Hverdagsliv krydret med camping toiletter og knuste hjerter

Jeg skal da lige love for at hverdagen er tilbage efter nytår og det på fuld kraft. Jeg synes der er nok at se til i vores hverdagsliv med fem forskellige kalendre, endda også hvis man minusser hver vores arbejde fra. Der er hele hente/bringe delen med børnene, der er legeaftaler børnefødselsdage, fritidsaktiviteter, madlavning og så er der indkøring af vores Kalle i børnehave. I går var hans første dag “i byen”. Hans børnehave er opdelt sådan så børnene er 14 dage “på landet”, hvor de kører med bussen ud af byen, det startede han med og det gik heldigvis godt. I går skulle han så være i børnehave her i byen i de næste 14 dage. Da jeg i går kom med ham klokken 8.30, var ingen af de kendte ansigter mødt. Der var blot to vikarer og jeg stod der og flagrede med mit barn, som gerne ville hjem igen… Av. En af vikarerne sad i en lille sofa og læste for nogle børn. Jeg gik derhen og sagde med skinger stemme midt i morgenlarmen, at det var min søns første dag “i byen”, hvortil hun blot svarede, at han da lige kunne klemme sig ind i sofaen – (ikke på hendes skød ikke en gang ved siden af hende…halloo) De andre børn der sad i sofaen var måske fem år, og der sad lille Kalle helt yderligt der der på kanten med sit sut og sine meget blanke øjne. Jeg gik slukøret fra ham og da jeg kom ud, måtte jeg simpelthen lige stå et par minutter og sunde mig lidt – ja faktisk overvejede jeg kraftigt at gå ind igen og hente ham. Jeg er ellers hærdet, men som min mand siger så har jeg lavet den lidt omvendt, for jeg er sgu blevet mere og mere pylret nu flere børn vi har fået. Det er som om, det blot har gjort mig endnu mere bevidst om hvor værdigfulde de små er og hvor hurtigt de bliver store. Efter et par timer hjemme måtte jeg vide om han var okay og jeg ringede derfor ned i børnehaven og spurgte til ham. Det var han (selvfølgelig), hans kendte voksne var kommet og jeg kunne trække mit vejr ned i maven igen. Han er glad og jeg ved godt at han hygger sig dernede, men i dag gik jeg igen fra ham mens han græd helt ulykkeligt. Åh hvor jeg bare hader at efterlade et trist barn! Det skal nok blive godt, det ved jeg jo så godt, men det føles bare forkert lige der i nuet.

Derudover havde jeg ellers en begivenhedsrig dag i går med et utæt toilet, som smed vand ud (med indhold) på gulvet, hver gang man trak ud. Rimelig ulækkert når hele familien er morgentoilette typerne. Jeg fik heldigvis fat i en redningsmand, med et VVS mærke på ryggen. Desværre krævede det en dims at fikse det dumme toilet, en dims som skulle bestilles hjem. Derfor ville manden hente os en pottipotti, øh hvad? Jeg anede ikke hvad det var, men det er åbenbart vvs slang for campingtoilet. Ha, jeg skal slet ikke klage, for manden kom igen her i morges med sin dims og nu virker toilettet igen og han ville sågar selv tømme vores pottipotti. Jamen, værsgo da! Så oveni det almindelige hverdagsliv, er jeg altså også en slags byggeleder, for vi har stadig godt gang i ombygningen. I dag lykkes det mig endelig at få hul igennem til en elektriker, som heldigvis allerede kommer mandag og fikser el i det nye rum. Væggen med de smukke døre bliver færdig senere i dag, altså så færdig at vi selv skal igang med spartelmasse, sandpapir, filt og maling. Så kommer tømreren igen og sætter paneler på og SÅ starter alt det sjove. Nemlig indretningen. Mand, hvor jeg glæder mig.

I dag skal vi til fællesspisning sammen med vores store drengs klasse og sådan går dagene, samtidig med at jeg er så taknemmelig for at mit job er med indbygget fleksibilitet, ellers ville jeg både være en presset kvinde, mor og byggeleder pt.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, det er sikkert både rodet og kedeligt. Til gengæld så er det bare sådan vores liv også er og det er jo det, som der er allermest af i selve livet. Ægte praktik, logistik og hverdag. Midt i alt det finder jeg heldigvis alt det smukke og de små fine øjeblikke der gør at det er det hele værd, sådan at have tre børn og en hverdag fuld af gøremål, som ikke altid er skide sjove.

I er flere som har spurgt ind til hvornår Ombygning part II kommer, det gør den snart – men jeg skal lige have lidt mere at vise først. Part I kan læses lige her.

Vores måltider + rabatkode til Nemlig.com

Annonce

Måltidet. Noget vi alle sammen har brug for og noget som rigtig mange forbinder med noget rart og noget hyggeligt. Noget vi kan være sammen om som mennesker. Jeg elsker mad og det gør min familie heldigvis også. Der var en gang – helt tilbage i fordums tid, hvor jeg brugte lang tid på at stå ude i køkkenet og kokkerere, det var også i den tid, hvor jeg elskede at handle ind ude i butikkerne, fordi jeg egentlig ser bedst med mine hænder. Det var nok også den gang at jeg havde en del mere tid mellem mine små hænder og nok heller ikke var så rig på børn. Det er som om jeg hellere vil bruge tiden på noget andet nu, samtidig med at jeg stadig gerne vil have god og lækker mad.

Jeg deler en rabatkode til Nemlig.com længere nede i indlægget.

Jeg ville så gerne være madplanstypen, men det kommer simpelthen aldrig til at ske for mig. Jeg er slet ikke struktureret på den måde som menneske. Derfor er måltidskasser nok det tætteste jeg kommer på sådan en form for struktur. Det er perfekt for mig at sidde hjemme i sofaen og handle dagligvarer samtidig med at jeg udvælger en måltidskasse, hvor der er en ret til to, tre eller fire dage. Så ved jeg præcis hvad vi skal spise de dage og jeg ved, at jeg har det hele samlet på køl og i skabene til ugen. Og så elsker jeg, at jeg i samme moment også får styr på praktiske indkøb som fx toiletpapir og vaskepulver.

Vi har den sidste måneds tid benyttet os af måltidskasserne hos Nemlig.com, hvor der er flere forskellige valgmuligheder i forhold til diverse retter. Man kan sige, at der er noget at finde for hver en smag og behov. Vi har gennem et halvt år haft faste kødfrie dage, uden at være vegetarer – så synes jeg bare det er en god måde at få flere grønsager ind i madlavningen på, samtidig med at det er godt for vores verden at spise mindre kød. Mine børn kan som udgangspunkt godt lide en del grøntsager, men jeg snyder dem, for jeg river ofte grønsagerne ned i retten og på den måde glider langt det meste ned. Lidt ligesom når jeg laver smoothies, så pytter jeg altid avocado i. Avocado som de ikke kan lide, men når den er usynlig så kan de godt. Så jeg afviger altså en smule fra opskrifterne, ved at rive istedet for at skære grøntsagerne ned i retten.

Det er som om at hele min familie lige har skulle op i gear igen her i det nye år. Hele hverdagsbutikken skal stadig lige finde sit rette hak igen og det var derfor også rart, at starte hverdagen med et kæmpe indkøb af dagligvare, bagepair, panodil, frostvare til fryseren og andet forråd. For at være klar på madpakker, morgenmad – ja og så måltidkasserne til nogle af aftenerne om ugen. Vi har børn der skal hentes tre forskellige steder om eftermiddagen, så det kan for at være ærlig være lidt presset i forvejen. Jeg læste at man ved at handle dagligvarer online sparer op til tre timer om ugen. Shit mand det er altså vigtige timer synes jeg. Børnene er allerede ret længe i skole, så den tid vi har sammen med dem i hverdagen, den vil jeg helst tilbringe med dem uden at styrte rundt i et supermarked. Vi prioritere så vidt som det er muligt, at vi alle sammen spiser sammen rundt om vores runde spisebord. Og gerne omkring klokken halv seks …senest (livet med små børn). Retterne i måltidkasserne tager omkring en halv time at tilberede, så det går heldigvis nemt og ofte med små hjælpende hænder ved køkkenbordet.

For mig og min familie giver det bare så meget mere fleksibilitet at handle på den måde og jeg synes virkelig udvalget er stort. Det er godt nok også vokset siden vi startede med at bruge Nemlig.com for snart en del år siden. Man kan få levering for helt ned til 9 kroner og maden bliver leveret indenfor et tidsrum på en time. Varerne har samme priser som Nettos faste discountsortiment og der er over 1500 økologiske varer at vælge iblandt. Derudover er jeg fan af at man kan få friskt brød med fra Lagkagehuset.

Opskrifterne på de retter man har bestilt findes under “Mit Nemlig”.

Måltidkasserne varieres fra uge til uge og indholdet af ingredienser gør derfor også at priserne varierer en smule, der er dog altid et loft på prisen pr. kuvert. Der findes seks forskellige måltidskasser – “Livretter øko”, “Familie”, “Hurtig”, “Verden”, “Slank øko” og “Vegetar øko”. Derudover findes der en “Byg-selv” kasse, hvor du selv kan mikse retter fra de andre kasser, sådan så det bliver med indhold fra to eller flere kasser. Den er vi glade for. Vi blander primært fra Livretter øko og Vegetar øko – super lækre retter og så kan man let sidde og udvælge dem, som man bare ved at ungerne kan lide. Den del er nemlig også god at have styr på midt i hverdagen.

Retterne i måltidkasserne kommer med afmålte ingredienser

Det er muligt at få rigtig meget økologi, når man handler hos Nemlig.com og det prøver vi at benytte os af i vores dagligvarer indkøb. Der er dog varer, hvor vi går på kompromis og køber noget ikke økologisk. “Familie måltidskassen” er ikke økologisk og der har været et par retter, som simpelthen var spot on hos os, så jeg valgte at bestille dem alligevel. Det kan man heldigvis helt selv bestemme. Retterne fra “Livretter øko”, henvender sig i den grad også til børnefamilier, med gode klassikere. Hvordan har I det egentlig med det? Skal ALT være økologisk hjemme hos jer, eller hvordan? Vi har længe kørt med at alt mejeri skulle være øko, så blev det til at alt frugt og grønt også helst skulle være øko og så kød – og langsomt er det blevet mere og mere. Og nu altså også et fast repertoire af kødfrie dage. Det er noget med vaner det hele. Lidt ligesom at handle dagligvarer online, det skulle jeg også lige vænne mig til – men da først jeg kom i gang med det, så var jeg hooked. Jeg nyder simplethen at få det leveret og så nyder jeg at andre har udtænkt lækre opskrifter, som jeg let kan benytte mig af at bruge nogle dage om ugen.

Hvis I som jeg også er glade for at handle hos Nemlig.com eller hvis I har lyst til at prøve det for første gang, så får i lige en fin rabatkode her. Hvis I skriver “TRINESBLEND” får i 50 kr. i rabat på den første bestilling. Koden gælder i 30 dage. 

 

 

Mine egne yndlings“my fave nine” 2018

Tak fordi I tog så pænt imod mit forrige overfladiske indlæg – som for mig så overhovedet ikke var overfladisk. I er sgu så søde! I var flere som opfordrede mig til at vise nogle af de billeder, jeg selv holder af. Ikke dem, som har fået mange likes, men dem som jeg bare elsker. Så her kommer mine “fave nine” fra mit 2018 på Instagram. Det er svært at udvælge kun ni favoritter ud af  (virkelig)mange billeder. Egentlig, så kunne alle ni være af mine børn – for de vil bare altid i mine gamle mor øjne være mine favoritter. Både i virkeligheden og på fotografi. Altid. Alligevel, så har jeg valgt en blanding. For mig handler fotografier rigtig meget om følelser, om den følelse et fotografi vækker hos mig, eller fordi jeg ganske enkelt kan genkalde mig følelsen jeg havde lige på det tidspunkt fotografiet er fra.

Forresten så ville jeg simpelthen så gerne få nogle af ALLE mine billeder ud på papir, jeg tør slet ikke fortælle jer, hvor mange billeder, der ligger på min telefon. Det er nærmest pinligt, jeg burde så meget få sorteret ud, samtidig med at jeg fik bestilt nogle på print. Det må være et af mine mål for 2019, at få lavet nogle fotobøger.

Vores sommerhus – uglen, jeg kunne have valgt de første mange billeder derfra. Jeg elsker det lille sorte hus. Utæt, som bare fanden. Pivkold når solen ikke skinner, varmt som en gryde når den gør. Sikke mange gode dage vi har haft der, og i særdeleshed denne sommer – sommeren der aldrig sluttede. Her et kig ind i entréen, videre ind i stuen med lille Kalle i sofaen. Bag ham det kæmpe store vindue som fungerer bedre end både TV og idylliske malerier.

Vi opgraderede vores gamle oprindelige køkken i sommerhuset sidste forår. Se evt mere her.

Jeg tror det er farverne og smykkerne – jeg elsker enkeltheden i billedet, sammen med den lange perlekæde.

Ikke noget særlig smukt billede, men jeg husker tydeligt da jeg lige hurtigt tog det en eftermiddag, efter jeg havde hentet min flok. Det var en af de første dage, hvor man ikke behøvede jakke. Vi gik i købmanden og købte is, som vi spiste udenfor – tænk hvis vi havde vidst solen ville fortsætte i mange måneder frem. Lige der nød vi bare nuet og eftermiddagen udenfor.

Min mands fødselsdag, hvor vi begge havde taget en fridag, for at trave rundt i København. Finde en gave sammen og spise lækker frokost. Det var en god dag. Og noget vi gør alt for sjældent.

Min drøm af en kjole. Næsten som en hvid sprød tot af en sky. Og med en lilla bh indenunder. Sommer…

Sakura love. Noget der er ud over hele Instagram i den uges tid de smukke træer blomster. Jeg bor ret tæt på Bispebjerg Kirkegård, som er en af Københavns største kirsebærtræer tilløbsstykke. Der er også rigtig flot inde på Assistenten, men lige her på Superkilen på ydre Nørrebro, er der altså også rigtig flot – med eller uden sakura.

På Bornholm i oktober sensommer solen. Vi havde den dejligste uge i min svigermors sommerhus. Elsker den ø! Kalle fik lov at styre på en øde skovvej og han var ikke til at skyde igennem. Både hans storebror og storesøster har gjort helt det samme. Og jeg ved at både min bror og jeg også gjorde det sammen med vores far, da vi var børn. Min mand har gjort det på præcis disse veje sammen med hans morfar. Håber det er sådan noget der bliver ved at gentage sig ud i fremtiden.

I Christiania cyklen. Bare sådan et lille øjeblik, som gør mig glad helt ind i knoglemarven. Den spontane kærlighed som sådan to små buttede hænder fortæller. Så smukt synes jeg.

Tykkeste og dejligste kinder jeg kender til i hele verdens land. Tænk at man skal bruge hele to hænder for at holde om en lille mælkebøtte. Det er da fantastisk.

“Best nine” helt uden mennesker på. Av!

Måske det virker overfladisk at tage på vej over sådan en slags ligegyldighed, men det gjorde jeg ikke desto mindre alligevel. Instagram er i forvejen et medie, hvor man ofte kun bliver bedømt udfra fotografier. Fotografier – eller øjebliksbilleder, som jeg helt selv selvfølgelig har valgt at lægge op på min profil, fordi jeg synes de er flotte, fortæller en historie, har nogle smukke farver eller noget helt andet.

Jeg havde næsten afsluttet min barsel med Selma, da jeg lagde mit allerførste billede på Instagram. Hun var cirka et år gammel og billedet var af hende. Og jeg havde nul følgere. Hun sad i klapvognen med en strikket cardigan på og hendes isblå øjne strålede om kap med solen. Jeg anede ikke hvad Instagram var, ikke sådan rigtig i hvert fald. Alligevel så blev jeg grebet – ret hurtigt faktisk og hurtigt fandt jeg andre som var samme sted i livet som jeg selv og vi fulgte med hos hinanden helt uden at kende hinanden ude i virkeligheden. Det var nyt, sådan jeg følge med hos med hos folk man aldrig havde mødt. Hos almindelige mennesker som jeg selv. Jeg havde de mærkeligste redigeringer, sådan retroagtige og med et vildt dårligt kamera i telefonen. Mine billeder var mest af børnene, af deres værelser og så elskede jeg at lave små såkaldte flatlays med børnetøj. Langsomt begyndte jeg at vise vores hjem frem også, men der gik vidst nogle år før jeg sådan selv kom foran kameraet. Instagram var for mig de første år et børneunivers og jeg brugte det udelukkende til inspiration i børnhøjde, som langsomt blev krydret med interiør også. Det var også i de år, at jeg mødte nogle af de mennesker som jeg fulgte med hos og nogle af dem er i dag mine tætte veninder. Så Instagram kan helt sikkert meget mere end billeder. Heldigvis!

Back in the days (efter retro perioden) med små bitte Alfred og Selma børn – shit hvor de ligner Kalle som han ser ud nu.

De sidste år har mine børn ikke været med på lige så mange billeder, som de startede ud med at være. Nu er mit univers noget andet, end det var i den spæde Instagram start. Det er stadig børn, men også meget andet. I min biografi står der “everyday life with hubby and 3 kiddos”, “fashion” og “interior” og det er nok meget godt beskrevet i få ord (heldigt, for jeg har selv skrevet det jo). Det er altså blevet udvidet til at handle om flere sider af mit liv og hverdag. Alligevel blev jeg (helt åndsvagt) ramt, da jeg ligesom mange andre lige ville tjekke op på mine ni bedste billeder -“best nine”, altså de ni billeder, som i 2018 har fået flest likes. Alle ni billeder, er bestemt også nogle af de billeder jeg selv synes er pæne. Bevares, men der var ikke et eneste menneske at spotte på lige præcis de ni billeder. Ikke et! Jeg mistænker at det skyldes algoritmen, som hos mig er ret vild med mine billeder af vores hjem. Det er de billeder der ofte havner i udforsk og de opnår derfor mange likes af mennesker, som ikke følger fast med hos mig. Jeg føler sgu bare at min profil er meget mere end billeder af min stue og det var derfor jeg blev sådan lidt ærgerlig. For der var søreme ikke meget “everyday life” over de pæne billeder af en helt clearet stue. Ha, som om..,

Ikke nok med at jeg selv har ændret fokus, eller måske blot udvidet mit fokus i takt med at jeg har udviklet mig som menneske, men helt sikkert også som Instagrammer – så har Instagram ved gud også ændret sig. Der er knapt så meget insta over vores billeder længere, det er simpelthen ofte blevet en tænkt verden derovre. Jeg selv har lidt en blanding af insta og planlagte billeder, men de billeder jeg holder mest af, det er dem hvor der spontant er opstået en situation som jeg lige har nået at knipse et billede af. Og dem er der altså oftes mennesker på. På den anden side, så er jeg vild med, at så mange synes vores hjem er inspirerende, det bliver jeg glad for og stolt af – for jeg elsker jo sådan noget og jeg kan helt sikkert love, at der her i 2019, kommer endnu mere bolig, særligt i kraft af vores ombygning som vi står midt i lige nu. Alligevel så håber jeg, at mine “best nine” i 2019, også bliver med levende ægte mennesker på. For deroppe i min biografi på Instagram, der skriver jeg som sagt også “fashion”. Og det vil jeg gerne vise endnu mere af. At kunne inspirere andre i forhold til farver og sammensætninger, det er super sjovt og noget som ofte bringer mig i dialog med mine søde følgere. Jeg bruger mig selv på disse billeder, men ofte uden mit ansigt, for det er ikke det som er det vigtige, det er måden at bruge tøjet på, som jeg synes er sjovt og som jeg tænker andre kan bruge til noget. Nå ja, der sneg sig også et lille billede ind fra noget ægte smuk Bornholmer natur, det kan jeg sgu godt forstå. Sådan der så det ud hver morgen, hele den uge vi var derovre.

Algoritmen har godt nok også været en udskældt fætter i 2018. Og et ord, som mange har lært at kende. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt anede hvad det var, før det landende på Instagram. Jeg må se om jeg kan få den omvendt en smule, så den også bliver glad for mine billeder med tøj og mennesker på.

Og lad mig da endelig vide, om der er noget særligt I gerne vil se mere af. Jeg ved godt at alle jer som læser med ikke nødvendigvis er med på Instagram, men mange af jer er. Bloggen og Insta er på en måde ret så forskellige. Jeg plejer at sige at Instagram er glasbilledet af mit liv i små firkantede øjeblikke, hvor bloggen her er mere dyb og fortæller om mit og vores liv på godt og på ondt.

Kærligst fra Trine

Ombygning part I:Når tre stuer skal blive til to

Indeholder reklame

Så er vi endelig i gang. Vi har længe taget tilløb, vi har overvejet forskellige muligheder, vi har diskuteret løsninger og nu endelig er håndværkeren startet på det vi gennem lang tid har talt om. Yay, hvor har jeg bare glædet mig. Ikke helt så meget på mine egne vegne, for vi var sgu glade for alle vores tre stuer. Næ, jeg glæder mig stort på mine store børns vegne. Alfred og Selma deler nemlig værelse, et værelse som ikke er særlig stort og nu kan de med vores ombygning få hver deres. De har nu ikke brokket sig, for de har ikke prøvet andet, men jeg kan se behovet og når nu muligheden og kvadratmeterne er her, så var det skørt ikke at gøre det nu, sådan så de får masser af år med mere plads til at udfolde sig på.

Faktisk har ikke ikke sådan 100% lagt os fast på rumfordelingen endnu, men jeg tror vi har en plan og så må vi se om vi holder os til den. Vores tre stuer har været fordelt således at man fra vores gang kommer ind i den første, den stue med den gule sofa – den stue som mest er børnenes med skrivebord og bøger. Stuen er i åben forbindelse med spisestuen – den stue som der ikke skal laves om på i denne omgang. Spisestuen hænger sammen med dagligstuen. Stuen med TV, sofa og sofabord – det er den stue som nu bliver forvandlet til noget andet. Formentlig nok til vores soveværelse. Vi tager så lidt af rummet som muligt, sådan så der lige bliver plads til en dobbeltseng og et stort klædeskab.

Faktisk så var det simpelthen så heldigt, at der på millimetermål lige kunne være en væg, der hvor vi sætter den og det var SÅ heldigt, for ellers skulle væggen have været på den anden side af døren (se billede) og så var rummet blevet ret kæmpe og det var ikke nødvendigt. Nu får vi stadig en okay stor spisestue og dagligstue. Vores lejlighed er to sammenlagte lejligheder og døren på billedet er døren ud til en entre og den ene hovedopgang – men den opgang vi ikke bruger. Der er nemlig også et lille badeværelse derude, som vi har ryddet til fordel for et vaskerum og gangen fungerer som et bryggers. Det er altså ret luksus at have i en lejlighed på Nørrebro. Der er plads til rod (masser), flyverdragter, vinterstøvler, regntøj og alt sådan noget som vi har rigeligt af med tre små i huset. På sigt laver vi toilet derude igen, sådan så vi har to. Det vi bruger er nemlig også ret lille og allerede lidt presset for fem mennesker.

Vi bor på første sal og det er altid lidt farligt med lyset, især fordi vi samtidig bor på en lille gade. Vi har på trods af det, sådan okay med dagslys i vores hjem alligevel. På forunderlig vis reflekterer lejlighederne overfor alt deres lys lige direkte ned i vores. Der er store dannebrogvinduer i alle tre stuer, det ene forbliver inde i det nye rum og det vil jo så desværre betyde at vi mister noget af det gode dagslys. Vi besluttede derfor ret hurtigt at vi ville benytte os af skydedøre i væggen. To styk, sådan så vi let kan lave mere lys ved at have dem åbne.

Det vil sige at vi får en fin åbning som ses her på billedet. Så er det bare om at holde orden inde på soveværelset (eller børneværelset), når dørene er åbne. Det kan man roligt sige at vi ikke gør i vores nuværende soveværelse. Jeg er derfor midt i ombygningen, gået i gang med at grovsortere alt vores habengut og det tæller altså en del. Jeg vil simpelthen til at leve mere minimalistisk uden det skal blive en religion for mig, men på en eller anden måde formår vi altid at gemme på alt for meget. Ud og videre med det.

Vi skal have sat skydedøre i fra Swedoor (reklame, da dørene er sponsorede). Vi var meget i tvivl om vi skulle tage franskedøre med glas i eller fyldningsdøre. Det vigtigste for os, var at de skulle passe ind i vores gamle skæve Nørrebro lejlighed, sådan så de ikke stak for meget ud. Vi valgte fyldningsdøre, så man kan lukke dørene uden at andre kan se ind. Muligheden for et teenageværelse kan nemlig sagtens komme på tale senere hen. Og ved I hvad, da jeg kom hjem her til eftermiddag, så fik jeg verdens største smil i mit ansigt. For dørene var sat i og det ser edder flot ud. Jeg har knipset nogle billeder, selvom det er mørkt udenfor –  for  jeg kan ikke vente med lige at vise det fine resultat.

Kalle får lige sat de sidste skruer i, inden han skal ind og putte sove. Jeg synes det er nogle meget smukke døre og de fine greb i messing passer bare så godt ind. Der skal to lag gips op med isolering imellem og så er det ellers om at få spartlet og malet. Ja og så er der simpelthen et helt nyt rum i vores bolig. Så er der lige noget el hejs der skal ordnes, sådan er det sgu altid. Når først man begynder på noget, så fører det altid noget andet med sig.

Når rummet er klar til brug, så tænker jeg at det første vi skal i gang med, det bliver at skabe vores nye dagligstue. Vi har solgt vores sofabord og skal derfor finde et mindre. Vores nuværende sofa er godt og grundigt nusset, efter at have haft tre små børn med den. Så en ny sofa skal vi også have. Den jagt er allerede gået ind, mere om det i et andet indlæg.

Lige nu ser vores kommende dagligstue således ud. Jeg glæder mig stort til at gå i krig med indretningen af den. Vi har et skrivebord hængende i rummet, det kommer nok ind på Alfreds nye værelse. Den gule sofa den er jeg ikke sikker på vi får plads til. Desværre, elsker den ellers – måske den kan stå i Selmas værelse som bliver ret stort. Det som er vores nuværende soveværelse. Det må jeg lige se på.

Seriøst den bedste julegave, Kalle går rundt som den travleste arbejdsmand. Med tyk mave og sikkerhedsbriller. Lige nu synes jeg ombygningsprocessen er sjov, og at det er gået super hurtigt – men mon ikke jeg bliver træt af ikke at have en stue inden længe. Måske også fordi jeg er sådan et utålmodigt menneske og egentlig bare glæder mig til at indrette stue, soveværelse og ungernes værelser.

…To be continued

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault