Udsalgstips: Mine egne garderobefavoritter på tilbud #2

Mit øje fangede lige at der er midseason sale i øjeblikket. Er det bare mig, eller er der udsalg hele tiden? Nå, men det fik mig til at tænke på, at mange af jer var så glade for et tidligere indlæg med mine egne garderobefavoritter på bud. Jeg kan huske at flere fik købt noget, som de længe havde sendt lange øjne til. Jeg har derfor igen fundet noget af det, som jeg selv har i mit klædeskab og som nu altså kan købes på bud. Man behøver jo ikke at købe det, men måske indlægget også bare kan inspirere i forhold til farver eller til at finde noget lignende frem der allerede ligger allerbagerst i skabet.

I forhold til størrelser så har jeg korte ben og en lang overkrop. Jeg er 168 høj. Jeg er som oftest en small forneden og en medium foroven. Så har I lidt at gå ud fra. Spørg endelig hvis det er.

Jakke//bukser

Det meget smukke lilla suit, som jeg simpelthen er så vild med. Det kan bruges sammen som et sæt, men jeg bruger det nok endnu oftere hver for sig. Der er ikke mange størrelser tilbage, så hvis ikke man kan leve uden, så er det med at rubbe neglene.

Buksedragt

Gul buskedragt i 100% bomuld. Den har korte ærmer, er sådan let i kvaliteten og elastikken i taljen gør at den sidder ret godt. Den gør i hvert fald, at man får en ret fin facon. Den er perfekt lige nu med bare arme, men er også fin med noget under eller over.

Blomstret slå-om kjole

Så fine farver sammen fra Vila. Selvom den har lange ærmer og er lang, så er den luftig og flot nu med bare ben og sandaler. Jeg elsker ærmedetaljen med flæs.

Lang silke nederdel

Så pæn lang nederdel med slids i den ene side. Sådan en der både er god til hverdag og til fest. Den findes også i farven mustard.

Skjortebluse med flæser

Den gav jeg til mig selv efter jeg havde holdt loppemarked. Jeg er vild med farven rød og flæserne får mig til at smile. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af flæser.

Nederdel 

Jeg synes det er sejt at den har knapper hele vejen ned, sådan lidt skjorte agtigt. Den har også lommer og så er printet mega fint.

Bluse

Sød bluse med peplum forneden. Jeg har bukserne til, men dem kan jeg desværre ikke finde nogen steder. Jeg tror faktisk de er udsolgt. Men blusen er jo fin sammen med alt muligt andet også.

Striber

Jeg kan ikke finde lige den der. Men striberne fra Nué Notes er overdrevet behagelige. Og altid i gode farvekombinationer. Der er flere på bud hos Adélie.

Nederdel

Jeg har godt nok lige solgt min videre, men det var fordi den har for stor til mig. Jeg er vild med at den har sådan lidt hippie vibe over sig, samtidig med at den er plisseret. Jeg har den i en 38 og den er altså lidt til den store side.

Kjole

Den har sådan et fint print og halsen kan knappes helt op, men også være mere loose som på mit billede. Den har bindebånd i taljen, som jeg faktisk bare lader være åben, men det kan bindes ind også.

Det var udsalgsordene fra mig. Jeg har aldrig lært at bruge de der fancy affiliate links (som betyder at jeg ville kunne tjene en lille bitte del, hvis I køber noget af det jeg linker til). Så der er ikke noget reklame over det her indlæg. Burde nu alligevel få lært at bruge dem, men måske jeg er for gammel. Ha!

Og så håber, som altid, at I kan bruge det til noget.

Tilbageblik, da vi endte i parterapi

Søren og jeg sad den sidste aften på Mallorca og talte om den første gang vi var lige præcis på samme sted. Fysisk. For mentalt, der var vi ved Gud et helt andet sted.

Min mor var næsten lige død og vi var sammen med min far og min lillebror taget til Mallorca. Det var en fantastisk ferie, alt taget i betragtning – men som meget andet i den periode, så husker jeg kun det kvarte. Og lige præcis det faktum, det gør mig så trist. For det var mit første år som mor og det gør mig så ondt, at jeg har glemt så meget.

Vi talte om den meget lange periode inden rejsen til Mallorca, først med sygdom og siden med død og sorg. Mens min mor var syg og indlagt på Riget, arbejdede Søren mere end nogensinde på grund af den stilling han havde på det tidspunkt. Uden at fornærme ham (han ved det godt), så husker jeg ham faktisk slet ikke. Jeg husker ikke os. Jeg husker heller ikke mig selv. Jeg husker mest Alfred, følelses af utilstrækkelighed. Følelsen af træthed og mavepine. Turene med barnevognen over til Rigshospitalet. Lugten. Min mor i sengen. Hendes blik. Hendes uendeligt triste blik.

Heldigvis husker Søren lidt bedre det hele fra dengang. Han huskede mig på, at han var der, men at vi ikke var så meget sammen. Søren sov fire timer i den ret lange periode. Han tog nemlig Alfred om natten, sådan så jeg kunne sove. Det er jeg ham evig taknemmelig for. Jeg er faktisk slet ikke sikker på, jeg havde kunne hænge sammen på det tidspukt uden min søvn. Så han var der, men i et andet rum eller på arbejde. Men han var der alligevel for mig, på den måde der nok gav mest mening på det tidspunkt.

Kort efter min mor døde købte vi den lejlighed vi bor i nu. Den trængte mildest talt til en kærlig hånd. Så i den periode var jeg helt alene med Alfred. Vi havde en måned til at renovere lejligheden i og Søren tog derfor på arbejde tidlig morgen, kom hjem og spiste aftensmad med os og arbejdede derefter i lejligheden til sen nat. Jeg ved at jeg var i sorg, men jeg husker det ikke. Jeg tror jeg var ensom. Jeg kørte dog videre med babysalmesang, mødregruppe, veninder og alt hvad der ellers kunne opretholde et “normalt” førstegangsmor liv. Jeg var træt og jeg var mor. Det beskriver meget godt hele mig i de måneder der og så lige tilsat sorg. Vores mål, var at vi kunne flytte ind og holde Alfreds første fødselsdag. Vi kom i mål og nu sidder vi her otte år efter og undrer os lidt over, hvorfor fanden vi ikke bare droppede den fødselsdag. Eller holdte den på en café? Men det var vores første barns første fødselsdag og den var vigtig. Selvfølgelig var den det. Havde det været Selma eller Kalle, så havde vi helt sikkert udskudt den.

Så var det vi tog til Mallorca og mens vi var dernede gik handlen igennem, på det sommerhus vi havde budt på. Et hus som også trængte til en kærlig hånd. Hvorfor var det dog lige, vi skulle det oveni alt muligt andet? Der kunne jeg godt havde ønsket, at der havde været nogle voksne som havde sagt vi skulle slappe lidt af. Ikke at jeg ville havde undværet vores dejlige sommerhus, men timingen var skisme lidt dårlig. Og selvom sommerhuset blev vores helle, så blev det også endnu mere arbejde. Jeg husker særligt en “ferie” deroppe. Alfred var to små år og Selma var to små uger. Søren var praktisk i forhold til huset og jeg sad der med de to meget små børn. Det så måske nok yndigt ud, men jeg lover jer for, at der ikke var særlig kønt indeni mit hovede.

Tre år efter, så endte vi i parterapi. Vi havde glemt hinanden. Kort og godt. Midt i ensomhed, sorg, arbejde, projekt efter projekt, børn – ja så forsvand vi lidt fra hinanden. Vi var blevet til et godt makkerskab, istedet for kærestefolk. Jeg er så glad for, at vi så det inden det var for sent.

Når vi sidder nu og taler om den lange periode i vores liv, så forstår vi begge godt at vi endte der hvor vi gjorde. For mens vi prøvede at opretholde livet med en masse praktiske gøremål, så glemte vi at tage vare på vores følelser. På hinanden og på vores fine kærlighed. Vi glemte at tale sammen. Kærligheden forsvandt dog aldrig, heller ikke da det var værst og måske var det også derfor vi kom igennem det sammen.

Og så sad vi pludselig der igen på Mallorca og talte sammen en sen aftenstund, mens vores tre smukke børn lå og sov. Nu et helt andet sted, sådan rent mentalt og med vielsesring på fingrene. I næste måned har vi været kærester i tolv år og inden længe har vi tre års bryllupsdag. Jeg lærte meget hos parterapeuten, det gjorde vi begge to. Noget af det allermest vigtige, det er aldrig at stoppe med at tale sammen. Tal tal tal, det kan aldrig blive for meget. Nå ja, og så at knalde løs det bedste vi har lært. Ha!

Tænk hvis vi på forhånd vidste alt det som vi skal igennem? Jeg tror det er godt vi ikke gør.

Miljøpolitiet: Den formynderiske pegefinger

I går fik jeg en besked fra en følger som skrev at hun ikke ville følge mig længere, fordi jeg har taget en flyver til Mallorca.

Hun er selvfølgelig helt i sin gode ret, til at trykke unfollow. Og hun har også helt ret. Det er ikke godt at flyve i forhold til CO2. Det er rigtig skidt for vores klima. Men så skulle hun måske nok have ramt knappen for længe siden. For jeg er ikke 100% korrekt i de valg jeg træffer i forhold til vores klima. Jeg lever grønnere end før, men jeg er absolut ikke i nærheden af at være CO2 neutral.

Selvom jeg ikke aner hvem hun er, så blev jeg alligevel lidt overrasket over ordlyden. Den løftede pegefinger. For ville hun mon tage ud i lufthavnen og fortælle alle op i deres ansigter, at det er forkert det de gør? Det tror jeg ikke. Egentlig burde jeg slet ikke tage sådan en besked tungt, men på en eller anden dum måde – så gik den alligevel i min mave. Måske fordi en ferie med familien er en ret personlig ting. Noget vi har glædet os til længe. Noget som bringer os lykke.

Jeg er ikke det store klima orakel her i mit online univers. Jeg har dog bevidst valgt at have en del samarbejder, som har klimaet med i deres agenda. Ligesom jeg også har samarbejder uden det specifikke fokus. Faktisk så afspejler lige præcis det, meget godt hvem jeg er herude, for vi tager som familie en masse bevidste valg i vores hverdag, men nogengange lever vi også bare, uden at tænke dybt over vores spor. Jeg tænker dog (og håber) at jer, der følger fast med, godt ved at jeg tænker mig om.

Jeg vil ikke begynde at holde en tale om alt det jeg gør for at mindske mit og vores aftryk på kloden. For det har jeg ikke behov for at udpensle her – og så findes der heldigvis mange andre, som gør det skide godt i hele klimadebatten.

Helt generelt så tror jeg på det bedste i alle mennesker. Vi har alle sammen været små uskyldige babyer, som så med tiden er blevet formet i den ene eller den anden retning. Jeg tror at vi som mennesker gør os umage, med det meste i vores liv. I hvert fald i udgangspunktet. Det gør vi ud fra de ressourcer vi har til rådighed. Om det handler om moderskab, næstekærlighed, uddannelse, klima eller noget helt andet. Nogen er gode til det, andre er mindre gode. Derfor er det måske endnu mere vigtigt ikke at glemme, at hvis bare vi, der har overskud, ressourcer og økonomi til at gøre NOGET, så er det bedre end at gøre ingenting. Lidt, rykker også hen imod en grønnere levevis og hvis bare vi bliver ved og ved, så tror jeg vi er langt. I hvert fald længere. For der er helt sikkert alt for mange som ingenting gør, men vi kender ikke deres bevæggrunde for det og jeg tror ikke det hjælper at pege fingre.

Jeg er taget på ferie med min familie og ærlig talt, så er det altså ikke noget jeg har det dårligt med. Hvis vi ikke fløj til Mallorca, ville det immervæk være en ø mange af os ikke sådan lige kunne komme til og så ville der gå så mange gode vigtige arbejdspladser tabt og det ville sgu da være synd for befolkningen her. Derudover, så elsker jeg bare øen, jeg elsker at være her med min familie og jeg er også ret sikker på vi kommer igen på et tidspunkt. Nu vil jeg glæde mig til at holde sommerferie på Bornholm og i vores sommerhus i Dronningmølle.

Jeg tror vi skal passe på med alle de her løftede pegefingre efter hinanden. Det klæder ikke nogen særlig godt. Og ofte så bliver man som modtager påvirket af sådan en negativ besked, som ikke er konstruktiv på nogen måde.

Lad os hellere bruge kræfterne på noget andet.

Stylingtips: Jeg har brug for jeres hjælp

Jeg har længe gået og tænkt på noget. Vendt og drejet det, overvejet forskellige muligheder, for så at lukke ned for mine idéer i sidste ende. Men…

For at starte fra begyndelsen. Så er der sket det, hen over det sidste års tid, at jeg får virkelig mange henvendelser og tilkendegivelser fra mennesker. Både fra jer der læser med og jer der følger med på Instagram. Det handler om, at min tøjstil inspirerer. Så meget at jeg åbenbart får andre til at være både modigere, mere farverige og åbne i forhold til forskellige sammensætninger af deres tøj. Måske har jeg nok altid fået sådanne henvendelser, men fordi jeg efterhånden når ud til lidt flere, så er disse dejlige henvendelser steget en hel del i styrken.

De sidste måneder, har jeg oplevet endnu flere som stopper mig på gaden, bare for at give mig en highfive og en fortælling om, hvordan jeg har inspireret dem på Instagram og her, til at få flere farver ind i garderoben. Og sikke en ære det er!

Se, det gør mig altså enorm glad og faktisk også stolt. Fordi jeg mener, at man kan klæde sig sådan, så det samtidig får en positiv betydning for humøret. I sidste ende handler det selvfølgelig om, at man skal føle sig tilpas. Men det ér muligt, at skubbe sig selv hen i en mere farverig og modig retning, samtidig med at man kan føle sig hjemme i det man har på.

Jeg går altid klædt i det tøj, der gør mig glad og tilpas. Lidt ligesom med makeup, så tager jeg det udelukkende på for min egen skyld. Jeg føler mig nemlig mere frisk når jeg ifører mig noget pænt og helst med farver.

Her kommer mine tanker ind. Tanker som altså slet ikke er raketvidenskab. For det er jo trods alt bare tøj og jeg er sikkert ingen ekspert. Men jeg ville gerne guide mennesker, som har brug for lidt kærlige skub hen imod flere farver, flere mønstre og hjælp til at sammensætte deres eget tøj i garderoben, sådan så der er kan opstå flere kombinationer tøjet imellem. Jeg vejleder ( eller hvad man nu skal kalde det?), giver stylingtips – hver eneste dag, inde i mine private beskeder på Instagram, men det tager meget af min tid og derfor ville jeg gerne samle det lidt. Jeg har bare ikke rigtig, kunne komme op med en måde at gøre det på. Indtil jeg læste et indlæg hos Tanja, som handlede meget om det samme. Hun forsøgte nemlig at række ud i forhold til at dele hendes stylingtips via en slags brevkasse på hendes blog. Jeg skrev til hende med mine tanker og vi blev enige om at mødes. Det er der altså kommet noget rigtig spændende ud af. Synes vi selv.

Tanja har et grønt fokus og opererer blandt andet ud fra begrebet “Capsule wardrobe”, kort beskrevet går det ud på, at man skaber sig en lille, alsidig sæsonbetonet garderobe, som kan mikses på kryds og på tværs. Garderoben revideres så efter tre måneder. Den kan jeg ikke helt være med på, men jeg tænker rigtig meget i samme koncept, i forhold til at mit tøj gerne skal kunne bruges sammen på flere måder. Jeg forsøger altid, at sikre mit tøj en længere levetid. Sådan så når jeg køber et ny nederdel, straks lige gennemgår det jeg i forvejen har. Så jeg ved den kan bruges ind i den eksisterende garderobe. Jeg tænker ikke selv sådan vildt meget i sæsoner. Jeg kan sagtens finde på at bruge min sommerkjole i efteråret med bukser under og en strikbluse. På den måde, bliver kjolens look pludselig et helt andet. Vi har altså ikke helt samme fokus – men vi brænder begge for farver, mønstre og gode sammensætninger. Og jeg tænker, at vi netop med vores forskellighed og fællesnævnere, ville supplere hinanden godt.

Vi har allerede en rigtig god idé til, hvordan vi kan gøre det. En måde, vi kan komme i øjenhøjde med andre mennesker på, som godt kunne tænke sig at blive lidt mere vovede, godt vil bruge deres tøj på nye måder, blive mere bevidste, få oplyst gode vintage/genbrugsbutikker og andre stylingtips til en optimal garderobe. En garderobe med lang levetid, som måske blot kræver små tilretninger over tid. Og måske også en bitte smule mod?

Men, I er altid så kloge derude og jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge jer. For måske har I en rigtig god idé til det her lille setup, som vi går og pønser på. Det skal være nemt, overskueligt og vigtigst af alt, inspirerende for dem som har lyst til at være med. Jeg ved selv, hvor meget det kræver at skulle mande sig op til noget når ungerne er lagt, så det skal være noget, som man på forhånd føler at man får noget ud af og som man rigtig godt gider.

Hvis nu I havde brug for de ti bedste stylingtips. Det kunne være til noget af det I allerede har, noget I overvejer at købe eller noget helt tredje og I ikke bare ville have det på skrift i en besked. Hvordan kunne det så foregå? Gerne noget med noget fælleskab ind over. Måske noget interaktion?

Jeg håber I har lyst til at skrive jeres foreslag her, men som altid er I også velkomne til at skrive dem i en privat besked eller i en e-mail. Måske er det slet ikke noget I har en holdning til, måske ville I aldrig deltage i sådan noget – måske er det helt skævt, men jeg føler alligevel at det var noget, der godt kunne være opbakning til. Det håber jeg.

Hej fra mig. Mit vækkeur ringer kl 03.

En anbefaling: Tegners Museum og Statuepark

Vi er i vores sommerhus i Dronningmølle og vi har haft nogle vilde dage heroppe, mere om det en anden gang.

Jeg tænkte, at jeg istedet vil give jer en anbefaling. Dronningmølle er sådan en lille dejlig kystby, lidt klemt imellem nogle af de lidt mere populære byer heroppe. Fem minutter væk fra vores sommerhus, ligger Tegners Museum og Statuepark. Det er et helt særligt område her i Nordsjælland. En hede beklædt med lyng, enebær, bakker, marker, udsigt til hav og med masser af statuer. Det fredede område bliver kaldt “Rusland syd for Dronningmølle i Nordsjælland”. Og det er virkelig også noget helt andet end resten af naturen i området. Selve kunstmuseet består af en lidt pudsig stor bygning med masser af ovenlys vinduer. Det er kunstneren selv som stod for det og han, Rudolph Tegner, ligger selv begravet under gulvet i et af de smukke store rum. Jeg mener han ligger i det midterste cirkelrum. Vi har været der et hav af gange og hver gang, bliver jeg lige betaget af heden med statuerne. Det er altså ganske fint det sted. Vi tog derover i dag i det fineste solskin og igen blev vi helt overvældende af det smukke syn ude og inde.

Børnene fik udleveret sådan en lille skattejagt da vi kom, som de selv gik rundt og løste. Det er et lille sted med højt til loftet, så det er ret overskueligt indenfor. Og posterne var okay nemme og så lærte de også lidt om kunsten. De fik i hvert fald set på en masse forskellige kroppe.

Kunstneren Rudolph Tegner var for hans tid, vidst en ret vovet type og det var ikke alle som forstod hans meget store gipsmennesker uden tøj på. Jeg synes de er flotte og jeg får et sug i maven, så snart jeg træder ind i de lyse rum med kæmpe mennesker i alle mulige positioner. Og det gjorde mine unger også. Det tror jeg slet ikke man kan lade være med.

Oppe på første sal er der små lerfigurer og plads til at tegne med udsigt til heden. Aj, der er altså bare så fint over det hele.

Udenfor på heden, står der nærmest sådan lidt henkastet mange forskellige statuer rundt omkring. Det ser nærmest sådan helt kunstigt ud. Kunstigt på en helt fantastisk måde. Der går desuden også får rundt i lyngen og vi har ofte fundet sådan nogle sjove larver med hår på. Man skal dog holde sig fra at tage dem op, for så klør det i hænderne.

Det er ikke ofte at vi spiser sådan en ganske almindelig kringle, det er vel nærmest aldrig – men hvis man skal gøre det, så smager den bedre end man kan forestille sig, lige der på Sørens Café ved Tegners museum. Der er refill kaffe og i dag fik ungerne gratis is, fordi ejeren mente at de is han havde købt var for små til, at han kunne tillade sig at tage penge for dem. Han laver også en fremragende toast. Helt simpelt.

Det var bare lige et sted jeg havde lyst til at anbefale, hvis man alligevel er på de Nordsjællandske kanter. På samme vej, kan kan handle i en biodynamisk gårdbutik og der er også fine blomster, både i grøftekanten – men der er også et hus som altid sælger smukke buketter.

Kalle har kastet sin kærlighed på blade og jeg får dagligt flere grønne “buketter”.

Det var det fra mig, I får lige adressen:

Tegners Museum og Statuepark

Museumsvej 19

3120 Dronningmølle

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault