Rotation: En slags minimalisme

Som jeg nævnte i går er jeg i gang med en større proces, hvor jeg får sorteret især på Kalles værelse. Legetøj og tøj. Herhjemme er det mere eller mindre en vedvarende proces at sortere børnenes sager. De vokser og vokser, får nye interesser og så skifter årstiderne. Mens jeg sorterede legetøj i weekenden, viste jeg det ovre på Instagram og flere skrev til mig og spurgte hvorfor jeg ikke gemte på noget af det.

Og selvfølgelig gør jeg også det. Men der er grænser for hvor meget jeg kan gemme på. Siden børnene var babyer, har de hver haft en gemmekasse med deres navne på. En til hver, med fine minder i. Små bitte stykker tøj, en rangle, der er sågar en graviditetstest (nok mest mit eget minde), bøger, sengetøj, kærestebreve fra skolen, tegninger og hvad jeg ellers lige synes der er sjovt for os og for dem at gemme på til de bliver voksne. De store er nået en alder, hvor de selv kan finde på, at sige at noget skal op i gemmekassen. Det synes jeg er enormt hyggeligt og fint, at de på den måde kan se noget værdi i de helt små ting. Jeg fik selv sådan en kasse med sager i fra jeg var barn og det har været noget af mit kæreste eje til mine børn. Nu ligger det igen i en kasse, fordelt i deres små gemmekasser. Jeg bliver dog nok nødt til at lave en kasse nummer to til dem.

I princippet, ville jeg da gerne gemme på meget mere, for der er så meget fint og jeg ELSKER at gå og gemme på noget med minder, som indeholde historier fra noget som var. Men faktum er at vi ville vokse ud af vores hjem, hvis jeg skulle gemme på det hele. Derudover vil jeg også gerne sende noget af alt det, som stadig er godt videre ud i systemet. En slags evig rotation her fra vores hjem. Jeg sælger ud på loppemarkeder, jeg sælger lidt ud på min salgsprofil på Instagram, jeg stiller en del ned i vores bytterum og noget afleverer jeg i mødrehjælpen. Og egentlig synes jeg der er noget ret smukt i, at vores gode ting kommer til at leve videre i en anden familie og derfor får endnu flere minder i sig. Det er da ren nostalgi. Jeg køber selvfølgelig også genbrug selv. Både tøj, legetøj og møbler.

Nu har jeg skrevet minimalisme i overskriften, men det er måske nok ikke helt sandt – for selvom vi er gode til at skille os af med ting og sager – så er vi også gode til at anskaffe os nye eller nye brugte. I forbindelse med at vi flyttede vores soveværelse ned i den tidligere stue, fik vi et meget mindre klædeskab og det er faktisk en ret god måde at begrænse sig på. Jeg har virkelig ryddet ud (igen) og der hænger kun tøj, som jeg bruger og det føles ret godt. Jeg har på grund af mit arbejde samarbejder omkring mode og det gør at jeg oftere end tidligere tilføjer lidt nyt til skabet. Jeg prøver dog at finde en balance i det og så husker jeg at sætte stor pris på det jeg allerede har, også det som muligvis allerede efter en måned er blevet umoderne fordi det bliver så overeksponeret på de sociale meder. Jeg skrev tidligere et indlæg om netop ikke at udskifte vores ting alt for hurtigt, om at huske glæden i vores eget og ikke ødelægge det for hinanden. Det er et af mine mest læste indlæg og jeg er, sådan helt beskedent også ret stolt af det. Det kan læses her.

Jeg har længe fulgt med på bloggen projecthandmade, en blog hvor købestop i flere af livets aspekter er i fokus og selvom mit liv ligger meget langt fra Janes, så bliver jeg altid inspireret og hendes ord får mig til at tænke. Hun har været så sød, at sende mig hendes nye bog ” Den lille guide til minimalisme” og den glæder jeg mig til at dykke dybere ned i. I bogen giver Jane er bud på, hvordan minimalisme kan bruges til at rydde op i vores rod og liv på samme tid. Og det er virkelig noget jeg kan forstå. Det er noget der er til at tage at føle på og jeg ved at det virker, for jeg føler lige præcis en kæmpe ro, efter en sortering af mit eget eller ungernes. Jeg er typen som trives bedst med forholdsvis ryddelige flader og vores hjem er for det meste sådan rimelig ryddeligt…på overfladen that is. Jeg siger jer, at mine skabe ligner noget der er løgn. Skabe og skuffer er fulde af jeg ved ikke hvad. Ting! Ting jeg helt sikkert ikke har brug for, alt for mange vaser og urtepotteskjulere, firs ruller tape, postkort til enhver situation, tupperware og alt muligt andet. Minimalisme handler ikke kun om tøj og legetøj – det handler om alt hvad man ejer. Især det man ejer for meget af. Og jeg forstår virkelig godt konceptet om, at det skaber noget magi kun at eje det som man ægte har brug for.

Nå, men det var bare lidt mandagstanker udledt at flere spørgsmål omkring min tendens til at sælge mine børns ting. Jeg har tænkt mig at blive ved med at sælge ud og give ting videre, fordi det ikke giver helt mening at gemme på noget, som andre kan bruge. Samtidig med at vi både beholder ting og tøj i skabene, fordi vi er glade for det. Jeg skal dog helt klart øve mig mere i, at skære ned og rydde ud i skuffer og skabe, men det er ikke så nemt som det lyder.

Jeg er dog ret vild med den sidste sætning i denne tekst i bogen, som for øvrigt kan købes her. Det må da være muligt at få skabt lidt mere af den type magi herhjemme.

Om #36

Det er længe siden, at jeg har udgivet sådan et indlæg her med ti punkter om et eller andet. Mest om mig, ha – #bloggertype.  Jeg synes jeg er inde i en periode, hvor jeg har mange tanker om indlæg jeg gerne vil skrive, men ofte bliver det blot en kladde og så går jeg i stå. Så nu ryster jeg posen lidt med et indlæg i punktform. Det må simpelthen være muligt at færdiggøre ti ting relateret til mig selv. Here goes.

1. Jeg kan simpelthen ikke falde i søvn, hvis skabslågerne i soveværelset er åbne. Heller ikke hvis dørene står mere åbne end de plejer. Det stresser mine øjne og jeg finder ikke søvnen, før der er styr på det. Det er slet ikke fordi jeg er draget mod feng shui, men halvåbne låger og døre er bare irriterende, sådan ret generelt faktisk.

2. Jeg mødte min mand for 12 år siden. Vi mødte hinanden på internettet og det var virkelig pinligt på det tidspunkt. Det har jeg også fortalt om tidligere, kan bare ikke finde det indlæg. Mener dog ikke, at jeg har fortalt at min brugernavn på datingsiden var “Mussel” – simpelthen fordi jeg var vild med Mega musselmalet fra Royal Copenhagen. Jeg synes egentlig stadig at det meste med mussel print er ret fint, meeeen det var også som om jeg blev mættet af det på et tidspunkt og jeg kan helt krumme tæer over, at jeg valgte det navn.

3. Giver ordet “fødselsberetning” mig myrekryb. Ikke på grund af fødslerne, men fordi så mange deler deres fødsel og alle bruger ordet fødselsberetning om deres skriv. Der må ligge hunredvis af kvinders beretninger om deres fødsel derude (nok mest i blogland) og måske er det bare mig, men er det virkelig interessant for andre at læse om alle andres fødsler? Måske er det bare mig.

4. Er jeg ret åben som person og falder som oftes let i snak med de fleste mennesker. Uden jeg kan sætte en finger på årsagen, så er der alligevel nogle mennesker som gør mig utryg. Mennesker hvor der opstår en lidt akavet tavshed og hvor jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Sådan har det altid været.

5. Her efter sommerferien er vi faldet i take out fælden. Vi bor et sted, hvor der i gåafstand findes uendelig meget lækker mad og det er bare alt for nemt. Men det er også alt dyrt i længden og nu har vi aftalt at vi den næste måned ikke må købe et eneste take out måltid. Jeg bliver derfor nødt til at tænke i noget madplan, ellers klarer vi det aldrig.

6. Blev min lillebror gift i forrige uge med sin brasilianske kæreste. Det gjorde mig så stolt, så rørstrømsk og så glad. Det er virkelig besværligt at få lov at blive sammen, når man gerne vil bo i Danmark og den ene part kommer fra et land langt borte. Brylluppet var et stort fedt bevis på, at kærlighed overvinder alt. Nu starter mange måneder med sagsbehandling hos Udlændingestyrelsen.

7. Har jeg nu et barn i 1. klasse og en i 3. klasse. Det føles altså ret vildt og meget voksent. Jeg tænker dog stadig i flere situationer på sætningen “kommer der mon snart en voksen?” I princippet er jeg jo nok den der er den.

8. Jeg har det sådan lidt blandet med at efteråret snart er på vej. På den ene side, så elsker jeg sommer og ønsker det skal vare uendeligt. På den anden side, så er jeg vild med årstider og glæder mig til tykke sweatre i lag og varm chai te. Uh og søndagsgryde med kartoffelmos. Jeg håber dog stadig på noget sensommer.

9. Nu har jeg snart været fyrre år i tre måneder og jeg sværger, at det overhovedet ikke føles anderledes. Der bliver talt meget om en ny version, når man fylder fyrre. En version 4.0 – men jeg mærker ikke at noget er anderledes. Måske havde det været det, hvis ikke vi havde fået vores barn nummer tre, for så havde vi måske nok følt os mere frie end vi gjorde i trediverne, da vi havde meget små børn. Vi er stadig samme sted og så alligevel overhovedet ikke, jf. punkt 7. Måske min nye version kommer, når jeg rammer femogfyrre og alle børn er større? Jeg tror faktisk at min version går ud på, at jeg finder lidt mere frem af mig selv igen. Det er svært, men jeg øver mig.

10. Jeg har brugt en stor del af weekenden på at rydde op på Kalles værelse. Han stoppede med at bruge ble i februar og havde stadig sit puslebord hængende på væggen. Det skal ned og legetøj skal videre sammen med noget af tøjet. Jeg tuder lidt over, hvor hurtigt det hele er gået med ham. Alt for hurtigt, også selvom det er fantastisk at han er blevet så stor og dygtig. Og hvis jeg virkelig skal opgraderes til noget, så er det jo nok den vej det skal gå med alle børnene. Giver det mening?

Jeg holder loppemarked på Nørrebro sammen med  Mille Fryd (hende med de fine strikkedesigns) lige straks. Melder dato ud i den kommende uge. Vi sælger alt fra børnetøj, legetøj, masser af vores eget tøj, sko, lidt interiør og måske Mille også sælger noget garn.

Fra en eftermiddag, hvor der var en snert af det særlige sensommerlys.

Arbejde eller hobby: Hvad måles et “rigtigt arbejde” på?

Da jeg startede min uddannelse som sygeplejerske var jeg på et af de første hold med den nye uddannelsesform. Vi nye sygeplejerskestuderende gik væk fra at være elever. Faget gik således fra at være et slags håndværk til at blive mere teoretisk orienteret, hvor man fik en bachelor i sygepleje. Der blev koblet en masse teori på, istedet for den lidt gammeldags model, hvor meget af læringen bestod af “mesterlære”.

Det var svært for hospitalerne at vænne sig til os nye studerende og de blev ved med at kalde os elever. Uddannelsen gik faktisk også fra at være lønnet med en elevløn, ligesom når man er i lære som fx snedker, til at være en uddannelse på SU. På et tidspunkt gad man dog ikke rette på personalet, når de kaldte os elever og det var jo i bund og grund også helt ligegyldigt, om man kaldte os for det ene eller det andet. Tiden gik og mon ikke, at man på de fleste hospitaler nu om dage, godt ved at de studerende er studerende og ikke elever. Det tror jeg.

At arbejde som sygeplejerske var i den grad et arbejde. Men der var en gang hvor det at være sygeplejerske ikke blev betegnet som et reelt arbejde, men som et kald, hvor man blot fik kost og logi for det arbejde man udførte. Årsagen til min lange snak om min gamle uddannelse, er at alt nyt kræver en tilvænning for de fleste mennesker og sådan noget kan godt tage mange år. Med tiden finder det nye dog sin egen plads og sådan kommer der nyt til hen af vejen hele livet.

Hvornår kan man kalde noget et rigtigt arbejde? Er det et arbejde så snart man tjener penge på det, eller er det et arbejde, hvis man bruger tid på det hver dag? Der findes frivilligt arbejde, men der findes også (stadig) ufrivilligt arbejde. Hvis man slår det op, så handler det i sidste ende om, at et arbejde er noget, hvor man bruger fysiske og/eller mentale kræfter på at skabe noget værdi. Noget brugsværdi.

Jeg tror at der er ved at ske rigtig meget med den måde, vi de sidste mange generationer har defineret et arbejde på. Grænserne mellem fritid, hobby og arbejde er ikke så opdelt længere. Flere og flere har fået muligheden for at skabe deres eget arbejde. Der er flere iværksættere og selvstændige og mon ikke de muligheder blot fortsætter derudaf. Internettet og de sociale medier har haft en kæmpe finger med i det spil, for det gør at almindelige mennesker kan skabe et job, uden nødvendigvis at have en specifik uddannelse. Det er vildt at tænke på, at mange af de jobs, der eksisterer i dag, slet ikke fandtes da jeg skulle vælge en retning for cirka tyve år siden. Tyve, gisp!

Jeg lever af at være mit eget brand, at lave digital online marketing. Mit arbejde er at være influencer. Det er ved gud en forholdsvis ny branche, i hvert fald på det professionalle plan. Det tager tid, for mennesker at forstå hvad det er og det er ikke altid skide let. Især den lidt ældre generation, kan have svært ved at forstå, hvad sådan nogle som jeg tjener penge på. Det er et fag som stadig lider af forskellige stigma, men jeg synes dog alligevel, at ane, at flere og flere accepterer at det er et arbejde som er kommet for at blive. Men der er stadig lang vej.

Jeg læste for flere år siden et indlæg hos bloggeren Mette Marie Lei Lange. Hun er en af de største bloggere i landet og jeg beundrer mange af hendes gode tilgange til livet og den måde hun flere gange har brugt sin røst.

Indlægget handlede om, at hun ikke anså sit eget arbejde som blogger som et “rigtigt arbejde”. På det tidspunkt havde jeg selv et såkaldt rigtig arbejde. Jeg arbejdede 37 timer om ugen. Et arbejde som krævede af mig at jeg skulle være et bestemt sted 7 timer hver dag og havde 30 minutters betalt frokost. 5 ugers ferie og 5 feriefridage. Omsorgsdage, pension og løn ved sygdom. Og så havde jeg helt fri, når jeg havde fri. På det tidspunkt kunne jeg ikke andet, end at give hende ret – og det uden at jeg vidste en skid andet, end det jeg kunne se på forskellige menneskers Instagram og blogs. Jeg erfarede at nogle kunne tjene penge på deres hobby og at nogle mennesker havde mulighed for at kalde sig influencers af profession. Det hed det vidst ikke den gang, men det var det samme som nu, bare helt i den spæde start.

Nu mere jeg selv begyndte at bruge Instagram, blev jeg dog alligevel lidt i tvivl om jeg stadig var enig i den påstand. Og nu, hvor jeg har været selvstændig i halvandet år og selv lever af at være Instagrammer og blogger. Ja – en influencer (titlen som ingen rigtig kan lide), så er jeg ikke i tvivl længere. Det er et arbejde. Det er ikke et arbejde som jeg tidligere har været vant til. Men for mig ligger forskellen nok mest i, at jeg er gået fra at være en helt almindelig lønmodtager, til at være selvstændig erhversdrivende.

Den anden dag, var der en artikel om emnet på tv2.dk. Igen udtalte min gode kollega Mette Marie sig om, at det at blogge ikke er et rigtigt arbejde, sammenlignet med et “almindeligt” arbejde, hvor man skal møde hver morgen et bestemt sted. Hovedelementerne i mit arbejde består af billeder og ord. Billeder er for mig et kæmpe element i næsten alt hvad jeg laver af personlige indlæg, men bestemt også i mine betalte. Jeg kan godt bruge lang tid på at få taget de rette billeder. Og når det handler om et samarbejde, bruger jeg lang tid oppe i mit hovede (tro det eller ej) inden jeg går i gang. Faktisk er det lige præcis den kreative proces, som jeg holder allermest af. Processen i at finde en fin vinkel at præsentere et produkt (eller oplevelse) frem på. Jeg synes ikke det er hårdt og det giver mig ikke som sådan sved på panden, men det synes jeg heller ikke definerer et arbejde. Jeg synes for det meste, at jeg har verdens bedste arbejde og der er langt flere grin, end i mit tidligere. Til gengæld synes jeg også jeg møder langt flere udfordringer. Arbejdet handler rigtig meget om at præstere og der er kun mig til at leve op til den præstation. Og det kan til tider for mig, føles en smule angstprovokerende. Ligesom det var angstprovokerende første gang jeg skulle stikke en nål ned i et menneske, da jeg læste til sygeplejerske.

I mine forskellige samarbejder med kunder, stiller jeg som oftes op med en samlet pakke. En foto-location (mit hjem), model (mig), fotograf (mig), redigering (mig), tekst (mig) rekvisitter (mine). Alt sammen noget som jeg bruger tid på at få til at spille 100%, sådan så “produktet” passer ind hos mig og sådan så I får noget ud af at kigge på det. Det er der mennesker der betaler mig penge for at gøre og allerede der synes jeg, at det er et stort ansvar, at jeg skal levere noget. Så selvom jeg ikke dagligt skal møde et bestemt sted, så har jeg alligevel ofte flere gange om ugen en deadline for noget jeg skal levere. Og for mig, er det noget af det der gør det til et arbejde på lige fod med mine tidligere, hvor jeg også skulle levere. Jeg får løn for at levere noget til nogle andre. Jeg har selv valgt at bruge lang tid på mine billeder og hele min feed på Instagram, hvilket heldigvis også ofte gør at mine kunder efterfølgende tilkøber billederne og det er jo godt for min bankbog. Jeg kunne dog måske godt have valgt en nemmere måde at vinkle mit arbejde på, men så ville det slet ikke være mig længere. Og er det ikke lige præcis det, som er det fede ved at være selvstændig? Det at skabe egne rammer? Hvis jeg ikke fra start havde lagt et stort arbejde i at være kreativ, så tror jeg da slet ikke at jeg sad her og talte om, at jeg min hobby er blevet mit arbejde, for så tror jeg stadig jeg var almindelig lønmodtager.

Jeg er dog fuldstændig enig i, at det er et stort privilegium, at det som startede 100% som en slags hobby er endt med at betale mine regninger. Og jeg forstår tildels godt, at man udefra kan tænke at det må være et totalt luksusliv/luksusarbejde og det er det sgu også nogle gange. Men jeg synes ikke jeg er kommet sovende til det. Mit arbejde er stadig min hobby, men på trods af det, så er det for mig også mit rigtige arbejde. Et til tider sjovt arbejde, som ofte kan udføres på selvvalgte tidspunkter af døgnet, fordi jeg er selvstændig og egen boss.

For mig handler det måske nok mest om respekt for det andre mennesker laver. Jeg synes det må være fantastisk for dem som tjener penge på noget, som de ikke anser for et arbejde, men blot som deres hobby. Men, hvor går grænsen og hvornår bliver en hobby anset for et arbejde? Hvis man elsker at lave mad og åbner sin egen restaurant, er det så “bare” en hobby? Eller hvis man er rejseguide og elsker at rejse. Eller hvad med en forfatter som elsker at skrive bøger, eller en journalist? Er det så heller ikke et rigtigt arbejde? Jeg tænker forskellen på den type arbejde kan ligge i, at det er noget som har eksisteret længe og derfor er accepteret som et “rigtig arbejde”. Fordi det er det!

Jeg tror det er vigtigt at huske på, at med den her type af arbejde, hvor det hele bliver bedømt udfra nogle firkantede billeder og nogle indlæg her, at der foregår meget i kulissen som ingen ser. Også rigtig meget som er røvsygt og som for mig er svært, fordi jeg er autodidakt. Der er ingen som har lært mig hvad et brief er, hvordan man pitcher sig selv ind hos en kunde. Jeg vidste heller ikke meget om markedsføringsloven, regnskab og SKAT.  Hvordan man fakturerer og hvordan man forhandler – og nej, det er ikke svært når man kan det – det er det heller ikke at give nogen en indsprøjtning, men det skal læres.

Mon ikke at vi om tyve år griner af, at så stor en del af Danmarks befolkning ikke anså min branche her som et rigtigt arbejde. Det er jeg ret sikker på.

Tak, hvis du læste med hele vejen hertil. Det er jeg bare SÅ glad for.

Underholdning: Læs, se og lyt #3

Jeg har fået samlet noget forskellig god underholdning siden mit sidste indlæg af samme navn. I forhold til lytning, så lytter jeg når jeg går og når jeg cykler – og også en gang imellem når jeg laver mad, hvis jeg er alene hjemme mens jeg gør det. Jeg troede faktisk slet ikke, at jeg var så meget meget til lydmediet, som jeg i virkeligheden er. Jeg har længe elsket det, men der var et tidspunkt, hvor jeg kun brugte almindelig radio og musiktjenester. Der gemmer sig mange gode vigtige historier derude og hvor er det dejligt at det er blevet muligt, at give flere mennekser en mulighed for at bruge deres stemme på den måde. Når det kommer til streaming af diverse serier, så har jeg ofte serier jeg ser med Søren og serier jeg ser med mig selv. Det er ret hyggeligt begge dele synes jeg. Jeg er dog stadig mest glad for det skrevne ord og jeg elsker, at have gang i en bog. Der er intet mere dragende for mig, end en god bog. Jeg blev færdig med min i ferien og lige nu har jeg bog løs, så hvis I har et godt bog tip, så stik mig det meget gerne i en kommentar forneden, så kan andre også have glæde af tippet.

Det skal du læse

  • Et rigtigt liv

En roman skrevet af Katrine Marie Guldager. På forsiden ses hovedpersonen Filip gå midt ude på vejen på Dronning Louises Bro her på Nørrebro og allerede der er min interesse fanget. Man ser ham bagfra gå afsted og hele bogen handler så fint om at gå afsted efter lykke og kærlighed. At finde sin rette vej i livet. Andres forventninger og egne forventninger. Accept af den man er, men hvordan finder man egentlig ud af hvad der er det rigtigste i forhold til kærlighed, men også i forhold til karriere? Ja, jeg ved det sgu heller aldrig helt, måske gør hovedpersonen? Læs den rigtig gode bog og find ud af det. Måske.

  • MIG før DIG

Den her serie af bøger er måske en kliche af en kærlighedshistorie, men det gør dem ikke mindre gode. Så vidt jeg ved er der tre bøger i serien – “mig før dig”, “efter dig og “stadig mig” – de er skrevet af Jojo Moyes. Jeg læste den første bog, da vi rejste rundt i Thailand og her to år efter slugte jeg den sidste i serien på få dage. De er nemme at læse og man skal bare tage dem, for det de er. En rigtig hyggelig kærligheds roman. Hovedpersonen er Louisa Clark og hun er både sød, sej og sjov – og så er jeg ret sikker på hun har en fantastisk stil. Jeg har både tudet og grinet mens jeg læste, især den første i serien er ret fantastisk.

Det skal du se

  • The Sinner

En Netflix serie. Der ligger en sæson og selve historien slutter i sæsonen. Der kommer en sæson 2, men med en ny historie. Jeg synes altså det er rart, at nogle serier afslutter således, sådan så de ikke bare fortsætter og fortsætter i en uendelighed. Man opfatter hurtigt at hovedpersonen Jessica Biel har et eller andet problem. Noget psykisk. Det eskalerer dog 10 minutter inde i første afsnit, da der ud af det blå finder et mord sted ved højlys dag på stranden. Serien kommer til at handle om hovedpersonen, som sammen med efterforskeren sætter alt ind på at opklare, ikke hvem der myrdede, men hvorfor. Man kommer med tilbage i tiden og, hver gang man lige tror at man har regnet den ud, så opstår der noget nyt. Det er ret umuligt helt at gætte, hvad det er som ligger til grund for det grufulde mord.

  • I love you, now die

En dokumentar i to afsnit på HBO. Jeg synes allerede at titlen giver mig myrekryb. Det er en sørgelig lidt bizar kærlighedshistorie mellem to unge mennekser, som begge har det svært i deres liv. De finder sammen på en ferie og fortsætter mere eller mindre deres forhold ved kun at skrive og ringe sammen, de ses kun omkring fem gange i den tid de er sammen. Mener det er omkring et år. Det ender med at 18 årige Conrad Roy begår selvmord i sin bil, mens han taler med kæresten Michelle Carter i telefonen. I dokumentaren følger man retsagen mod Michelle Carter, for var det hende som fik ham til at gøre det og hvorfor tilkaldte hun ikke hjælp? Se den, den er spændende og måske er alt ikke som medierne først fremlagde sagen.

  • Gossip Girl

Jeg ved godt at det her er total old news, men jeg har aldrig set serien, som altså ligger komplet på Netflix. Jeg er måske for gammel i forhold til seriens målgruppe, men den er altså ret god. Slet ikke så god som Sex and the City, men alligevel lidt i samme genre. Hvis nu I heller ikke har set den og mangler en serie, som er nem og ikke altid kræver fuld fokus, så er den her helt perfekt. Intrier, glamour, venskab, kærlighed, ensomhed og alt muligt andet. Den handler om en flok unge ekstremt rige mennesker, som på trods af det faktum kæmper med en masse problemer. Den er altså god og hyggelig. Serien startede i 2007 og sluttede i 2012, så moden er lidt ældre, men der er masser af fede outfits til god inspiration alligevel.

  • Coco

En tegnefilm på Netflix og jo egentlig en børnefilm. Vi ser altid en film om fredagen istedet for Disney Show og den her har virkelig en sød historie. Den handler om døden og om hvad der sker når vi dør. Noget om at mindes dem som ikke er her længere. Virkelig fin.

  • Min ven Dahmer

En film på Netflix som er lavet ud fra en bog af samme navn, som er skrevet af en skolekammerat til massemorderen Dahmer, som foruden massemord også blev dømt for nekrofili og kannibalisme. Filmen tager os med til tiden før han begyndte at myrde. Hele skoletiden og så ellers frem til lige før første mord. Dahmer tiltrækkes af knogler og døde dyr i en ret tidlig alder og er en speciel dreng i skoletiden. Filmen gav mig gåsehud hele vejen igennem og jeg har svært ved at forestille mig, at der findes mennekser med den lyst han havde. Man ser ikke noget mord i filmen, da den slutter lige inden han når dertil, men man kommer med i hans sind som bliver mere og mere sort.

  • When They See Us

En sand historie på fire afsnit på Netflix. Den handler om uretfærdighed, ungdom som går tabt, familie og racisme. I 1989 bliver fem unge drenge dømt for voldtægt og et voldsomt overfald på en ung hvid kvinde i Central Park. Drengene bliver af politiet tvunget til at tilstå noget som de ikke har gjort og serien tager os med i hver deres kamp for at overleve og for at blive frifundet. Den ledende kvindelige efterforsker er hende, som mere eller mindre beslutter sig for at drengene er skyldige og man får i serien et indædt had til hende. De spiller fantastisk alle sammen.

  • Who killed Garrett Phillips

Endnu en dokumentar om uretfærdighed på HBO. Dokumentaren er i to afsnit. Jeg er rystet over al den uretfærdighed der foregår i det amerikanske retssystem. Gys! En 12 årig dreng findes kvalt i sit eget hjem en eftermiddag. Ret hurtigst falder mistanken på drengens mors eks-kæreste, på trods af at der ingen beviser er på det. Han er en af de få farvede i den lille amerikanske by og hele byen tror han er skyldig på trods af at han ikke er dømt. Det er gribende at se, hvordan hele hans liv bliver ødelagt. Politiet fokuserer kun på ham og overser andre beviser og eventuelle mistænkte i sagen.

Det skal du lytte til

  • Tatovøren fra Aushwitz

En lydbog på Mofibo. Det er en roman skrevet af Heather Morris, men baseret på den sande og stærke historie af Lale Sokolov, som overlevede Holocaust. Han bliver sendt til dødslejren som ganske ung i 1942 og fordi han taler flere sprog flydende, får han en smule særbehandling fra SS officerene. Han bliver lejrens chef tatovør (menneskene får et nummer tatoveret på armen, når de ankommer) og det ender med at redde hans liv. Det er en forfærdelig, men også meget smuk historie. Og som ofte i livet, så overvinder kærligheden alt.  Jeg kan også ret godt lide oplæserens stemme. Jeg har lyttet til andre bøger, han har læst op og han gør det godt og behageligt.

  • Podcasten “Jeg lever med døden”

Jeg har længe fulgt Anne-Louise ovre på hendes Instagram. Det begyndte jeg med, fordi jeg synes hun tager nogle meget smukke billeder. Hun og hendes mand er forældre til tre børn, hvoraf den ene er forblevet en evigheds to-årig. De var udsat for det værste man overhovedet kan forstille sig, da de mistede deres lille dreng i en voldsom ulykke. I podcasten fortæller Anne-Louise hvordan det er at leve med døden. Hvordan de oplevede sorgen (som de vil leve med forevigt), at tage afsked, hvordan deres pårørende var der for dem i en tid, hvor de ikke kunne være alene. Midt i sorg og krise, er der dog også håb, drømme og liv. Den er hård, men en meget fin podcast om at miste og processen som kommer efter. Derudover har Anne-Louise også valgt at udgive sin dagbog, som hun skrev dagligt efter de mistede deres søn. Helt råt og ucensureret kommer der et nyt skriv hver dag, fra tiden efter. Den kan læses her.

  • Podcasten “Om lidt blir her stille”

En podcastserie, hvor værterne undersøger hvordan vi som mennesker kan leve vores liv fuldt ud mens vi er her. Hvordan lever vi det bedste vi kan? De inviterer forskellige gæster i studiet som bidrager med deres forskellige måder at leve fuldt ud på. Det er mennesker som lever med deres hjerte forrest. Mennesker som er blevet klogere på hvad deres liv skal bruges på og hvilket aftryk de gerne vil efterlade sig.

Jeg har lyttet til afsnittet om forfatter Anne Mette Kirk, som sagde hendes job op, for at forfølge forfatter drømmen. Hendes bog KNUST blev noget så fin, jeg anbefalede den i dette indlæg. Anne Mette taler om, hvordan vi bør møde andre mennesker på vores vej og om hvordan de kan inspirere os og gøre vores liv mere rigt. Hun taler om hvordan hun landede i sig selv. Jeg synes det er så inspirerende at lytte til hvordan vores valg tager os med til nye ukendte steder af os selv.

Fie Oppenhagen Arildsen følger jeg også på Instagram, afsnittet med hende er helt særligt. Fie blev uhelbredelig kræftsyg i 2013 og har siden ændret sin måde at anskue livet på. Fie taler om kærlighed og om hvad det gør for at turde livet. Det handler om at turde vise hvem vi er og øse ud af den kærlighed vi har, uden at holde den tilbage. Fie er ikke bange for at tale om døden og hun mener at døden minder os om livet. Det synes jeg er sådan en fin måde at italesætte døden på. Og vigtigt, for er der noget der er sikkert, så er det jo at vi alle skal dø.

Det var anbefalingerne for denne gang. Jeg håber der var noget for jeres smag. Og som sagt, del endelig hvis i ligger inde med gode underholdnings anbefalinger i kommentarfeltet.

Sådan helt lavpraktisk kommer der lige lidt information om mine lytteplatforme. Jeg har nemlig oplevet fra jer, at ikke alle er kommet i gang med lydmediet, men godt kunne tænke sig det. 

Jeg lytter til podcasts via appen af samme navn. Den er medfødt på Iphones. Derinde kan der søges i et væk efter lang de fleste podcasts. Det er en gratis tjeneste og appen ser således ud.

Mofibo er en app med lyd og e-bøger. De fleste af bøgerne på Mofibo findes både som lydbog, men altså også som e-bog, hvor man kan læse bogen på sin tablet. Derudover findes der også visse podcasts hos Mofibo. Jeg bruger Mofibo selv, men også mine børn er glade for lydbogsdelen, som vi bruger ret meget når vi kører i bil. Mofibo har en abonnementsordning og koster 129 kroner om måneden. Jeg har tidligere anmeldt den gode app i et indlæg her.

Der er mere god underholdning at finde i mine tidligere anbefalinger her:

Underholdning (evt i sygesengen )

Underholdning #1

Underholdning #2

 

Endnu en Bornholmerguide

“Bornholm Bornholm Bornholm, du den dejligste ferie ø”. I skal prise jer lykkelige for, at I ikke kan høre min ret så skrækkelige sangstemme. I gamle dage, spillede Bornholmerfærgen den sang, når den sejlede i havn i fine Rønne, det gør de nye færger desværre ikke. Mine børn (og jeg) er svært skuffede. Men så synger vi bare selv, så hvis andre har været med på færgen og hørt nogle skingre stemmer synge, ja så var det altså bare os.

Endu en ferie er slut og jeg er landet trygt, travlt og godt hjemme i hverdagen. Det er vi alle fem. Hverdagen, som jeg ganske ubevidst faktisk havde savnet. Sådan noget med faste rutiner, det kan bare noget og jeg føler, at vi lige præcis blev mættet på den gode måde med vores dejlige ferie. Måske er det også noget med at vores indre ur, indstiller sig efter den tid, som ved vi har til rådighed på sådan en ferie. Vi nåede, lige præcis det vi skulle nå. Vi nåede at komme helt ned i gear og bare nyde at være, uden sure pligter og hverdags logistik. Det var rart.

Vi har besøgt noget af det vi plejer når vi ferierer derover, men vi har også krydret det med nogle nye besøg og jeg har tænkt mig at dele det hele med jer herunder. Sommeren er jo slet ikke slut endnu og ellers er der også efteråret, hvor den smukke ø bestemt også er et besøg værd. Bornholm har vundet en plads i mit hjerte og jeg knuselsker øen og alt det den har at byde på.

Dueodde Strand

Det sommerhus vi altid bor i befinder sig på Dueodde Strand. Stranden er en af europas fineste sandstrande, kridhvidt sand og lavt vand ofte med små revle ø’er ude i vandet. Hvilket samtidig gør stranden til en rigtig god badestrand for børn. De kan selv spæne rundt ude i vandet op og ned af de små naturskabte øer. Det er virkelig fint.

Jeg har aldrig oplevet stranden med særlig mange mennesker. Selv denne gang, hvor vi var der i højsæsonen og det var vildt godt vejr, var der ikke en gang tæt på at være fluepapir. Der er bare masser af plads, både ude i vandet og i sandet – lige den del, gør at det er min favorit strand derovre. Jeg elsker, at man bare kan være der, mens man kan strække øjnene op langs klitterne og ud i det blå vand.

Dueodde Ferieby

Min svigermors sommerhus, som vi låner ligger i det der hedder Dueodde Ferieby. Det er en klynge af sommerhuse som ligger i en skov ud til vandet. Området er bilfrit og der er helt stille pånær havets og træernes brusen. Vi er så heldige at vores ligger i forreste række og vi har derfor bare udsigt til træer og vand og det gør det altså helt særligt. Derudover er der et hovedehus, hvor der er forskellige aktiviteter. Blandt andet pool. Og jeg ved ikke med jer, men lige meget hvor fin en strand er, så er mine børn altid mest glad for at bade i poolen. De elsker at hoppe og springe rundt i klorvand. Vi havde nogle dage med tang og agler i vandet og der er det jo bare perfekt med pool. Og som jeg også tippede om ovre på min Instagram, så er det altså smart at investere i våddragter, de er gode til de dage hvor den danske sommer svigter lidt. Jeg overvejer selv at købe en, fordi jeg hurtigt fryser når jeg befinder mig i vand.

Natur Bornholm

Bornholm er fuld af sjove, smukke og hyggelige aktiviteter. Både til de varme sommerdage, men også til de dage, hvor det ikke er sommer, eller til når det er halvkoldt på trods af sommer. Selv denne her sommerferie, hvor vi havde hele to ugers ferie derovre, kom vi ikke helt så meget rundt, som jeg havde drømt om, men ting tager bare tid med tre børn. Jeg synes dog, at vi altid finder en ret god balance mellem voksen og børneaktiviteter. En af de første dage tog vi til oplevelsescenteret Natur Bornholm. Et kæmpe område, som tager en med tilbage i Bornholms historie. Det er rigtig fint og spændende og både et besøg værd sammen med børn eller uden. Der er jordskælv, dinosaurer, eldrevne biler og fortællinger fra naturvejlederne. Den dag vi var der, var der en som fortalte om lægeurter, mens børnene gravede efter gamle tænder og knogler. Det var et kæmpe hit.

Keramik

Åhh, Bornholm er jo et mekka af kreative sjæle. Der er så meget smukt håndværk af alt muligt forskelligt slags. Jeg har især tabt mit hjerte ( og min pengepung) til keramik. Jeg har samlet i de sidste mange år og kommer altid hjem, med lidt nyt til min samling. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad sådan noget gør mig. Men det er ret glad. Denne gang har jeg har noget med hjem fra disse tre keramikere.

Charlotte Thorup Keramik i Svaneke. Smukkeste butik på toppen af en lille gade i en af de fineste byer på Bornholm. Nemlig Svaneke. Jeg forelskede mig i de små skåle der, men der var også nogle edder flotte værker til at hænge på væggen. Wauw simpelthen så flot.

Bornholms Keramikfabrik har hele sommeren pop-up shop på havnen i Nexø. Masser af både første og anden sortering af kopper og de flotteste vaser. Fabrikken er stadig åben i forhold til salg også, men hvis man er på øen denne sommer, kan jeg virkelig anbefale at man besøger pop-uppen. Det er svært at gå derfra uden en ny kop. Sir det bare.

Hende her er for mig en ny spiller (eller drejer) og jeg blev selvfølgelig draget mod hendes varme toner og bløde former. Aj men, det er simpelthen så utrolig smukt. Mette Duedahl hedder hun og hun har et rigtig fint værksted i Listed, som er en af mine andre yndlingsbyer. Jeg kunne have købt det hele – tallerkner, kander, kopper og og og.

Vi nåede ikke forbi Det Brune Værksted i Nexø, som også er rigtig fin – jeg har skrevet om det i et tidligere indlæg her.

Listed

Jeg har også skrevet om Listed før, men jeg gør det igen – for nyt er kommet til og det gamle spiller stadig helt perfekt. Det er en lille bitte flække af en havneby, men med det dejligste liv. Spisesteder, klippestrand, legeplads, keramik og smuk natur.

Vi spiste frokost på en relativ ny vinbar – “Vinbaren Ved Vandet. Der er selvfølgelig en masse forskellig lækker vin. Vi fik rosé i sommersolen. De har dog også simpelt, men utrolig lækker frokost på menuen. Der er toasts med ost, skinke og pesto og så er der pil selv rejer. Og det smagte himmelsk. Vi sad udenfor i en fin lille gårdhave med god plads. Der var kurve med forskelligt legetøj til børnene og ellers er der en legeplads lige overfor stedet. Det er jo altså ret genialt.

Efter frokost kravlede vi lidt rundt på klippene for lige at samle lidt plads i maven til kaffe og kage på Bay Frost. Der er altid flere hjemmebagte utrolig lækre kager på disken og god kaffe. Vi sad udenfor med udsigt til havnen. Der er ellers også rigtig hyggeligt indenfor, hvis nu det regner eller er koldt.

Den lille klippestrand med det lidt grove sand er noget af det smukkeste. Og måske er lige præcis det sted faktisk mit yndlingssted på hele øen. Jeg fik ikke taget så mange billeder, fordi… ja børn. Men jeg tænker at Kalles ansigt siger det hele. Ude i vandet er der en trappe op af klipperne og de modige kan således kravle op og springe ned i dybet. Alfred havde sin debut i år og Søren hoppede også. Jeg vogtede håndklæder på land med Kalle og Selma.

Årsdale

Vi besøgte det charmerende lille fiskerleje Årsdale. Jeg mindes kun er vi er kørt igennem byen tidligere, men denne gang gjorde vi holdt. Vi spiste frokost på deres spritnye Bryggeri Mikkeller, som jo efterhånden holder til flere steder i verden. Jeg er ikke til øl, men det var resten af selskabet og der findes et hav af forskellige smagsvarianter. Jeg var dog vild med maden. Jeg fik en vegetarburger med blomkålsbøf, haps den var mega god og det var fritterne også.

Vi begik dog en stor fejl. For vi kom til at sætte os i den meget fine pavillon udenfor og det var åbenbart fiskernes pladser. Vi nåede lige akkurat at spise færdig, så kunne de få deres pladser tilbage. Jeg elsker at vi stadig har sådan et fiskersamfund, hvor de trætte fiskere kommer hjem fra havet og har faste pladser, pladser som altid er reserverede til dem på deres lokale ølsted. Sådan noget er vigtigt.

Vi trissede lidt rundt ved fiskerlejet, hvor ungerne legede. Og så kom vi forbi en vaskeægte høker – en købmandsbutik, så lokal som overhovedet muligt. Efter den sidste forretning lukkede i Årsdale og indbyggerne derfor mistede deres indkøbtmuligheder, besluttede indbyggerne at skabe en købmand bestående af 100 % frivillige kræfter. Der var forskellige madvarer at finde, kaffe på kanden, is og en computer som alle kunne benytte. Ihhh, jeg elsker sådanne små tidslommer.

Jeg håber den får lov at bestå mange år frem endnu, for jeg forestiller mig at det må være noget der skaber sammenhold i sådan et mindre samfund, som ikke lige har en Netto i baghaven. Årsdale kommer vi helt sikkert tilbage til. Der var også et silderøgeri, det så top lækkert ud, så det bliver målet næste gang.

Brændesgårshaven

Vi er kommet på Bornholm siden Alfred var nul år, altså i ni år med børn – og tænk vi har aldrig besøgt den gamle forlystelsespark Brændesgårdshaven. Jeg faldt fuldstændig for den fine park, hvor der næsten ikke findes eldrevne forlystelser. Alt foregår med forældrehjælp og tyngdekraft – det er jeg ret stor fan af. Min mand kom der meget som barn og han fortalte mig at trylleshowet som vi så, godt nok havde skiftet tryllekunstneren ud, men at selve showet stadig var det samme. Mine børn slugte det råt, så selv i Fortnite og YouTube tider, så virker alt det gamle altså stadig. Juhuuuu!

Så altså alt spillede virkelig godt, pånær min lille gæsteoptræden i vandlandet. Som bortset fra det også var virkelig fint. Overskuelig størrelse og også godt til mindre børn. Det eneste som ikke var helt optimalt, var spisemulighederne i parken. Jeg fortrød sådan, at vi ikke havde taget madpakker med, for der var ikke andet end pølser og en knapt så inspirerende buffet. Vi fik franske hotdogs og is. Det kan jo også noget, om ikke andet så for børnene. En anden gang, tager vi dog helt sikkert madpakker med.

Nordlandet

Søren og jeg fik simpelthen også muligheden for at smutte ud alene en aftenstund. Farmor kom over i vores sommerhus og puttede børn, mens vi drønede op nordpå, for at spise middag på det famøse hotel Nordlandet.

Vi spiste på Pony x Nordlandet. Maden er klassisk, men med stor inspiration fra Bornholm og det nordiske køkken. Vi fik et af stedets bedste borde og sad nærmest udover vandet, som den aften var ret vildt på grund af blæst. Det susede og brusede ind over klipperne og det så bare så smukt ud. Stedet var hyggeligt og maden god – ikke noget nyt under solen, men rigtig godt og vi hyggede os stort. I underetagen ligger nye Underbar, som er bar og frokost restaurant – det så ret tjekket ud.

Snogebæk

En anden lille perle af en by og fiskerleje. Snogebæk ligger i gåafstand fra Dueodde, hvor vi bor og vi plejer derfor at besøge byen flere gange. Den er fuld af sjæl og på trods af nye små tiltag hvert år, så formår den at holde sin autencitet. Måske nogen kender Sørens Værtshus? Min mand, Søren (ha), har slået sine folder der i sine unge sommerdage, hvor han og gutterne har hamret søn og drukket øl. Det er stadig værtshus, men der bliver også serveret pizza og de har fået et ekstra lille fint hus, hvor man kan sidde og kigge ud over vandet, mens man spiser.

Der er ikke noget fancy over stedet, men jeg synes næsten ikke man kan tage til Bornholm uden at besøge Snogebæk og dermed Sørens Værtshus. Det er indbegrebet af dansk sommer og Bornholm. Lige bagved ligger verdens mindste lille ishus med Original Is, som laver sådan nogle rulle is, hvor man selv kan bestemme ingredienser i isen. Børnene elskede dem.

Hvis man er til ægte kvalitets italiensk pizza, så er der åbnet et nyt sted, som udover pizza serverer lækker morgenmad. Stedet hedder Levertran Fabrikken. Vi prøvede kun pizzaerne. De har en KÆMPE pizzaovn og de var virkelig også gode.

I Snogebæk, findes der også en rigtig fin legeplads, små butikker, forskellige ishuse og endnu et godt røgeri. Jeg har skrevet lid mere om røgeriet med den ret så fine fiskebuffet her.

Svaneke & Hullehavn

Udover de mest idylliske små gader med huse klædt i røde gamle tegl, virkelig god is, bolchefabrik og andet godt. Så besøgte jeg også Svanekes sæbesyderi, tænk at sådan et sted overhovedet findes. Nu ved jeg ikke helt,  hvordan det er med sæbe og bæredygtighed, men man slipper jo i hvert fald for en hulens masse emballage, hvis man vælger at bruge sæbe på den måde til at vaske hænder, krop og hår i. Derudover er sådan nogle sæber jo også ret så dekorative. Min mor hun brugte altid sæbe på den måde.

Vi har siden børnene var små taget hestevognen rundt i Svaneke centrum. Turen tager ti minutter og det er så hyggeligt for børnene. Kusken er en rar ældre herre, som er fuld af gode historier og sjov – men jeg blev lidt i tvivl denne gang, om jeg måske synes det er synd for hestene. Det er to kæmpe store arbejdsheste og der var nogen på Instagram, der skrev til mig, at hestene godt kunne lidt at lave noget og jeg er ret sikker på at de har det godt. Men måske vi finder en anden tradition næste sommer. Det er dog en fin måde, lige at komme byen rundt.

I udkanten af Svaneke ligger Hullehavn. Det er en lille bitte klippe strand med en smule sand. Der er også mulighed for at springe ud fra en vippe. Det er bare sådan et sted man kommer for at hænge ud, bade lidt, spise lidt, drikke god kaffe, sippe vin og spise is – og om aftenen er der musik hele sommeren. Caféen hedder Syd-øst for Paradis og får som altid en kæmpe anbefaling fra mig.

Jeg elsker steder, som har lidt for alle. Her kan de voksne hænge ud, mens børnene bare kan lege og det er altså en rigtig god måde at gå ud på, når man er en familie.

Nexø

Jeg synes der sker rigtig meget i Nexø. Byen er ved at udvikle sig og der sker især meget nede på havnen.

Jeg besøgte den neonfarvede butik ACHTUNG store. Det var også der jeg kom til at købe min smukke quiltede jakke fra Mads Nørgaard. Butikken har forskellige brands, samtidig med at de sælger deres eget mærke. De har få, men nøje udvalgte stykker tøj hængende og virkelig venlig service bag disken.

Vin og juicebaren H8 er rigtig god som frokost sted. Især, når man kan sidde udenfor på deres flotte bløde hynder. Hjemmebagt brød, gode sandwich, friskpresset juice og iskaffe.

Der er flere gode shoppe muligheder, som nævnt er der både flot keramik, smart tøj og lækkert mad. Derudover er der åbnet den fineste butik med bæredygtige kvalitetsprodukter til børn. En butik som har nogle af alle de fine mindre brands, som gør det ekstra godt, lækkert legetøj og andre små sager. Wiikwam er så pæn og man kan ikke andet, end at blive inspireret, når man træder ind i det fine univers.

Lige ved siden af ligger endnu en fin butik. NEXØNEXØ hedder den og den består af tre tekstil designere og det de skaber er noget meget flot tøj. Bukser, kjoler og strikkede bluser. Jeg havde kun kort tid i butikken MED børnene, så jeg fik ikke kigget helt længe nok. Men det var et fedt sted, det er helt sikkert.

Igen sker der gode ting på havnen. Der er udstilling i hallen Galleri Benmel, hvor det samtidig er muligt at købe de forskellige værker. Jeg er ret sikker på, at Det Brune Værksted (keramik og glas) også bliver en del af denne hal i løbet af sommeren.

Nexø er ikke særlig stor, så det er ret fint, at man meget nemt kan gå rundt til det hele og på den måde oplever man også altid mere, end man lige havde tænkt.

Det her må være mit yndlings røgeri. Nexø Gamle Røgeri. Et must når man er på Bornholm. Fisk i lange baner, sol over Gudhjem og Bornholms Mosteri – og så kan man i deres lille butik købe fiskedeller og andet lækkert med hjem.

Sommerfugleparken er især god at have i baghånden i gråvejr. Der er nemlig altid 27 grader indefor. Den er meget overskuelig og man er igennem det hele indenfor max et par timer, så en perfekt udflugt – og igen god med eller uden børn. Der er sommerfugle, fisk, krokodiller, larver og andre dyr – og så er der vildt mange flotte planter og blomster.

Der findes også et stort gammelt drivhus på grunden og selvom det er forfaldent så er det altså ret flot og det er der de dyrker alle blomsterne, som sommerfuglene senere skal bestøve.

Jeg er blevet spurgt af forskellige omgange, om ikke det er dumt at dele de gode steder på Bornholm. For det første, så har jeg jo ikke eneret på noget som helst og for det andet, så vil jeg så gerne dele de forskellige tiltag, sådan så flere kan få glæde af det og menneskene bag kan få deres butikker til at køre rundt. De lever jo rigtig meget af alt det som sker i sommermånederne, så del endelig løs.

Tak fordi I kigger med.

 

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault