Børneopdragelse: Legeaftaler og et dilemma

Det her med altid at træffe de rigtige valg på mine børns vegne, det kan godt være svært. Og jeg er faktisk også 100% sikker på, at det ikke altid er de rigtige valg jeg træffer. Jeg forsøger dog at gøre mit ypperste. I forældreskabet vil der nok blive ved at at komme opgaver, som man skal handle på for allerførste gang. Det startede med amning, ble, den første mad, børn der skal gå fra to lurer til en enkelt lur, vuggestuestart, skolestart og ned i en masse praktisk. Men som børnene er blevet ældre, er det ofte helt andre opgaver, man finder sig selv stå i for første gang. Opgaver som der forventes at man tager sig af. Jeg føler at jeg hviler ret godt i min rolle som mor, selv når jeg vakler og er i tvivl – men jeg vil nødigt gøre andre mennesker kede af den beslutning jeg har truffet på mine børns vegne.

Mine to skolebørn er begge i en alder, hvor legeaftaler betyder en hel del og det betyder derfor en del koordinering for mig.

Børneopdragelse og valg vi træffer på vores børns vegne

Her kommer mit dilemma ind i billedet, for jeg har et par gange måtte takke nej til en legeaftale på mine børns vegne, fordi de simpelthen ikke havde lyst til at lege med det pågældende barn. Jeg var sådan i tvivl, om jeg i stedet skulle have tvunget mit eget barn til legeaftalen, i tvivl om jeg hellere skulle have løjet og opfundet en årsag, til at det ikke kunne lade sig gøre eller om jeg simpelthen bare skulle være ærlig. Jeg valgte det sidste, fordi jeg har det bedst med at melde rent ud og jeg ville ikke bryde mig om at lyve. Og der kunne jo blive ved med at komme forespørgsler om legeaftaler fra de samme børn og skulle jeg så blive ved med at lyve? Lige om lidt har begge mine børn en alder, hvor de selv aftaler deres legeaftaler og så er jeg alligevel ikke med ind over længere og til den tid, går jeg ud fra de selv siger til og fra – forhåbentlig på en høflig måde. Jeg havde dog muligheden for at gøre det sådan lidt gelinde og barnets mor, kunne sige at legeaftalen ikke blev til noget på grund af travlhed. Altså hun kunne skåne barnet for min kedelige sandhed. Når de selv sidder med deres aftaler, så kan det blive sværere at skåne børn på den måde. Av.

Jeg synes jo man skal være ærlig helt generelt i diverse relationer og det er også det jeg lærer mine børn at de skal være. Nogengange skader en hvid løgn ikke og jeg var oprigtig i tvivl om det her ville have været bedre at lyve. Og jeg kan mærke at jeg stadig er en smule i tvivl. For det er en dum besked at viderebringe. Jeg ville da også selv blive lidt ked af, hvis et barn ikke havde lyst til at lege med mit. På den anden side, så er gamet jo sådan – også videre frem i livet. Man vil blive afvist og der er bare mennesker man klikker bedre med end andre og så er der måske også perioder, hvor matchet er dårligt. Jeg vil for alt i verden, gerne beskytte mine børn, men jeg vil bestemt også gerne vise dem livet. Og livet dufter desværre ikke af roser hele tiden. Hverken voksen eller børneliv. Så jeg er ganske afklaret med, at jeg selv gerne ville have rent besked, hvis et barn ikke helt havde lyst til at lege med mit. Så kan jeg selv vurdere hvordan jeg vil viderebringe beskeden til mit barn.

Må jeg ikke spørge jer, hvad I ville gøre eller hvad I gør? Tvinger I jeres børn til at sige ja til en legeafte, selvom barnet egentlig hellere vil lege med en anden? Eller har I en holdning til om man skal gøre det ene eller det andet?

Eneste kobling jeg har med dette billede er, at mine “streger” i panden er blevet tydligere og tydligere i takt med at børne er vokset (åh ja, og det er min alder jo også -sjovt nok)

En luksus dag i regnen

Sådan her kan en arbejdsdag med efterfølgende familietid også se ud og hvor heldig har man så egentlig lige lov til at være.

Jeg startede godt nok med at cykle ud i det hæslige vejr, men destinationen var god. For jeg skulle til et event, henne på Langelinie Pavillonen sammen med en masse dygtige beauty brands. Det var super fint og tænk, jeg mødte simpelthen en gammel kollega. En kollega, som jeg arbejdede sammen med i et andet slags liv. Nemlig dengang jeg sad i Region Hovedstaden og rådgav patienter om det frie sygehusvalg. Hun er sygeplejerske som jeg er og hun er endt hos et stort Amerikansk hudplejebrand. Og så er hun mega sej. Det var hyggeligt pludselig at mødes lige der i hver vores nye arbejdsliv, på hver vores rette hylde. For nu i hvert fald.

Lanelinie Pavilionen. Jeg var så optaget af at høre om de forskellige produkter, at jeg kun fik taget et billede af de pæne lamper.

Jeg trodsede endnu en gang regnen på min cykel og satte kurs hjem mod Nørrebro, hvor jeg var så heldig at Michelle havde inviteret på sen morgenmad hos min lokale Wulff & Konstali. Og så endda sammen med Danica og Mie Kirstine. Vi fik forskellige små retter, lækker juice og kaffe -samtidig med at vi fik talt en masse.

Michelle / Mie Kirstine / mig / Og Danica bag kameraet.

Hjem igen på hjemmekontoret, hvor jeg fik arbejdet intensivt på computeren med forskellige ting i nogle timer, frem til at jeg smuttede over i kirken. Vi skulle til Lucia, hvor Selma sang så smukt. Hun havde den mest ækle hvide kunstpels på, som hun har fundet i vores bytterum. Altså helt perfekt.

Vi greb et par æbleskiver efterfølgende i kirken og så susede vi hjem med unger og løbecykel. Fik streamet julekalender og spist pizza i sofaen. Vi ser Tinka og Julestjerner. Ihh, de er så hyggelige.

Og mens jeg sidder her og skriver, så er Søren ved at putte børn, mens de alle sammen skråler “Et barn er født i Betlehem”, krydret med “Baby Shark”.

I morgen er mere almindelig på arbejdsfronten, men jeg elsker OG føler mig top priviligeret, at mine dage også kan være som i dag.

God aften.

Mayland kalender #10

 

Endnu en grå mandag morgen er startet og jeg har sat mig med lidt sen morgenmad, store hjemmesko og computer. Jeg er lidt træt i hovedet, men på den gode måde. Jeg var nemlig længe oppe i går og det krydret med en smule vin og en drink. Jeg kan ikke tåle noget som helst og kan nærmest mærke det i min krop efter en lille bitte tår af noget med alkohol i.

(reklame)Alfred og jeg var i teatret i går og se musicalen Tarzan og hvilken oplevelse det var. Wauw må være ordet. Det var en smuk opsætning af den gamle Disney klassikker. Den er opsat af Fredericia Teater, men spiller lige nu i København i Falkoner Salen på Scandic Hotel. Kæmpe stor anbefaling fra mig (og Alfred på ni år). Tænker det ville være en perfekt oplevelsesgave at give i julegave. Det er en fantastisk måde at være sammen på, når man kan dele sådanne oplevelser. Det er et stykke man både kan se med børn, men bestemt også uden. Det henvender sig til alle aldre.

Alfred i morges: “Mor, i går bliver sådan en oplevelse vi to vil huske for evigt”

Mig: (smiley med mange tårer ud af øjnene – de glade slags)

Nå, men ugen er gået og en ny er startet og det byder som vanligt på et kig ned i min store fede analoge kalender.

UGE 50

MANDAG

Apropos teater, så var Kalle også meget glad i morges, for han skulle i teater med børnehaven. Jule-ater, som han sagde det. T’et forsvandt, men pyt med det, for han kunne flyve med alle de sommerfugle han havde i maven, da jeg vinkede til ham i bussen.

Jeg har startet mandagen med at skyde en lynkonkurrence i gang ovre på min Instagram. Derudover har jeg fået faktureret lidt kunder.

Om lidt skal jeg bruge tid på at redigere billeder og video, som skal afsted til godkendelse. Og så skal jeg også optage en anden video for en anden kunde.

Det er lidt skægt, da jeg sad i november og kiggede på min december, så tænkte jeg at det passede mig fint, hvis den kunne blive lidt rolig. Den så rimelig rolig ud på det tidspunkt, men her to uger inde i måneden, så er den faktisk alt andet. Der er dog stadig lidt huller og de skal ikke udfyldes med arbejde, men mere bare lidt pleje af bloggen og mig selv.

TIRSDAG

Starter dagen med et event med Rituals, som var det brand jeg var i Amsterdam med. Derefter står den på kontorarbejde med mails, skriverier og værk. Det bliver dog primært til min indbakke, da jeg er lidt bagud på at få svaret folk. Så den skal i bund.

Jeg har også et spændende møde omkring endnu et samarbejde i 2020. Jubiii.

Og så vil jeg også forsøge at nå de sidste julegaver.

ONSDAG

Ihh glæder mig til onsdag, for der skal Selma gå Lucia i den kirke hun synger kor i. Der er om eftermiddagen og der er efterfølgende æbleskiver.

Inden dagen kommer dertil, skal jeg til et event omkring noget makeup. Lige bagefter skal jeg spise frokost til Danica og Michelle (mine to Amsterdam makkere)

TORSDAG

Jeg har et møde med en fra branchen. Der er ret perfekt en gang imellem at mødes og udveksle erfaringer. Især for sådan en som mig, som ikke er med i noget netværk. Jeg har simpelthen brug for at vende stort og småt med andre, som også kender branchen og nogengange fra en anden side, end jeg selv gør. Det glæder jeg mig til.

Jeg har et samarbejde der skal postes på Instagram.

FREDAG

Hjemmearbejdsdag med lidt bedre tid til både arbejde, men også til et hjem som lige skal gøres weekend klar. Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid forsøger at gøre det, for fem minutter efter ungerne er kommet hjem, så er der igen alt muligt legetøj nede på gulvet. Men det må være noget med, at det føles rart at der trods alt er et rent lærred inden det går løs.

LØRDAG & SØNDAG

Der er noget julefrokost på programmet og så kommer min bror hjem efter at have været i Brasilien.

Sydsjælland tur retur: En tur ned af memory lane

Jeg tog toget til Vordingborg i fredags, bare mig helt alene. Det føles sgu altid lidt mærkeligt, sådan at smutte fra familien op til en weekend. Men jeg var inviteret til en lang hyggedag sammen med en veninde lørdag og ville også gerne se min far, som jo bor i Vordingborg (hvor jeg kommer fra).

Da min mor døde, flyttede min far en årrække væk fra byen og det betød, at jeg ikke rigtig kom dernede i den periode. Jeg mistede min hjemby og uden jeg sådan har tænkt over det tidligere, så har jeg faktisk savnet den følelse det giver at “komme rigtig hjem” også selvom min far ikke længere bor i mit barndomshjem. Jeg kender Vordingborg bedre end meget andet (måske også fordi jeg var landpost dernede) og jeg nyder at være tilbage i provinsen. Der hvor alle kender alle. Hvor man hilser op til flere gange, når man trasker op gennem hovedgaden. Det er sgu da hyggeligt. Ikke at jeg nogensinde kunne forestille mig at flytte tilbage, for jeg synes jo selv at vi bor i verdens bedste Nørrebro landsby, hvor man mere eller mindre også kender alle. Bare på en anden måde.

Lørdag formiddag dyttede min veninde udenfor vinduet hos min far og vi drønede en tur til Næstved. Eller Næver, som byen går under i lokale kredse. Da jeg flyttede hjemmefra flyttede jeg til Næstved og jeg elskede at bo der. Det var mens jeg læste til sygeplejerske og selvom det er en mindre by, så føltes den meget stor i forhold til Vordingborg. Vi spiste frokost på min gamle stamcafé Oliver og der var ikke et øje tørt (altså hos mig selv). Da jeg boede i Vordingborg, var der vidst ingen caféer og jeg husker derfor hvordan jeg i mine start tyvere opdagede cafélivet i Næstved. Hvordan jeg elskede at sidde flere timer over den samme kop chai latte eller en portion nachos med rigeligt ost på. Jeg var jo på SU, så det blev sjældent til meget mere, men det var top hyggeligt. Det var det også i lørdags og vi havde også penge til at spise ægte mad. Bagefter gik vi på jagt i genbrugsbutikkerne, som er en hel del billigere end her i København -og ellers slentrede vi bare omkring og nød julestemningen i den fine by.

Vi kørte også forbi min første lejlighed, som lignede sig selv fuldstændig. Altså af det jeg kunne se udefra. Jeg var simpelthen så glad for at bo lige der. Mit første hjem, som var helt mit. Det var en leje lejlighed, et enkelt værelse – og jo altså ikke særlig stor, men jeg tror faktisk at det var der, at jeg sådan rigtig begyndte at interessere mig for boligindretning. Jeg fandt en del møbler på loppemarked og elskede at gå og finde sjove små indslag til lejligheden. Der var ikke meget af nogen særlig værdi, men jeg elskede hver en lille dåse til havregryn jeg havde fundet. Det var et simpelt liv dengang. Studie, arbejde, venner, kæreste(r), fester, træning. Og flere fester.

Jeg tror faktisk det er meget sundt at huske sig selv på, hvor man kommer fra og især at huske på noget af alt det som var. Minderne. For det er jo netop mange af de oplevelser, der er med til at skabe den man er. Også nu.

Tilbage i Vordingborg endte vi med at bestille pizza hos den lokale, som på ingen måde har pizza med gedeost og kartoffel – det var mest noget med skinke i strimler og bearnaise sovs. Lige på det punkt, der er jeg sgu med tiden nok blevet lidt Københavner snobbet. Ha ha. Vi så finalen i Den Store Bagedyst, mens vi drak rød cola og spiste dårlig pizza. Det gjorde dog ingenting, for vi havde den dejligste aften med ild i brændeovnen og gode snakke. Sådan nogle der betyder rigtig meget.

Og så ellers hjem igen til min far, for at overnatte. Det er altså også helt særligt, at kunne få lov til det. Bare mig og min far.

I aften er Søren til julefrokost, derudover kommer denne weekend til at stå i børnenes tegn. Måske vi skulle bage noget? Noget vi kan overpynte med glasur og farver. Det tror jeg. Men først boller i karry og fredagsfilm.

God weekend.

Jul med børn: Nisse-streger med drillenissen

Okay, så er det tid igen. Tid til at drillenissen skal med ungerne hjem og overnatte. I ved den der børnehavenisse, der kommer med hjem i rygsækken, pakket sammen med forventninger om, at den skal finde på mulige og umulige nissestrenger i løbet af det lille døgn den er på besøg. Med mindre man er så (u)heldig at få den med hjem fredag og skal have nissen boende helt til mandag. Så bliver der nok at se til, med alt det den skal nå.

Alfred og Selma gik i børnehave sammen da de var små. På samme stue og på stuen havde de to nisser, Kille og Musse, og de fik engang hver deres nisse med hjem. På en fredag. I guder mand – jeg var lidt presset, men så var det da overstået.

Nu er tiden så kommet til Kalle, som går på præcis samme stue, som sine søskende i sin tid gik på og jeg skal love for, at selvom nissen siden har skiftet navn til Juliane, så dufter den ikke bedre af den grund. Kalle er tre et halvt år og havde faktisk ikke mange forventninger, da han glad trissede ud af bussen i går eftermiddags med Juliane i favnen. Men det havde Alfred og Selma, da alle nissestregerne stadig stod soleklart i deres erindring. Så de fik hurtigt kørt Kalles forventninger med op.

De tror faktisk stadig den dag i dag, at drillenissen for mange år siden malede gulvet i vores stue hvidt. Det var nemlig i den periode at vi malede vores gulve hvide og det passede med at vi havde børnehavenissen med hjem og vupti så havde vi hvide gulve næste morgen. Ha ha, deres øjne bliver stadig kæmpe store og kuglerunde, når de fortæller om hvor vildt det var. Ellers plejer drillenissen, bare at gøre det samme som den plejer, altså at farve mælken blå eller rød med frugtfarve. At holde fest om natten med rod på spisebordet. Nå ja, og så tror de jo faktisk at den er levende, så jeg går også og flytter på den, når de ikke ser det. Ikke meget andet end det.

I går spurgte jeg således ud på Instagram, da jeg sgu manglede lidt ny inspiration efter otte år som nissemor. Og hold nu op. Jeg har fået så mange sjove tips og idéer. Jeg ved nærmest ikke om jeg skal grine eller græde, for jeg kan da godt se at mine evner blegner lidt sammenlignet med alle de fine tips jeg har fået. Mange har spurgt om ikke jeg vil dele dem og jo, det vil jeg selvfølgelig. Jeg gjorde faktisk brug af et par stykker af dem og nu har jeg noget at kigge på næste år, når drillenissen igen kommer på overnatning. Så tusind tak til jer der har delt jeres nissestreger med mig.

Idéer til Nisse-streger udført af drillenissen mens børnene sover

 

Klip hårene af tandbørsterne eller erstat dem med lakridspiber

*

Binde stuen ind i gavebånd, så det bliver den vildeste forhindringsbane

*

Byt om på pladserne ved spisebordet

*

Læg Nissen til at sove i en dukkeseng, efter den har haft travlt om natten med en masse løjer.

*

Bind jakkerne sammen med bånd gennem ærmerne

*

Gør underbukserne våde og læg dem i fryseren (haha)

*

Skriv den er træt og har sovet hele natten. Den har jo været vågen de sidste mange nætter hos de andre børn.

*

Mal overskæg eller briller på dine børn om natten – gerne med sprittusch. Og sig det var nissen der gjorde det. Andre foreslår dog, at man maler det med eyeliner, så kommer det lettere af. Det kommer an på hvor “ond” drillenissen må være i jeres familier.

*

Hænge tøjet og andet op i lamperne

*

Gem ungernes tøj i køleskabet

*

Pak sko, borde, stole og andet ind i toiletpapir.

*

Put glimmer på støvlerne og gran nede i dem (hyggelig).

*

Mal børnenes (og fars) negle med neglelak mens de sover. Eventuelt på fødderne.

*

Opsæt en sneboldkamp med vat

*

En hyggelig aktivitet, kunne også være at lave en ny pompom til nissens hue.

*

Nissefest om natten med alle yndlingsbamserne

*

Mel ud på bordet eller gulvet, og lav små nisse fodspor i “sneen”.

*

Mel ud på bordet og lav en sneengel med nissen (det gjorde jeg).

*

Avispapir i støvler og i ærmerne på jakkerne. Eller toiletruller.

*

Sæt tandbørsten fast i en flødebolle.

*

Syltetøj som tandpasta

*

Skrive med læbestift på spejlene – gerne noget frækt, fx “numse” (elsker)

*

Lav risengrøden rød.

*

Klementiner i støvlerne

*

Sæt alle bamserne op til et dækket morgenbord

*

Byt rundt på børnenes dyner, når de sover.

*

 Byt rundt på børnene, så de vågner i en anden seng (haha, den her er fantastisk)

*

Grødris i støvlerne.

*

Hvis man ikke orker nissestregerne, så skriv en historie i dagbogen om, at Nissen “desværre” var blevet glemt i tasken.

*

Vend alt servicen på morgenbordet på hovedet.

*

Sæt en rød pære i lampen

*

Stil legetøjet i en lang række gennem lejligheden

*

Pynt morgenmaden med farvet kagekrymmel

*

Læg pasta i sengen

*

Nissen skrumper børnenes tegninger. Det kræver lige en printer, sådan så man kan scanne tegningerne ind, mindske dem og printe dem ud igen.

*

Forældre bytter om på deres nattøj. Sådan så far vågner i en laber natkjole og mor i pyjamas

*

Stifte kalenderlyset ud med en gulerod (ha ha).

*

Fyld slik i vitaminglasset

*

Hæng underbukserne op i juletræet

*

Vend spisebord og stole på hovedet

*

Og så får i lige den klassiske herfra mig. Jeg bruger sådan noget frugtfarve, man også bruger når man bager til at farve mælken blå eller rød. Den virker hver gang.

*

I var også nogle som anbefalede Canas fine liste med nissestreger. Den kan læses her.

Ja, så er det simpelthen bare at udvælge sig et par løjer eller fire. Og husk så at skriv det hele ned i dagbogen, som skal med tilbage i børnehave eller skole. Vores er altid lidt mikset i forhold til niveauet. Nogle har printet billeder ud, der dokumenterer hvor og hvad drillenissen har lavet, andre har tegnet og skrevet virkelig meget, mens andre nøjes med at skrive en lille historie om timerne i hjemmet (mig).

Jeg skriver desuden altid som om, det er nissen selv der skriver. Som i ” Jubiii, i dag har jeg sovet hjemme hos Kalle. Det var mægtig skægt at drille ham osv osv osv”.

Glædelig december fra mig. Nu kun med to år tilbage med drillenissen fra børnehaven. Juhu!

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault