Det har jeg bestemt ikke altid gjort, men de sidste år er smykker blevet en fast del af min garderobe. Smykker er detaljen, farveklatten og prikken over min påklædning, det er i hvert fald det smykker gør for mig. Jeg har mine helt faste smykker – dem jeg altid har på. Min vielsesring, ringen jeg fik af Søren da jeg havde født Alfred og som nu har hele tre sten i sig, et for hver barn. Og til sidst har jeg også altid en ring på fra min mor. Derudover skifter jeg mellem forskellige smykker, ligesom jeg dagligt skifter tøj. Især i mine øre har jeg noget forskelligt i hver dag, og efter jeg fik et tredje hul i det ene øre har jeg hele fem huller at gøre godt med – det lyder forkert, hi hi – men I ved hvad jeg mener, ikke?

Deltag længere nede i konkurrencen om en pakke ørestikker fra Candy shoppen fra LULU Copenhagen

Uhuu, Bonbon, lilla Confetti, Lily, Vampire og Rosé

Ørestikkerne kan hos LULU Copenhagen købes under den kategori der hedder Candy Shop, hvor der findes et væld af skønne små symboler i både sølv og forgyldt sølv. Det er simpelthen bland selv slik til en 150’er pr. ørestik. Og jeg må nok indrømme, at de er årsag til at jeg overvejer endnu et hul i det øre, som “kun” har et enkelt hul i sig. Jeg havde en snak den anden dag med en veninde omkring det her med huller i ørene og vores børn. Jeg måtte selv først få, efter jeg var konfirmeret. Min datter Selma har nævnt det nogle gange, jeg tror dog ikke hun helt turde, hvis hun fik muligheden – jeg synes helt sikkert hun er for lille nu, men tænker heller ikke hun skal vente helt så længe som jeg måtte. Jeg ved ikke hvornår man er gammel nok, men på en eller anden måde synes jeg hun er for lille til at skulle gå sådan ægte op i sit udseende, måske om et par år? I princippet er det jo super svært at sætte tidspunkt på sådan noget, måske man bare skal mærke efter hen af vejen. Nogengange ønsker de børn sig jo noget helt HELT VILDT brændende højt og når de så får det, så var det måske alligevel ikke helt så interessant. (lidt ligesom når man giver sit barn en hamster i fødseldagsgave – det dyr er så min nu…) En anden snak. Hun skal nok få de fine huller når tid er.

Tilbage til adventskalenderen.

Adventskalender #3

Du har muligheden for at vinde den flotte æske med indhold fra LULU Copenhagen ved at skrive en kommentar herunder, hvor du fortæller hvor mange huller du har i ørene. Jeg finder en vinder næste søndag, hvor den 4. og sidste adventskalender sættes igang.

Glædelig 2. søndag i advent fra mig.

 

 

Vores jul på Nørrebro og særlige juleminder

Jul. Julen i al sin fine glans og pragt. Julen er noget ganske særligt, for rigtig mange mennesker – og med særligt kan det nok gå begge veje. Den kan være særlig god og rar, men den kan også være ensom og rigtig svær. Julen er her og nu, men den består ret ofte på et grundlag af minder. Minder om barndommens jul, traditioner, håb og måske også på tro. Den er i grunden en lidt sjov størrelse og  julen som tradition indeholder mange følelser.

Jeg husker selv barndommens jul som helt særlig fin og god. Jeg er dog ret sikker på, at den ikke kun var god og hyggelig for mine forældre, men som jeg nu selv gør overfor mine egne børn, så gjorde mine forældre helt sikkert også deres til, at vi børn kun mærkede og oplevede alt det gode. Min mor arbejdede altid hele dagen d. 24, da vi var ret små og det må have været lidt stresset, men det husker jeg ikke det var for os. Til gengæld husker jeg, at jeg havde nogle år, hvor jeg syntes det var pinligt, at vi ofte kun var os fire juleaften. Det der senere heldigvis blev til noget jeg elskede. Vi havde en dejlig jul og jeg har mere eller mindre kun nogle meget dejlige juleminder fra min barndom.

Så blev jeg mor, og inden mit barn skulle opleve sin allerførste juleaften, så døde min mor. To måneder inden juleaften. Den juleaften, som jeg havde fantaseret om, julen som en lille familie sammen med mormor og morfar. Den gik helt i stykker – sammen med mig. Jeg var i stykker på mit barns første juleaften og intet blev som jeg havde set for mig. Vi havde en fin aften hos min moster, tror jeg nok – for faktum er at jeg intet husker. Andet end at jeg var trættere end træt…og ødelagt.

Inden den næste jul kom besluttede vi, at vi selv ville holde jul – og det har vi gjort siden, pånær en enkelt gang og så den gang, hvor vi fejrede jul i Thailand. Vi har holdt jul og alle dem som, har lyst til at komme fra begge vores familier har været velkommen. Vi har ligesom fået skabt vores egen jul, en jul som nok egentlig er meget traditionel. Da jeg var højgravid med Alfred holdt vi jul hos mine forældre, det der altså skulle blive min mors sidste jul – og min sidste jul, hvor jeg fik lov til at være barnet, som kom hjem til jul. Den næste jul var jeg moren og julen efter var jeg både moren og værten. Jeg er vild med at holde jul, men jeg havde sgu gerne  lige nappet et par jule mere som barnet.

Den sidste juleaften hos mine forældre. Det er ikke til at forstå, at min mor et halvt år efter det billede der blev indlagt og aldrig kom hjem igen.

Jeg tror vores jul her på Nørrebro, minder ret meget om min egen. Min mand er ikke kommet med så mange traditioner, eller også betyder det bare ikke lige så meget for ham, som han ved det gør for mig. Juleaftensdag foregår i nattøj og råhygge, indtil middag hvor alle børn får sig en middagslur – sådan så de kan være længe oppe om aftenen. Eftermiddagen ser de julefjernsyn, hører julemusik og juler videre. Der kommer lidt gæster og nogle år har ungerne fået en af deres gaver om eftermiddagen, så har de kunne lege uden at tiden er blevet for snegleagtig for dem. Vi spiser totalt børnetidligt, fordi vi mere eller mindre har haft små børn de sidste otte år og fordi vi er værterne og dermed sætter tempoet. Så julemiddagen er omkring klokken 17-18 stykker. Vi spiser and med hele pivtøjet af tilbehør. Spiser i også taffel chips til anden? Min mand forstod det slet ikke i starten, men nu er han fan. De smager altså godt til sovsen og det har vi altid fået i min familie, så den har jeg videreført til min københavner mand. Derudover drikker vi altid old-school sodavand i glasflasker, sammen med vin og øl selvfølgelig.

Efter julemiddagen, danser vi om træet og vi har de sidste mange mange år haft sådan nogle fine sanghæfter som min far har trykt. Han er gammel trykker (typograf), hæfterne hænger snart i laser, men det skal bare være dem. Så åbner vi gaver, en af gangen. Den yngste starter med at dele en gave ud til den næsten i rækken og så fremdeles. Vi er ikke så mange og aldrig andre børn end vores, så der er ikke så mange gaver. Ellers havde den proces nok været lidt langsommelig. Men vi synes det er vigtigt at det også er fedt at se, andre åbne deres gave og sige tak osv. Imens vi åbner gaver, er der et helt særlig slik og frugt fad. Altid med figner og clementiner – og så en masse guf. Nogle af os sidder på gulvet imens og det er helt afslappet og uformelt, bare hyggeligt og på børnenes præmisser.

Vi har siden vi blev forældre altid hentet vores juletræ på Sankt Hans Torv. I vores Christianiacykel fyldt med børn og juletræ, det er så dejlig en tradition – og helt vores egen.

Egentlig skulle det her indlæg handle om julepynt, julepynt med minder og måske lidt om ikke sådan at skifte stil år efter år, men bare holde sig til den røde gamle jul. Jeg har en del gammelt julepynt, og holder af at hive det frem år efter år. Jeg køber dog hvert år lidt julekugler og en enkelt ny sag derudover. Men jeg synes faktisk, det er så dejligt at se børnene lyse op i genkendelses glæde, når alt det gamle bliver hivet ned fra loftet. Nå ja og så tilføjer de jo også alt muligt julegejl de producerer i deres instutioner. Nå men her kommer lidt af de særlige juleminder herfra.

Min mors fine broderede postkasse, med plads til julekort. Da jeg var barn, blev den altid propfuld i løbet af december. Min er sgu lidt slunken, da det kniber lidt med julekort skrivningen. Ikke at jeg selv sender nogen ud, så jeg skal ikke klage. Men fin er den og nærmest antik, for de røde postkasser holder nok ikke mange år endnu.

Fine små englebørn. Jeg ved ikke hvor de stammer fra, men de har også altid været i mine forældres julekasse og jeg arvede hele “skidtet”, efter min mor døde.

Skør pynt, som jeg har købt i sådan en lille butik med alt muligt bras på Nørrebrogade. Jeg elsker den!

Tændstikæsker, som stadig har gamle tændstikker i. Jeg synes de er noget af det fineste. Den lille engel og violinen, det stammer fra mit barndomshjem. Trompeten fandt jeg for år tilbage på et loppemarked. En hel pose fuld af forskellige blæseinstrumenter (hedder det det?)

En anden broderi sag fra min mors hånd. En løber, som altid var på bordet til julemiddagen. Jeg har den fremme hele december.

Min helt egen samligt af julekugler og grantræer.

Nissemænd, som min dagplejemor lavede til mig da jeg var ganske lille. Selma har døbt den lille af dem Laura. De er sgu ikke så kønne, men de hører bare til og jeg elskede dem så højt da jeg var barn

Gamle papirsnisser på række. Jeg ville ønske min mor var her, så hun kunne fortælle hvor hun havde købt dem. Fine er de. Merry Fucking Christmas fra Mette Marie Bang

Små julesager. Alle sammen nogle som var i min julesok da jeg var en lille pige. Shit hvor har jeg leget meget med det i min vindueskarm, på mit værelse.

Mere skørt pynt som jeg har købt i år. Har også en formet som en snemand.

Englespillet, som nu florerer i mange familier. Det er så hyggeligt og ringer simpelthen bare af jul. Det her har vi altid haft og det er sådan noget massivt messing. Og en smuk dekoration lavet af en af mine børn.

Hvis I er nået så langt, så kunne det være hyggeligt at høre lidt om hvordan I gør det i jeres familie. Om I har nogle sjove anderledes traditioner eller nogle helt særlig fine juleminder?

Billede cruise #29

​Gode og sjove dage, dem skal man altså samle på. De dage, hvor man griner og nyder. Så er det ligesom lettere også at rumme de dage, hvor man kommer til at tale med råbestemme til sine børn. Sidste uge havde jeg et par dage alene med mine tre, det plejer ikke at være noget problem. Vi sørger altid for at hygge lidt ekstra, kramme lidt tættere og spille uendelig mange omgange af Uno. Der er kamp til strengen, og der bliver holdt nøje regnskab med om man blære sig for meget med sin sejr. Nogle er utrolig dårlige tabere – det må være alderen. For et par måneder siden startede jeg sammen med børnene en lille tradition. Noget vi har gjort nogle gange nu, altså når Søren er væk med hans arbejde. Den hedder “at spise ved det lille bord” – det betyder at vi sidder på gulvet eller på små børnestole rundt om vores sofabord, mens vi ser TV og spiser aftensmad. For mine børn er det simpelthen lige så eksotisk som en tur sydpå, og de danser af glæde, når vi aftaler at det er det vi skal. Det er ikke fordi vi ellers sådan er helt hellige i forhold til TV, men det er bare aldrig noget som foregår mens vi spiser, så for børnene er det en stor ting. Jeg elsker børns glæde over sådan små hverdags twist. Det  er jo ikke noget særligt, men det er det altså for dem. Men okay, jeg vil nu give dem ret i at det er drøn hyggeligt. Vi har ofte taget nattøj på og så sidder vi der med mad, køkkenrulle og fælles tv.

Så blev det morgen og jeg skulle have os alle sammen ud af døren kvart i otte, så vi kan nå skolen med to af dem. Og de to store de blev simpelthen så uvenner over et eller andet fuldstændigt ligegyldigt. Den ene hylede højere end den anden og jeg svedte på ryggen. Er det bare mig, eller sveder I også på ryggen når I er pressede på tid og har hylende børn? Mit stemme var høj og vi skulle afsted! Vi når hen i skolen, og inden de to dødsfjender skal ind i hver deres opgang beder jeg dem om lige at give hinanden en krammer. De krammer normalt altid hinanden farvel, men de nægtede selvfølgelig. Og så fløj det bare ud af min mund, at man altid skal sige farvel til hinanden, for tænk nu hvis nogen bliver kørt over og man aldrig ses igen. Det er jo sandt nok, men det var ikke særlig yndigt formuleret. Det gjorde i hvert fald ikke situationen bedre, at jeg sagde sådan lige inden vi skulle i hver sin retning. Åh! Nå, men vi fik løst det og eftermiddagen blev en fin dag på trods af dårlig morgen.

Ugen har udover spisning om små borde, og svedende rygge indeholdt en masse andre små og store glæder. De kommer her og stammer, som altid, allesammen fra firkanterne på min telefon.

Den fineste kjole som lyser de grå dage op. Den er både festlig med strutskørt og pufærmer, men også fin med bukser under til hverdag. Kjolen er fra Ellies & Ivy. Snitten er tidsløst og så er den lavet af en vintage indisk sari. Jeg synes den et så smuk.

 Pæne København.

En af de dage, hvor lyset aldrig kom. Men det er jo netop det julen gør – den lyser op i mørket. Så heldigvis for pynt og lys. Jeg synes altid det bliver så bart og tomt derude, når julen er ovre. Vi kunne virkelig godt bruge noget mere pynt i januar og februar. Ps. mit gulv er ikke beskidt (ok, nok lidt), men det var fordi det var så mørkt udenfor at både vægge og gulve ser beskidte ud.

Og apropos pynt, så er det aldrig noget min datter går ned på. Helt stolt havde hun selv formået at placere de smukke hårclips meget sirligt i hele håret.

Pinkonsdags blomster på en torsdag. Man bliver glad i låget over de farver!

Jeg var til frisør i går for at blive klippet. Det er over tre år siden sidst. Så de slidte spidser blev altså klippet bort og mit hår føles nu så dejlig sundt efter sådan en tur.

Et efterbillede hos frisøren Saco i Fiolstræde (med inde lys, det ovenover er direkte i dagslys). Jeg var der hele dagen, fordi jeg virkelig har meget hår og det tager lang tid at rede igennem. Jeg fik også reflekser i og en glossing fra Wella, for at gøre det blankere (mit hår kan dog aldrig blive rigtig blankt). Jeg er vild med at det egentlig bare ligner sig selv, for jeg bryder mig ikke om at det ser kunstigt ud. Det var nogle skønne timer og jeg er meget glad for mit hår.

Jul på gaden i Ravnsborggade i min yndlings genbrugsbutik. De har så meget fint gammelt julepynt.

Nørrebros bedste croissant på Mirabelle. De har sådan en café luge, hvor man lige kan stoppe ind og nappe en med på vejen. I går, da jeg hentede Kalle ved bussen, tog jeg en deler med til os. Haps, den er god.

Reception på lanceringen af den flotteste bryllupsbog – #bryllupthebook, skrevet af fire dygtige kvinder. Vores bryllup blegner altså en smule ved siden af sådan nogle smukke bryllupper. Det var bare noget andet og selvfølgelig mindst lige så godt. Jeg går dog og overvejer at bruge den som inspiration til min 40 års fødselsdag, som der i dag er lige præcis seks måneder til.

Frokostmøde med Danica på Gló. Seriøst de der fritter af søde kartofler med chili mayo – de er for vilde. Dem må I bare smage.

Jeg håber I også nyder december og får sneget lidt ekstra hygge ind.

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault