Familietur til Karlstrup Kalkgrav

Endnu en smuk dag. Og første gang i ugevis at jeg forlader Nørrebro. Jeg havde allieret mig med ungerne far i dag, vi havde aftalt at køre en tur ud af byen. Både for at strække benene, men ved gud også for at strække øjenene. Jeg trænger så meget til at se noget andet. Til at opleve noget andet. Tænker alle har det nogenlunde sådan. En af mine naboer fortalte om Karlstrup Kalkgrav og sagde at der sjældent var særlig mange mennesker, hvilket straks gjorde stedet som et oplagt mål at besøge i corona dagene, hvor vi ikke må være tæt på andre. I normale tilstande, rummer Nørrebro masser af dejlige grønne åndehuller, men det er der alle gerne vil hen pt – så der holder vi os fra.

Solen havde dog lokket lidt flere mennesker til Karlstrup kalkgrav, men stedet er rimelig stort og det var let at gå helt alene eller holde fin afstand. Det tager cirka en halv time i bil fra København. Hold nu magle, der var så smukt, at det lige gav et sug i min mave da vi ankom. Ungernes første kommentar var, at det lignede Thailand og det gjorde vandet i hvert fald også. Vi havde madpakker med og så havde jeg også pakket badetøj og håndklæder til de to store børn. De sprang sgu i, begge to. Jeg skulle ikke nyde noget, men det så faktisk virkeligt lækkert ud, selvom det var iskoldt.

Jeg forstår slet ikke, at jeg aldrig har været der før – eller måske har jeg, som lille og kan bare ikke huske det. Vi gik rundt om søen, som er en tur på omkring 2 kilometer, men man kan sagtens gøre turen meget længere, da der er stejle skrænter og skov i området også.

Lille frøken rokketand, svært tilfreds med at hun kom i. De ville bare mere og mere, alt imens andre børn gik forbi i fuld flyverdragt, så jeg fik nærmest helt dårlig samvittighed. Der var dog fuldstændig læ på den lille skænt de badede fra og det var nemt at få varmen igen.

Jeg elsker at skabe sådanne minder og måske især lige nu, hvor vores familie ikke er som den plejer og det nye kræver tilvænning. Jeg ved det betyder meget for børnene, at vi som forældre stadig kan tage på små udflugter sammen. Og så er det jo også rart for den forældre børnene ikke lige er hos, at få set børnene og få taget toppen af savnet.

Mange af træerne havde lysegrønne knopper og det var tydeligt at se, at foråret er godt på vej. Jeg forestiller mig, at området er endnu smukkere, når først det hele står i flor. Vi var der blot i nogle timer og så tog vi tilbage til byen. Herhjemme igen, kan jeg mærke at turen har givet mig lidt mere overskud til at klare de næste (mange) dage på matriklen. Vi skal ingen steder i påsken og skal “bare” være i vores gård, som vi har været de sidste tre uger.

Ps. Det er ikke ulovligt at bade, men det bliver frarådet. Derfor skal man selvfølgelig tage sine forholdsregler. Mine unger dyppede bare, kunne bunde og var under skarpt imens.

Opskrift: Sunde bananpandekager med chiafrø

Jeg gør lidt mere ud af morgenmaden her i tiden, hvor vi er hjemme hele dagen. Ikke noget stort og tidskrævende, men jeg synes det er hyggeligt at have lidt ekstra tid omkring morgenbordet med lidt lækkert. Bananpandekager er jo den hurtigste lille hverdagsluksus og noget jeg ofte laver. De er ikke lige så populære herhjemme, som ægte pandekager er, måske fordi at de her er sunde og derfor lige mangler den der dessert smag. Men de ryger alligevel altid ned med smil om munden og man kan jo toppe med lidt sukker eller marmelade (uh eller begge….eller nutella). Mulighederne er mange.

Bananpandekager med chiafrø. Uden mel og sukker

Jeg har ofte bananer liggende, som når at blive overmodne og som ingen derfor gider at spise. De bliver altid brugt enten i smoothies eller i bananpandekager. Man kan jo godt bruge bananer, der ikke er overmodne, men jeg synes pandekagerne smager bedre, når bananerne er godt modne og på den måde er de også lette at mose.

Det er sådan en opskrift, hvor man snildt kan bruge andet end det der står. Istedet for chiafrø, kan man fx også bruge friske blåbær, chokoladestykker eller nødder.

Opskrift på bananpandekager

Jeg laver dem total på slump, men jeg forsøgte at huske diverse mål sidst jeg lavede dem. Men egentlig tænker jeg ikke det er en opskrift der er særlig fast.

INGREDIENSER TIL 7-8 STK 

2 overmodne bananer

2 æg – 1 er faktisk også helt okay

2 dl havregryn, jeg bruger finvalset

1 tsk vanilje (kan undlades)

1/2 – 1 dl chiafrø. Alt efter hvor meget man ønsker de skal fylde

En lille bitte smule salt

Kokosolie til at stege i. Eller også bruger jeg smørbar

FREMGANGSMÅDE

Jeg moser bananerne med en gaffel direkte på spækbrættet og putter efterfølgende mosen ned i en skål.

Derefter skal alle ingredienser i, undtagen chiafrø.

Det hele røres sammen og så tilsætter jeg chiafrø og rører rundt et par gange mere.

Smelt kokosolie på en varm pande.

Med en spiseske tager jeg en passende mængde dej og putter på panden.

Steg bananpandekagerne i ca 3 minutter på hver side og vupti, så er der pandekager.

Og som sagt så kan man jo spise dem med alverdens topping. Friske bær, sirup, skyr, nutella eller hvad ved jeg. De mætter ret meget på grund af de mættende ingredienser og så smager de også godt kolde. Så de er nemme at servere, som en lille formiddagssnack også. Jeg lavede dem vildt meget, da mine børn var babyer og jeg var på barsel. De var super gode at have i madpakken til de lange gåture – både til baby og mor.

Læs også: Pimpet chiagrød 

Velbekomme.

Det her glæder jeg mig til, når vi igen er frie og kan gå ud

Åh min lille blog. Jeg savner den hver dag, men mangler inspiration og tid til at skrive på den. Jeg føler en masse og kunne skrive en masse, men er bange for at søbe rundt i det samme (Corona, skilsmisse, delebørn og forretning). Rigtig meget inde i mig handler selvfølgelig om corona, for det er det jeg er så fyldt op af i denne tid, ligesom jeg gætter på, at I er. Og det kommer det her indlæg på en måde også til at handle om, men det kommer til at handle om alt det jeg savner og glæder mig til om på den anden side.
Jeg savner mit liv, min hverdag, mine mennesker og de helt bitte små hverdagsagtige indslag i mit helt almindelige liv. Og så synes jeg, uvisheden er en lidt tung følgesvend oveni det hele, for i princippet så aner vi jo ikke hvornår vi er frie og ude af det her. Jeg håber det er snart, men der er ikke andet for, end at stramme ballerne og fortætte med at holde afstand og blive hjemme, indtil verden igen åbner op.

Og når alt kommer til alt, så er det at blive hjemme jo en meget lille pris at betale, i forhold til at mennesker i risikogruppen ikke dør eller bliver smittet.

Det her savner jeg særlig meget og glæder mig til igen at kunne

  • At kramme andre mennesker end mine børn. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det må være slet ikke at blive krammet på. Vi har brug for at blive rørt ved og selvom jeg ikke har lagt vildt meget i at kramme mine venner tidligere, altså misforstå mig ikke. Jeg er vild med dem og elsker altid at kramme dem, men jeg mærker nu at de kram jeg normalt får og giver, de betyder virkelig noget for mig. Mere end jeg vidste. De giver mig en rar følelse i kroppen og jeg mangler den følelse. Nærhed måske. Jeg tror dog alligevel, der vil gå rigtig længe, før vi igen begynder at kramme sådan halvfremmede, for sådan var det lidt blevet – var det ikke? Jeg tror jeg i laaaaang tid, hvis ikke forevigt vil reservere mine kram til dem jeg virkelig kender og ikke bare dele kram ud til alle mulige.
  • Jeg er jo vant til at arbejde hjemme, men jeg glæder mig til at arbejde hjemme og så have muligheden for at gå ud. Tage ud og arbejde et par timer på en café med en kop kaffe på siden. Lytte til summen i baggrunden og blive tanket op af energien udenfor mine egne vægge.
  • At tage ud at handle uden at føle mig kriminel. Tage mig god tid og hygge mig med det, istedet for at skynde på mig selv og kigge mig over skulderen.
  • At gå ind og snuse i mine yndlingsbutikker på Nørrebro. Jeg håber at de alle sammen klarer denne krise og åbner op igen.
  • At tage ud at spise en aftenstund med veninder.
  • Jeg glæder mig til at tage på legeplads med mine børn og i det hele taget til at kunne forlade matriklen med dem igen. Jeg har ingen bil og har ikke rigtig ville bruge offentlig transport med dem, så vi bevæger os nærmest kun omkring vores blok. Heldigvis for vores fantastiske gård.
  • Nu er det fredag og vi har set fredagsfilm og spist slik. Kalle siger, at vi skal se fredagsslik. En god sammenblanding af konceptet. Vi savner at gå ned i Elmegade i den bedste bland selv slikbutik, Palmen. Det skal vi helt klart.
  • Jeg savner at lave mig fin med tøj og makeup, for at gå ud i livet. Jeg forsøger at holde fast i at tage pænt tøj på mange af dagene lige nu, men det ender meget med noget blødt jogging. Jeg savner at cykle afsted til et møde eller et event med rød læbestift, podcast og mønstermix på tøjet.
  • Jeg savner at se mine børn komme hjem fra skole og børnehave. At høre deres små stemmer fortælle om deres dag. Mand, jeg glæder mig til at jeg ikke længere skal lege lærerinde. Jeg glæder mig også til igen at hente glade børn fra en skøn legeaftale. Når det er sagt, så nyder jeg omvendt også at have dem hjemme, men jeg kan mærke at de også er nået til et punkt, hvor de savner deres helt almindelige hverdag.
  • Jeg glæder mig til at bestille en tid hos min søde dygtige frisør Sanne.
  • Til at komme træt hjem efter en dag på farten.
  • Jeg glæder mig til at kunne nyde foråret, duftene, lyset og til at kunne side udenfor på en café med solbriller på og kigge på mennesker.
  • Jeg glæder mig til at kramme min bror og min far og i det hele taget til at se min far, ham har jeg nemlig slet ikke set siden alt det her startede.
  • Iskaffe i solen på en bænk.
  • Til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig til følelsen af igen at føle mig fri. Fri til at gøre det jeg har lyst til. Jeg er dog ikke sikker på, at det nogensinde bliver helt det samme igen og måske gør det faktisk ikke noget.

Hvad glæder I jer til?

Aktivitet med børn: Krea med karse

Jeg tænker at mange af jer, der er hjemme med børn også føler at dagene kan være en smule lange med den nuværende situation. Eller måske bare har brug for mentalt at dele dem lidt op. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg har droppet at lave skema. Først droppede jeg ugeskema og gik til at lave et dagsskema, nu kører vi helt uden. Dagene har ligesom bare fået deres egen opdeling og det fungerer godt.

Vi spiser morgenmad sammen og derefter er der skole i cirka halvanden time. De er ved at være mere garvede på diverse online programmer og kan bedre selv sidde med det i fred og ro, imens jeg aktiverer Kalle, eller han er med omkring bordet med modellervoks, maling eller farver. Derefter er der en formiddagssnack og vi ser Ultra nyt sammen. Bagefter går vi en tur ud, mest bare ned i vores gård eller en lille tur ud omkring vores bygning.

Vi spiser frokost i gården og leger nogle timer dernede. Og så går vi op og laver noget kreativt sammen, leger på gulvet eller skærmer den sammen eller hver i sær. Jeg forsøger at arbejde en smule, men gør det mest når de sover. Lige nu har jeg ikke børnene og mine dage ser derfor helt anderledes ud. Så i dag skal jeg arbejde r…. ud af bukserne. Jeg startede dagen med et event. Dem har jeg jo efterhånden gået til i et par år, men aldrig har jeg prøvet et virtuelt. Det her var et online event, vi var ca. var ti mennesker samlet, hvor vi alle kunne se hinanden. Et bud, var fordi med de produkter det handlede om, sammen med te og cookies. Shit, det var så hyggeligt med “besøg” i min stue.

Karse krea med børnene

Mit lille bud på en virkelig simpel og hyggelig aktivitet med børnene, som på en måde strækker sig over flere dage. Og som man til sidst kan nyde rigtig godt af.

Jeg har selv sået karse som barn, både hjemme og i børnehaven og jeg husker det som noget enormt hyggeligt. Mine store børn, kunne også stadig huske hvordan de i deres børnehave har sået karse. Det er jo nok verdens nemmeste aktivitet og bare en hyggelig måde at lave noget sammen på.

I princippet kræver det ikke andet end karsefrø, vand og vat ( findes der et bedre alternativ til vat? Tænker i forhold til klimaet?).

Jeg havde heldigvis både nogle mælkekartoner og en tom karton fra ungernes yoghurt og så klippede vi bunden af og klippede i samme moment kaninører på. Derefter malede børnene dem med maling, så skriften fra kartonen ikke længere kunne ses. Vi havde sådan en rulle med sjove øjne liggende, jeg er ret sikker på jeg har købt dem i Flying Tiger. Man kan jo også bare male dem på med posca tusser. Som de gjorde med næsen og munden.

Vi havde heldigvis også sådan nogle små pomponer som vi limede på som små kaninhaler. Ha, der blev fyret lidt mange karsefrø i, men pyt de kommer stadig fint frem. Og det der er så hyggeligt ved sådan noget karse, er at børnene som det første hver morgen spurter hen for at tjekke hvor meget det er vokset. Derudover, skal det jo også vandes dagligt og det er også ret hyggeligt, især når man bare er fire år gammel. Men også for de ældre børn.

Vi brugte også æggeskaller til at så karse i, det synes jeg altså ser rigtig fint og hyggeligt ud – og man kunne faktisk også have tegne små ansigter på dem, hvis man har lyst. Det bedste af det hele er, at man når karsen er vokset op, kan man mæske sig i æggemadder med mayo og karse på toppen. Kartoffelmadder, avocadomadder eller hvad man lyster. Uh, jeg elsker også spejlæg med karse.

Jeg har nuppet mig en lille bitte æggemad til frokost i dag, selvom jeg har lovet at gemme karsen til børnene kommer hjem igen på mandag. Men jeg kunne ikke dy mig. Elsker karse!

Jeg var så heldig at få karsefrø fra min nabo, men jeg tænker de kan købes i diverse supermarkeder, hos Flying Tiger og så så jeg også lige, at man kan købe dem hos Nemlig. Så slipper man for at skulle ud af døren (hej Corona).

Og så lige en sidste ting, jeg så på Instagram at man også kan så chiafrø på samme måde, det skal jeg helt klart også prøve.

Sulten på mennesker og hud

Højdepunktet på dagen i dag, må være min tur i Rema 1000. Det lyder umiddelbart ikke særlig eksotisk og det var det egentlig heller ikke.

Jeg ringede til ungernes far i dag og inviterede ham over til aftensmad, fordi jeg selv ramte bunden lidt og trængte til at være to omkring aftensmaden. Er det bare mine unger, eller spiser jeres børn også hele tiden på sådan en hel dag? Mine de er sultne konstant og aftensmaden var nok rundt regnet det ottende eller niende måltid jeg serverede for dem. Han kom heldigvis og det betød at jeg kunne løbe alene ned i Rema efter vi havde spist. Afsted efter flere snacks og mad til de næste dage.

Jeg har ikke været udenfor, efter klokken seksten de sidste ni dage og det var måske også derfor det virkede en smule eksotisk uden at være det. For gaderne er mærkelige og spøgelsesagtige og jeg føler mig akavet, når jeg sådan går buer rundt om de få jeg møder, selvom vi formår at smile til hinanden. Heldigvis endte min tur tilbage – på 400 meter, utrolig dejligt. For først mødte jeg en mor fra min søns klasse og vi stod og talte langt fra hinanden nogle minutter og jeg kunne næsten ikke slippe hende igen. Ej, hvor jeg savner mennesker og jeg kan mærke min hud er helt sulten efter fysisk kontakt – uden det skal lyde frækt. Efter vi havde talt lidt og jeg måtte videre hjem, mødte jeg en anden sød mor fra skolen og vi fik også lige en hurtig snak. Vi er virkelig i samme båd alle sammen i den her tid.

Den halve time udenfor matriklen, gjorde at jeg kom glad hjem og har puttet mine tre med nyt overskud. Mere skulle der ikke til. Mit indlæg i går var sådan ret meget med overskud, men i morges vågnede jeg med det modsatte og den her dag har været hård. Børnene har været søde, det er bare mig der har været en træt karklud. I morgen starter endnu en dag, som helt sikkert vil ligne de sidste mange andre dage, men jeg folder lige en ny ja-hat og planter på toppen af min egen knold igen.

“Børnene er hjemme negle”

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault