Tænk jeg blev så glad i dag og også helt rørt. Mine følelser har måske nok også været lidt flossede i kanten, efter sygdom og mor bekymringer. Weekenden har dog tanket mig lidt op igen. Vi tog på café i dag og vi er jo noget af en flok. Med børn og flyverdragter over det hele, men vi fik mast os sammen om et bord og sad og hyggede os. Helt ud af det blå kom der en kvinde over og prikkede mig på skulderen, hun ville bare fortælle mig at hun synes vi var en utrolig smuk familie. Og der sad vi, mig med de tykkeste og sorteste rander under øjnede, joggingbuks og tophue, Alfred med store blodige sår på læberne og ellers bare sådan en general lidt nusset træt flok. Men vi smilede og vi hyggede os. Og hendes kommentar gjorde sgu lige at jeg rankede ryggen. Mere skulle der ikke til. Tænk, at hun orkede at bane sig vej over til vores alt for lille bord. Tak søde dame, tusind tak. Det varmede mit sind. Og hvor skal vi mennesker blive bedre til bare at gøre det der.

I går tankede mig også op. Vi har simpelthen fået den bedste dejligste og sejeste "familie" her på Nørrebro. Vi inviterer hinanden til vores fødselsdage, vi mødes dagligt i ungernes institutioner, vi hænger ud i sommerhuse, på legepladser og i Nørrebro lejligheder med højt til loftet både i bogstavligste forstand, men også sådan rent menneskeligt. Det gør mig bare så glad og hvor er det dejligt at hænge ud med mennesker, hvor det er let også selvom vi tilsammen har ret så mange børn.

Nu vil jeg slutte for i dag. For lige i dette øjeblik har min mand stillet chips og dip, holiday selvfølgelig, for næsen af mig. Jeg vil læne mig tilbage og tro på en nat med søvn. God søndag fra mig.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Nedenstående er skrevet i går, midt i mavepine og ør knold. Glædelig fredag.

Barnets første sygedag. Åh! Helt ærligt, så er det sgu ret sjældent at børn kun er syge en enkelt dag. Og hold nu kæft et pres det kan være. For hvad pokker gør man? Jeg ligger her i sengen ved siden af en meget varm dreng. Træt og tung i hovedet efter en lang dag. Vores Alfred er rigtig rigtig syg i de her dage Han har mundbetændelse. Som er meget smertefuldt, han spiser ikke og skriger af smerte. Min mand har heldigvis mulighed for at arbejde en del hjemme, men i morges tog han på forretningsrejse. Jeg har derfor tilbragt hele min dag med at aflevere og hente de små, tage min dreng til lægen og ellers så bare sidde i sofaen og ae ham lige så stille hen over håret. Der er ingen behandling, andet end smertestillende, så det er bare at vente. Jeg har haft ondt i maven over, hvad søren jeg skulle stille op med i morgen. Hvad gør man?? Vi finder jo altid ud af det i sidste ende, men det er virkelig et stress moment, oveni bekymringer og meget lidt søvn. For sådan er det når børn er syge. Det er et vilkår. Jeg ved det godt.

Jeg kan normalt tage ham med på job, hvis han bare er klattet, men han kan ikke klare at sidde oprejst særlig længe, så det er udelukket denne gang. Min søde lillebror, har derfor meldt sig og har taget "nevøs første sygedag", som han så sødt skrev til mig. Jeg kan aflevere ham der i morgen tidlig og så må min bror tage på arbejde, når jeg henter Alfred igen. Min mavepine er derfor lettet en smule igen. Det er den, men når ens barn er så syg, så vil man faktisk bare gerne selv passe på ham og blive ved med at ae og servicere.

Men det er altså svært sådan noget og jeg kan ikke helt se, hvordan det hænger sammen. Hvordan kan man bare gå ud fra, at der skal findes pasning til barnet efter én dag. Hvad hvis der ikke er nogen? De kan bo langt væk, gå på arbejde eller være døde. Hvad gør folk? Hvad gør I?

Vi klarede dagen og er tilbage under dynen. Sammen.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Kender I ikke det der helt vildt pinlige i, at blive spurgt om hvad man ønsker sig og så kan man simpelthen ikke lige komme på noget? Det er jo helt galt. For en del år siden oprettede jeg derfor en note i min telefon, hvor jeg løbende kan skrive, hvis der er noget jeg sådan lige falder over og som jeg godt gad at eje. Så nu kan jeg hurtigt lige tjekke noten, når nu min trætte mor hjerne ikke kan huske hvad jeg selv mangler. Børnene har jeg selvfølgelig helt styr på. Altså jeg ved hvad de ønsker sig, uden de har sagt det med deres mund. Ha.

Nedenstående er alt sammen noget som jeg godt ville have, jeg synes det er sådan nogle hyggelige sager og ville lige dele dem med Jer. Og nej, det er ikke noget jeg sådan ægte mangler, men det ville bringe smil i maven.

Fineste kalender fra Atelier Aarhus. Den er pæn at se på, har en god opdeling og en lille lomme til diverse små lapper som skal gemmes. (og den har jeg faktisk allerede erhvervet mig)

Spænder fra Kanel. Fin lille pynt til håret. Elsker disse to farver.

Fineste babsekop. Den er sjov, men jeg synes også den har en særlig æstetik over sig med guldet og den sarte farve. Tror dog ikke min mand gad at drikke af den. Men jeg gør. Find den her.

Elsker neglelak, hvis nogen skulle være i tvivl om det. Og altid med farve, men jeg er blevet lidt lun på denne lakrids farvede lak. Fin den her .

Jeg har hele tiden elsket de flotte makeup punge fra Ellies & Ivy, men nu er de også kommet i en større model. God til alt muligt. Brug den som toilettaske, strikketaske, som lille pusletaske, med et par bleer, vådservietter og stofble. Ja, alt muligt kan den bruges til.

Mer pæn kop. Jeg har noget med kopper og fornemmer, at jeg nok ikke er den eneste om den post. Find den her. Smukke skeer til saltkaret eller nede i alle de flotte kopper. Her .

Luffer, som jeg har rørt ved i virkeligheden. De er vildt bløde og virker så enormt rare at have på. Her. Og kinky mortrus. Hit dem her.

Armbånd med øjenvippe blink. Kan findes her. Sengetøj i god farve og så kan man få et lagen i samme farve også, det er da ret sejt. Det er svensk, økologisk og det kan ses her.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Hørte jeg den anden dag at Sofie Lindes (og Joakims) baby skal hedde Trine. Sgu da. Det skal hun blandt andet forbi de synes at navnet er stærkt. Arhmen, her er jeg top enig. Det bliver en god baby de får sig.

Har jeg virkelig meget baby, børne og Trine tøj som jeg skal have sorteret og sat til salg. Så hold lige øje, hvis i står og mangler.

Var jeg ude i lørdags med en masse piger. Det var en surprise 40 års fødselsdag. Jeg erkender blankt at jeg går alt alt for lidt ud og ingenting ved om hverken natteliv, musik og hippe steder. Jeg er sat helt af. Helt ærlig så var der engang hvor jeg var ret godt med. Faktisk. Nu hedder in stederne klubber og en drinks koster i nærheden af 500 kr. Men det var rart at være ude i pænt tøj og læbestift.

Ser jeg Herrens Veje på DR søndag aften og jeg er vild med den. Seertallet falder åbenbart drastisk fordi to damer kysser hinanden. Helt ærlig Danmark. Come on.

Er min bror kitesurfer og en ret habil en af slagsen, som også rejser en del ud i verden efter de helt rigtige vinde. Jeg er så flov over at jeg ikke har set ham på havet i noget nær ti år. Det er for dårligt og det må jeg ændre på. Ses derude Lasse.

Har min søn sin nummer to rokketand, den hænger seriøst kun fast i et lille tynd rod. Alfred vil så gerne at jeg hiver den ud, men jeg kan ikke. Jeg skal nærmest kaste op, bare af at kigge på den og høre den der særlige klik klik lyd, når den dingler. Og jeg er endda sygeplejerske. Okay, det er mange år siden - men sidst jeg arbejde som sygeplejerske, arbejde jeg ydermere med børn. Jeg er sådan en kylling.

Har vi et ægte lille bitte Nørrebro badeværelse og det begynder at blive sådan lidt presset om morgenen. Der kom min mand med det fineste forslag om at jeg kunne finde mig et sminkebord til vores ret store soveværelse. Tænk, han kan få sådan en genial idé. Dagen efter fandt jeg det fineste teakbord med vippespejl og det hele. Så nu har jeg min helt egen pæne dullekrog. Og det takket være min kloge metroseksuelle mand.

Har Kvickly tilbud på Ben & Jerrys is.

Føler jeg at jeg fysisk er kommet mig efter jeg for nu snart 6 uger siden, fik fjernet mit underliv. Det eneste som stadig driller, er trætheden og at jeg har svært ved at bukke mig ned. Det viser sig især, når jeg i vuggeren skal tage de der frække blå overtræksfutter på og af. Hver gang er der nogen som spøger om jeg er gravid, når jeg står og kæmper. Ha, øh nej.

Nå, men jeg vil gå i fryseren efter sidste halvdel af min førnævnte is. Og så slutter det. Ingen is, slik og kage til mig før det er weekend. Jeg kan ikke styre det.

Og til sidst, så sender jeg lige et pip ud formet som tak. Tak kære Jer som læser med og kommer tilbage igen og igen. Aj, det er sørme så sødt af Jer.



Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Julen kan være ren magi og jeg husker tydeligt følelsen af det helt rene. Den der helt rene barnetro, følelsen af noget magisk og ægte. Jeg husker spændingen, hyggen, maden og gaverne selvfølgelig - og at alt var som det altid havde været. Netop det som jeg nu ved hedder tradition. Julen er vel nok ret meget indbegrebet af tradition. Julen er varm og god, men den kan også være rigtig svær. Jeg ved den er svær for mange, det er en højtid, som kan være svær at leve op til. Det kan være svært af mange årsager, økonomi er en af dem, men også det her med traditionen og nærheden som (kan) findes i familien. For hvad nu hvis den tradition som var engang, pludselig forsvinder sådan helt pist væk og man selv står med ansvaret for at skabe en helt ny. Det er dig som har bolden, dig som skal vise dine børn hvordan og hvor god julen er. Det var fandensparkemig svært, lige efter at alt tradition åbenbart døde sammen med min mor. Og så stod jeg der og var selv lige blevet mor.

Nu er julen sådan en jeg elsker igen, men også stadig frygter lidt. Jeg elsker den for det, som var, men jeg elsker den selvfølgelig også, når jeg kan se tændte julelys indeni mine børns øjne. De stråler så meget, at jeg glemmer det tabte, det som blev væk med min mor og det triste. Jeg prøver at huske tilbage til hvordan det var helt tilbage i min barndom, sådan så jeg kan give det, som jeg fik med mig, tilbage til mine tre. Magien i at tro og i at ville tro. Alfred har en alder nu, hvor jeg godt selv kan huske at troen begyndte at vakle for mig selv. Åhh jeg gad godt at tro dengang, men hovedet fortalte mig at julemanden ikke var ægte. Eller var han? Lige indtil jeg så at julemanden juleaften havde min fars ur på, så vidste jeg godt han ikke var ægte, men for min lillebrors skyld, så lod jeg som om længe. Det gør Alfred også nu, jeg kan dog også mærke han stadig tvivler en bitte smule og jeg lader ham altså gøre det lidt endnu. Den anden dag, da han tabte en tand - sagde han at han godt vidste ovre fra skolen, at det var moren eller faren som var tandfe og det gav jeg ham ret i, men vi aftalte at Selma stadig måtte blive i troen. Ret sødt, at han tænker på det.

Jeg husker det store kræmmerhus som hang på min dør, og at jeg hver aften aftalte med mig selv at jeg ville holde mig vågen, så jeg bare kunne få et glimt af julemanden him self. Jeg klarede det aldrig. Sommerfuglene i maven, når jeg stak hånden ned efter en lille gave. Jeg husker konfekt, julemusik og pebernødder fra Irma i stride strømme. Det var så simpelt, det som mine forældre stablede på benene. Ofte var vi bare os fire juleaften, men det var så hyggeligt og helt anderledes end alle andre aftener. Det var sådan noget min mor kunne. Hendes tilstedeværelse og hendes glæde ved at se os glæde os det lyste det hele op. Jeg kan stadig se det for mig. Hvis jeg bare kan give mine børn et flig af samme fornemmelse, så er min lykke gjort.

Sidste jul stak vi af til Thailand og det var rart. Rart ikke at stå med ansvaret på sådan en aften, hvor alle forventer noget af en. Måske nok mest mig selv, for jeg vil gerne gøre det så godt. Jeg gad godt lidt at stikke af igen, men jeg vil virkelig også gerne give familien den jul jeg havde kær. Og nu jeg sidder her og skriver, så tænker jeg faktisk at det hele er ret lige til, det er jo lige inden i mig. Børnemagien, traditionerne og glæden som jeg har fået.

Det er jo bare det de skal have.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Min Kalle han er så frygtelig morsyg for tiden. Jeg kan hele tiden høre hans nuttede lidt hæse stemme råbe muar muar muuuaarrrrrr. Hans tykke arme, som rækker op imod mig hele tiden og når han kommer op, så lægger han sit fine lille bløde hovede på min skulder og siger sådan en nydelyd. Han vil bare gerne være tæt, tæt på mig. Det er lidt besværligt. Især i går, da der var spis og skrid på Alfreds skole og jeg var der alene med alle tre unger. Vi kom i god tid og der var ikke låst op endnu. Kalle sked selvfølgelig i bleen tyve minutter inden nøglen kom og det var så koldt, at jeg ikke nænnede at skifte ham udenfor. Fem minutter efter skal Selma også på toilettet og hun skulle ikke tisse. Arghh. Hun kunne heldigvis holde sig og da vi kunne komme ind, spurtede vi på toilettet og fik ordnet det hele. Derefter havde jeg min lille koala siddende på mig og der var satme ikke nogen som skulle vove at kigge på ham, for så blev der sagt NEJ eller også bævrede underlæben meget kraftigt. Heldigvis er de to andre så seje, men jeg føler altid lidt at jeg slet ikke fik set nok på dem, eller hjulpet hvor jeg skulle. For det var næsten umuligt på sådan en aften, hvor jeg ikke havde nogen arme og hænder. Det var faktisk rigtig hyggeligt alligevel og det er så befriende at mange "bare" har købt en pizza med fra den lokale på vejen. Det skal være nemt og hyggeligt. Og det er det.

Tilbage til morsygen, som har varet en uges tid. Man kan jo få lidt spat af ikke at kunne bevæge sig udenfor den lilles synsfelt uden råb og skrig. Men en ret så stor snert af mig, nyder det altså også. For han har jo bare brug for mig. Brug for sin mor og hvis der er noget jeg kan give ham, så er det da mig. Og som alt andet med børn, så er det bare en periode, om lidt er han igen vild med sin far og sine søskende og jeg må dele ham med dem også. Så jeg nyder vores nærheder og snuser ham i håret, når han ligger der på min skulder. Lille forsigtige Kalle. Ha ha. De sagde for noget tid siden i vuggestuen at de mistænkte han måske så dårligt. Den mistænke havde jeg ikke. De mente at han så dårligt og derfor ikke turde kravle op på ting. Stole og borde og sådan noget. Jeg sagde at han jo bare er en bangebuks forsigtig dreng. Det grinede vi lidt af og ugen efter kom de tilbage og sagde at han så perfekt og jeg havde ret. Faktisk har ingen af vores børn kravlet op på noget, så de har nok noget bangebuks i deres gener. Når man i forvejen er forsigtig, så er det særlig tydeligt i denne morsyge periode, hvor alt virker lidt farligt. Jeg passer på dig lille ven, ligeså længe du har brug for det. Og altid.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Okay som lovet kommer der her noget af det sjove og glade som selvfølgelig også er i mit lille liv på Nørrebro. Jeg tænker lidt at gøre det til en føljeton, det er nemlig så hyggeligt lige at sætte sig på rumpen og kigge på billeder fra den sidste tid og så skrive ord om de forskellige oplevelser. Store som små.

Jeg håber i har lyst til at læse med. Måske i kan finde inspiration i nogle oplevelserne, jeg linker til diverse steder under billederne.

En lille fin hyggestund med min Alfred med luksus most på fine Mirabelle i vores hood. De laver seriøst verdens bedste croissant. Han skulle faktisk bare klippes, men vi kom i god tid og kunne lige nå et kvarter her. Hans negle må simpelthen vidne om verdens bedste dag i skolegården. Hos frisøren småsnakkede vi og så slentrede vi hjem til resten af flokken, tanket op på mor søn love. Det var rart.

Her i byen er der så småt begyndt at lugte lidt af jul og i sidste uge opdagede jeg at en af julens smukkeste blomster er kommet i handlen. Amaryllis, eller de fire verdens hjørner. Jeg elsker den. Det gjorde min mor også og den minder mig altid om hende og om vores jul. Og så i går da jeg cyklede gennem byen så jeg at der var kommet de gode gamle store røde julehjerter op på granguirlander dinglende over Købmagergade. Jeg kan ikke lade være med at mærke sådan et helt barnligt sug i maven. Yay.

En frokostdate på toppen af Tivoli Hotel med min mand. Det var bare halvanden time, men det gjorde virkelig godt. Bare det at mødes nede foran bygningen og sammen tage elevatoren op til 12. etage. Det var speed hygge og så elskede jeg at tage min fine nye kjole på fra hm x erdem.

At opdage at der i vores stueetage er åbnet en rigtig fin café som laver super god varm kakao med skum. Jeg smuttede derned med de to store, mens Kalle sov lur i weekeden. Vi spillede krig og nussede med ejerens lille hund, Dolly. Caféen kan godt anbefales, der er lækker morgenmad og dagens suppe, kaffer og andet drik. Heaps Good Café hedder den og stemningen er helt rolig med god musik og blød sofa..

Zoologisk Museum er og bliver altså bare et hit. Vi bor ret tæt på, så ungerne kan selv cykle derhen. Altså ikke alene, men sammen med os. Det er meget børnevenligt og så er der bare pænt og lækkert på trods af døde dyr over det hele. Caféen er god og der er et stort rum, hvor man må røre ved knogler og udstoppede dyr og så er der også en masse grej til ungerne. Jeg grinede faktisk mens vi cyklede. Mig forrest med lille Kalle bagpå, så Selma og så Alfred og til sidst Søren. Hold nu kæft hvor vi fylder op i gadebilledet og så sætter Selma farten, som er langsom. Om lidt så fiser Kalle afsted på løbecykel inde i midten et sted.

Juleguf nummer et, stærkt efterfuldt af snebolde og dernæst juleskum. Ikke så meget andet at sige om den sag. Vi tømte to bakker og jeg skal klart have tanket op til næste weekend igen.

Podcast, som jeg virkelig er blevet glad for at lytte til. Især på cyklen eller på gåben. I dag da jeg cyklede til arbejde hørte jeg Tårekanalen. Det er en podcast om de ting i kulturen, der rører os til tårer. Det kan være om en film, en god bog eller noget musik. I dag lyttede jeg til et afsnit med denne seje gæst som fortalte om, hvorledes filmen Titanic, rørte hende. Hele vejen på min cykel skiftede jeg mellem at smile og at tude. Den film rørte mig så meget tilbage i 90'erne. Der var tilsat lydsekvenser fra filmen og jeg blev taget med tilbage til mine unge dage, hvor jeg var stormende forelsket i Leo. Tror simpelthen jeg må gense den snarest. Podcasten er generelt så utrolig fin. Stemmen bag er sød og behagelig. Lyt med her.

Og nu til det, som fik mig til at smile det aller største smil. Min Alfred, han fylder 8 år i marts og han har ventet og ventet og ventet. Og så endelig i morges faldt hans første tand ud. Vi sprang rundt alle fem jublende og hurra råbende. Kalle sprang op og ned af glæde, selvom han ikke fattede en brik. Og Søren og jeg kiggede på hinanden, på den der helt særlige hemmelige mor og far måde. Jeg glæder mig allerede til at agere tandfe, når han sover tungt i aften.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Her. Det gør jeg. Det var min søde far som gjorde mig opmærksom på det. Der har simpelthen været for meget tristhed ind over vores familie og vi trænger til at sætte os ned rundt om et bord med god mad og masser af vin. Fortælle gode historier og bare acceptere hinanden som dem vi er. Jeg trænger sgu til at grine sådan et grin, som kommer helt dybt nede fra maven af. Sådan et grin som nærmest gør ondt og får tårer til at løbe. Sådan et kan ikke bare trylles frem, ja altså med mindre man er tilhænger af sådan noget latter halløj, som der engang var inde på rådhuspladsen. Det skal komme naturligt. Og føles naturligt for mig.

Jeg har lidt sådan en følelse af, at jeg kun lige har klaret en semi høj bakke og at alpe d´huez venter forude. Det føles som når man starter på at renovere sit hjem, så følger der altid en masse ekstra med. En ekstra fodliste, endnu en væg at vælte, maling og andre opgaver som dukker op hen af vejen. Sådan er det også for mig, fjernelsen af mit underliv var et skridt på vejen og det er som om, at lægerne nu bare venter på at jeg giver grønt lys til næste etape. Hvis jeg giver det, overhovedet. Jeg ved det ikke, men for nu lader jeg det ligge i det uvisse.

Jeg er lige kommet ud på den anden side - eller er jeg? Det føles ikke helt sådan. Jeg er ude, men stadig lidt inde. Inde i mit hovede. Og alt jeg egentlig bare vil være, det er at være glad og rask. Og faktisk er jeg jo helt perfekt rask. Jeg ville ønske jeg bare kunne sætte et stort fedt punktum og så bare nyde live med et stort grin inde i maven. Det vil jeg øve mig på at gøre det næste stykke tid. Øve mig på igen at se alt det gode og glade som heldigvis er hele vejen rundt om mig ude i livet.

Så jeg vil love mig selv (og Jer), at det næste jeg skriver her på domænet, det bliver noget med smil og ægte glæde. Men ovenstående er jo altså mit liv lige nu, det som fylder mest efter fem uger, hvor jeg ikke har gået på arbejde, har været og er stadig usigelig træt og har haft alt for mange af de tunge slags tanker. Jeg parkerer den del, for en tid - jeg orker den ganske enkelt ikke længere. Nu vil jeg se på alt det gode og så vil jeg glæde mig til den boblende fornemmelse som et kæmpe grin udløser. Kom hid kære glæde, jeg tager imod med åbne arme og kindkys på begge kinder.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg prøver som udgangspunkt at lære noget hver dag. Stort som småt. Vigtigt som ligegyldigt. Jeg kan bare godt lide at lære noget, også selvom det er noget jeg aldrig skal bruge til noget. Nedenstående lidt blandet jeg har suget til mig de sidste dage.


At den kærlighed som en mor og en far har til deres barn - I ved den indforståethed der opstår, når barnet gør noget sødt, siger noget sjovt eller bare ser kær ud. Lige præcis den kærlighed, kan være lige så vild, som forelskelse. Det synes jeg er så fint og jeg forstår det bare så godt. Jeg siger ikke, at det kan bære kærligheden og forholdet alene, men den følelse det giver nede i maven, når man lige kigger på hinanden, hen over spisebordet med det der helt særlige "forældre" blik det er stærkt. Jeg tror ikke man kan have den følelse med nogle andre, i hvert fald ikke helt på samme indforståede måde. I en tid med små børn, er der ikke super meget tid til bare at være kærester og forelskelse går op og ned - men forældre kærligheden, som man har sammen, den består også i travle dumme tider. Tak for at sætte ord på det Heidi aka Meyermorblog.

At der er noget som hedder fæcestransplantation. Sagt i menneskesprog, så hedder det at flytte menneske lort fra et menneske til et andet. Ad ik? Men det er noget man gør, for at behandle sygdom i tarmene, da bakterien i lort (det store, pøller, afføring??) er virkelig god og kan hjælpe patieneter med særlige sygdomme i tarmene.

Jeg var i den smukkeste skrædderbutik på Nørrebro, da jeg havde nogle bukser som skulle lægges op. Butikken var æld gammel og der var så meget at kigge på. Fjer, en virkelig fin tambur hat, og de største skrud af nogle kjoler. Damen som ejede skrædder butikken fortalte om et særligt skrædderlaug og en årlig konkurrence. Det lød så fint. Og så sagde hun at hun ville opgradere mine bukser betydligt ved at lægge dem op i hånden.

At det er vigtigt at man som voksen har et sted, hvor man kan være den lille. Et sted hvor det er ok at græde, at sige de forkerte ting at være ustruktureret og uperfekt. Det er vigtigt! Det skal jeg øve mig på. Altså at være den lille, at kaste ansvaret fra mig, bare en lille bitte gang imellem.

Min datter lærte mig også noget jeg vidste i forvejen, nemlig at alle plakaterne i byen betyder at Danmark skal finde ud af, hvem som skal bestemme, at vi skal blive enige alle sammen og at man først må bestemme når man er 18 år - for så er man ægte voksen. Det var faktisk helt rart med en opfrisker. Tak lille skat.

Så lærte min mand mig at vores bryggers faktisk er vores virkelig liv. Vores virkelige hemmelige liv. Vores bryggers med rod i stabler, vasketøj - både rent og urent, overtøj, fødselsdagsflag, batterier, elpærer og toiletpapir. Alt det andet ordentlige og pæne i de andre rum, det er bare noget vi leger. Ha ha, han har sgu lidt ret.

Og sidst, men faktisk det aller bedste og det skal man gemme til sidst. Jeg var ovre på Rigshospitalet i går i forhold til det her. Der fik jeg af vide af den fineste damelæge, at det er helt okay at jeg tager hormon. Der faldt verdens største sten fra mit hjerte og fra mit hovede. Hun havde noget forskning med hun vidste mig og hun havde talt med kolleger i hele europa - det var bare så fedt at hun vidste hvad samtalen gik ud på og havde undersøgt på forhånd. Sådan er det sgu ikke altid i vores sundhedssystem. Yay for hende.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Indlægget indeholder reklame.

Så har mine børn har iført sig deres vinterklæder. De to små er hoppet i heldragter og den store er for første gang ikke hoppet i en flyverdragt, men ned i en vinterjakke og når det bliver koldere, så er der skibukser til. Sidste år blev det jo faktisk ikke særlig koldt og når man er skolebarn, er det ikke helt så nødvendigt at være dækket ind på understellet, som det er for børne og vuggestue børnene.

Jeg sagde for lang tid siden ja til at teste overtøj fra danske Name It , et mærke jeg har kendt siden Alfred var baby og jeg synes de har udviklet sig meget igennem årene der er gået. Jeg husker det som ret spraglet og sådan lidt kedelig formet, men også med få pæne styles. Jeg synes dog de har oppet sig gevaldigt de sidste mange år. Der er stadig lidt spragl og heldigvis for det, for vi har jo alle forskellig smag. Der er dog også en del mere roligt tøj og man vil. Strik i afdæmpede farver og gode basisvarer. Alle mine børn har tøj fra Name It og især deres lækre uld strømpebukser bor i flere farver her hos os. Vi har aldrig brugt deres overtøj før nu. Jeg oplever lidt at især et par mærker på markedet, har en stor indflydelse på valg af overtøj for mange familier. I hvert fald her i København. Vi har også været der, jeg vil slet ikke sige noget dårligt om det - blot konstatere at det er ret så dyrt, hvis ikke man finder det på tilbud. Her synes jeg Name It har nogle ret gode priser. Nu har mine unger jo ikke brugt tøjet så længe, men kvaliteten er virkelig lækker. Tøjet er selvfølgelig vind og vandtæt. Stroppe og hætter er aftagelige og alt overtøj er åndbart. MIne børn elsker når der er sådan en dimmer til tommelfingeren i ærmet. Jeg har ladet mig fortælle det hedder et snefang. Og så er der reflekser på tøjet også. Jeg er vild med det og synes det hele klæder dem super godt.

Faktisk var jeg først lidt skeptisk i forhold til Kalles dragt, da jeg ikke er så meget for print på overtøjet. Men han ser så kær ud i den og den sidder rigtig godt på ham. Jeg synes ellers hurtigt flyverdragter gør de små til sådan nogle kuglerunde bolde. Det gør den her ikke. Og så synes jeg faktisk at isbjørnene er rigtig fine. Selma var helt misundelig på den.

Kalles vinresæt til vuggestuen.

Flyverdragt Name It her // Angulus støvler her // Elefant hue Selana her (på tilbud).

Jeg synes storedrengsjakken, som vi kalder den herhjemme er sej. Den en enkel, men med en lækker hætte, rigtig gode lommer både i siden og oppe på brystet. Og de gode snefanger dimser i ærmerne. Bukserne sidde ret højt, sådan så man ikke skiller på maven.

Alfreds vintersæt til skolen.

Bukser og jakke fra Name it her og her // Halsedisse fra FUB her // Vinterstøvler fra Superfit Tedd her // Hue fra Carhartt her .

Selmas dragt er enkel og fin. Og en flyverdragt er stadig perfekt, når hun går i en børnehave, hvor hun er en uge her i byen og to uger på landet ude ved vandet. Jeg ved hun er varm over det hele. Varm og tør. Både Selmas og Kalle flyverdragt lynes et stykke ned over benet. Det gør det super nemt at hoppe i dragten og få den hurtigt på. Og det tæller stort, især når man går i skolegruppen i børneren.

Selmas vintergarderobe til børnehavelivet. Vanter bliver der købt sådan ca. 1000 af, da de på forunderlig vis har det med at forsvinde.

Flyverdragt Name It her // Støvler fra Angulus her // Hue fra MP her // Fingervanter fra HM her .

Det er jo ikke raketvidenskab, men så alligevel. Der findes så utrolig meget på markedet til vores små. Og jeg er sikker på at langt det meste er super godt. Med det her overtøj synes jeg man får pænt design og kvalitet for en rimelig pris. Vinterens komme er simpelthen sådan en dyr årstid, når man har børn. De vokser jo og ofte skal alt skiftes til en størrelse eller to større. Jeg er sikker på mine tre er ret godt dækket ind, så er det jo bare at vente og se om det overhovedet bliver rigtig koldt i år.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments