Kender i det, når ens tæer krøller sig lidt sammen inde i skoene? Det gør jeg. Også selvom jeg er ret åben og ikke særlig genert. Der er dog få ting som jeg er ret så flov eller egentlig mest af alt bare rigtig træt af. Der er nok emner i de flestes liv som kan være svære at tale om. Eller at stå ved. Jeg vil prøve i dette indlæg at stå ved noget, som jeg ikke er stolt af, men som jeg arbejder på.

Der er så meget fokus på at vi er perfekte som vi er, at vores kroppe er fine lige meget hvordan de ser ud og føles. Det er jo rart med den vinkel på kroppe, når modpolen fokuserer på at vi skal være perfekte efter en helt særlig kropsskala. Hvad det perfekte er, det ved jeg ikke og jeg vil heller ikke prøve at svare på det. Det vigtigste er nok bare at vi har det godt med os selv. Det behøver slet ikke at være kroppens udseende, som sætter den dagsorden. Det er ikke altid det som er synligt for andre der gør ondt. For mig handler det meget mere om sindet. Om hvordan jeg har det indeni. Jeg ved godt det hænger sammen og det gør det også for mig, men følelsen af at have det godt med mig selv, er bare ikke altid afhængigt af om mit ydre er "perfekt" eller ej.

Noget som jeg synes kan være svært at tale om det er sex, ja eller mangel på samme. Lyst til sex, bum -eller mangel på samme. Efter børn, er det svært sådan helt at føle sig sexet og føle sine egne behov. At give plads til dem og at give efter. Sådan har jeg det. At være gravid, føde og amme gjorde ikke noget skide godt for mig på det punkt. Nogle får øget sex lyst under en graviditet og lad os sige det helt mildt, så var jeg på ingen måde en af dem. Desværre. Og nu er der så mange små i mit liv som til daglig har behov for at være tæt på mig, som har behov for kram og nærvær. Behov for hjælp til bad, tandbørstning, tøj og putning. Og når tiden kommer til at børnene sover, så kan jeg ikke altid overskue andre end mig selv og min sofa. Jeg kan ikke finde overskuddet til igen at skulle være noget for nogen. Igen at skulle være helt tæt med et andet menneske. Inde i mit hovede ved jeg godt det ikke er ok, for jeg ved godt hvor vigtigt det er, at huske vi ikke kun er et team, men at vi er ægtefolk. Min mand og jeg. Og ægtefolk har jo det her helt særlige twist, i forhold til hvis vi kun var et team - vi er intime sammen. Hvis ikke vi har det sammen, så dør kærligheden nok med tiden. Den tørrer simpelthen ud. Jeg har sgu kæmpet lidt med det. For mig har det at blive mor så også betydet tab og at jeg fik af vide at jeg har 70 % risiko for at få kræft i brysterne og også en høj risiko for at få kræft i underlivet. Begge områder på kroppen som er forbundet med sex, så er det sgu svært at føle sig dus med sin mor krop med sådan en viden, oveni at man har skubbet en baby ud, som har spist af ens bryster. Det har været svært at finde ind til den sexede kvinde inde under alle lagene. Det er mine årsager, men egentlig behøver der ikke være en årsag som sådan. Der behøver ikke være børn og dårlige gener for at mangle lyst. Noget jeg har lært, det er at det hjælper at få talt med sin partner om den store fede elefant i rummet. Det skal ikke tales ihjel, men for mig har det hjulpet at sige højt til min mand, at jeg godt ved det ikke er optimalt det her og at jeg er sikker på, det ikke skal være sådan forevigt. At jeg gerne vil have sex og at jeg gerne vil have lyst igen, sådan ægte. Det har også hjulpet mig at vi aftaler på forhold ( og det er nu jeg krummer mine tæer mens jeg skriver det). Men sådan er det altså, vi kan godt aftale om morgenen, inden vi siger farvel at vi i aften skal have sex. På den måde kan jeg i mit hovede og krop bedre overskue det og det udelukker jo altså heller ikke at der stadig er plads til at være spontane derimellem. Kan i klare det?

Åh der er så meget vi kan donke os selv i hovedet med. Jeg har en fornemmelse af, at mænd ikke altid er helt ærlige overfor hinanden når de taler om sex - der tror jeg trods alt vi er bedre os kvinder til at at sige til hinanden at det kniber med lyst og overskud.. Eller hvad, overdriver vi også? Jeg tror vi alle har brug for at blive vandet enormt meget af vores partner, ikke kun med sex men også med ros og kærtegn (og blomster og diamanter) Og så skal det være okay at sige det højt, vi skal ikke være flove over manglende lyst. Det er jo bare et øjebliksbillede af et forhåbentlig langt liv. Livet, lyst og sex om to år er ikke nødvendigvis det samme som nu. Og at sige det højt er første skidt på vej mod noget nyt. Det er at gøre noget og at være bevidst om at det er nødvendigt at noget skal gøres. For sex er en del af at være kærester og jeg er sikker på, jeg nok skal blive endnu bedre til fortsat at være intim med min mand, oveni alt det praktiske teamwork vi har kørende her i butikken.

Ps. Ovenstående billede var simpelthen det eneste billede jeg kunne finde af os sammen. Det er fra i sommers, det siger lidt om hvor fokus er, for der var uendelig mange af børnene.  

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Okay, i er flere som gerne vil have mere mode - så jeg tænker at "smukke klæder" bliver en mere fast genganger. Og heldigvis synes jeg det er ret så hyggeligt at lave. Nogen gange vil det blive et indlæg med noget af det jeg selv ejer, sådan så tøjet kan ses på og andre gange vil det være som herover. Altså med klæder som jeg gerne ville eje og som jeg finder smukke. Jeg kan næsten snuse foråret, i hvert fald i mine drømme og i få glimt når lyset og solen sender den helt særlige kraft afsted ned i vores kolde danske hjerter. Derfor har jeg fundet noget som kan bruges lige nu mens det stadig er gråt og koldt, men i lag for at holde på vores varme. Så kan vi som tiden går langsom afklæde os det yderste lag, mens det forsigtigt begynder at spire udenfor. Ihhhh hvor jeg glæder mig. Kan i mærke det? Jeg tror det bliver godt dette forår. Men ærlig talt så ville nogle dage med strid frost og lidt sne nu også bringe mit barnlige smil frem. Når jeg shopper, så tænker jeg altid på hvordan tøjet kan bruges på forskellig vis. Sådan er det også med ovenstående. Det meste kan bruges sammen på den ene eller den anden måde. Jeg vil prøve at gå frem stykke for stykke og fortælle hvordan jeg ville style det.

Den blå strik - en Ganni look-a-like, sådan en strik kan bruges til nærmest alt jo. Lige her tænker jeg den kunne være top fin udover den grønne og den gule kjole. Den ville også være fin indenunder den overdrevet fine jakke sag fra Ganni, den med de gule blomster.

De gule bukser og sølvtoppen er det helt perfekte match, det er fra Ganni og ikke helt billigt - men jeg elsker at blande det festlige med det mere casual. Det ville være flot med de fine sneakers, men også sejt med noget med hæl. Jeg ville bruge blusen nede i bukserne. Mand det gad jeg godt at eje. Jeg er og bliver fan af Ganni.

Den smukke blå kjole med det fine snit ville jeg i denne kolde tid bruge udover et par jeans, med en strik eller en habitjakke over. Til sommer ville jeg tage bare ben på med de prikkede strømper og de skønne sneaks.

T-shirt, som er fin til bukserne med det lækre print. Et rigtig pænt miks. Efter jeg har fået fjernet mit underliv, har jeg det faktisk bedst med ikke alt for stramme bukser. Tænker disse ville opfylde dette og samtidigt være pæne.

Den grønne kjole er jo også virkelig pæn bare som den er og gerne med støvlerne til. Og så ville jakken med de gule blomster også være rigtig flot til. I denne tid ville jeg bruge den med strømpebukser eller bukser indenunder. Til sommer med fine strømper og sko eller bare tæer i sandaler.

Den lange gule kjole. Farven, ahrmen altså den er flot. Til sneaks, pumps og sandaler. Knappet helt op som på billedet, men jeg ville helt klart mest bruge den med åbne knapper foroven. Jeg ville putte en top med blonder eller en t-shirt med noget sejt print under.

Det var ordene om "de smukke klæder" for nu. Det hele ville for øvrigt bruges med røde negle og fine spænder i håret. Jeg er blevet så glad for spænder og forskellige måder at bruge dem på. Næste "smukke klæder" bliver måske konverteret til smukke accessories istedet. Og så er i også flere som efterspørger et indlæg om hvad det egentlig er jeg skal lave og det skal i få. Jeg skal bare lige have lidt mere at fortælle først. Lukket nogle aftaler og sådan. I ved det med færgerne ik? Det kommer og jeg håber det bliver snart.

Tak for jer. Hi hi, tænk at I kan at bruge mit tøjvalg til inspiration. Det havde min familie nok ikke regnet med dengang jeg var barn. Min mor arbejdede i en, dengang ret sej, tøjbutik i vores hjemby og da jeg blev gammel nok til selv at cykle ind til hende efter skole, korsede hun sig og nærmest gemte sig bag disken når hun så mig. Jeg havde for det meste gummistøvler og en alt for stor tophue på, som var trukket helt ned i panden. Der gik lang tid før jeg fik mine egne øjne op for alt det smukke som hang lige der på alle bøjlerne i butikken.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg har tidligere skrevet om dengang jeg mistede min mor, samtidig med at jeg selv næsten lige var blevet mor. Du kan hvis du har lyst læse det her.

Det var mildest talt en rigtig svær tid. En svær tid som ramlede lige ned i den bedste tid. En sårbar tid. Den tid hvor hele mit lille liv blev vendt på hovedet og meget af det jeg kendte til i forvejen fik en ny betydning. Både fordi jeg var blevet mor, men også fordi hele min familie blev ændret, nu min mor ikke var længere. Jeg havde svært ved at tale om det fordi jeg havde en følelse af at det var svært at forstå for andre. At forstå det jeg gennemgik inde i mit meget trætte hovede. Det var i den periode, jeg lærte mig selv (ganske ubevidst) ikke at trække mit vejr helt ned i maven, for hvis jeg gjorde det, så kunne jeg mærke mig selv alt for godt. Jeg turde ikke mærke mig selv. Jeg turde ikke slippe, det kunne jeg jo ikke - for jeg havde lille Alfred at tage mig af. Mit lille ørebarn, som sov utrolig dårligt og var meget sulten om natten. Derfor trak jeg kun mit vejr halvt og på den måde kunne jeg holde sammen på mig selv. Det gjorde desværre at jeg heller ikke mærkede så meget andet. Jeg var holdt op med at græde og drønede derudaf med mødregrupper, babysalmesang, veninder og min kæreste - de fik mig alle sammen halvt, jeg ved ikke om de mærkede mit fravær, for jeg grinede og smilede stadig. Jeg huskede jo mit gamle jeg, så jeg vidste godt hvordan jeg skulle agere "normalt". Det var bare sådan en tom følelse for mig selv, næsten som ikke at føle sig som et rigtig menneske, men blot som en skal. En tom skal. Jeg vidste hele tiden godt at det var tosset, men jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle komme ud igen.

Heldigvis begyndte jeg efter noget tid i en sorggruppe hos Kræftens Bekæmpelse . En gruppe som var tilrettet de 25-40 årige som havde mistet en eller to forældre. Jeg tror vi var omkring 10 mennesker og så var der en psykolog som styrrede samtalerne. Psykologen sagde en af de første gange, at vi alle havde det tilfælles, at vi desværre betalte en høj pris for at have haft en rigtig kærlig relation til vores afdøde forældre. Det var egentlig meget rart, for det var jo sandt. Vi havde brug for hjæp, fordi savnet var for stort, for uoverskueligt. Det var en god gruppe, det var det - men jeg var ikke samme sted, som de andre Jeg var der hvor de andre var i forhold til sorg over tabet, men samtidig var jeg også det mest lykkelige menneske i hele verden. Jeg var blevet nogens mor. Jeg havde en baby derhjemme, som jeg savnede mens jeg sad der og bearbejdede min sorg sammen med de andre. Derfor fyldte min sorg ikke på samme måde, det fik den ikke plads til. Ingen af de andre var blevet mor midt i kaos, faktisk husker jeg kun at en enkelt havde et lidt ældre barn. Jeg husker også at det var svært ikke at have nogen at dele mit dilemma med, min splittelse i følelser. I gruppen kunne jeg stadig ikke helt mærke mig selv, men jeg slap lidt og det hjalp mig utrolig meget at lytte til de andre. Og jeg fortsatte faktisk i gruppen i flere år. Det var trygt og godt og for mig var det et frirum og en måde at observere andres sorg på, når nu jeg ikke mestrede det selv.

Det var først den dag min barsel var slut og jeg var tilbage på mit arbejde at jeg slap helt. Lige pludselig havde andre ansvaret for mit lille barn og der lige midt i det hele, kom jeg til at trække mit vejr helt i bund og med det kom tårerne. Og pludselig kunne jeg slet ikke stoppe igen. Jeg græd over min mor, jeg græd over at jeg havde mistet hele min barsel til først sygdom og siden sorg. Den var slut og havde på ingen måde været alt det jeg havde drømt om. Den havde været overlevelse og sorg - ...midt i glæde og uendelig stor kærlighed. Jeg blev sendt hjem og startede hos en psykolog og det var der jeg lærte at trække mit vejr igen, at mærke mig selv igen. Det har taget lang tid og jeg holder stadig i perioder på mit vejr. Det er åbenbart min forsvarsmekanisme, når noget er svært, og det er livet jo af og til.

Lille Alfred som lige om lidt bliver 8 år.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Nogengange går tingene stærkt og det gjorde det med vores opdaterede børnerum i stuen . Eller i hvert fald sådan ret så semi stærkt, når man gør de feste af dagens gøremål med tre små lige i rumpen. Heldigvis var min mand med på idéen. Jubii for ham og også for at han er så god med boremaskiner og malerpensler. Det havde jeg sgu ikke regnet med da jeg mødte ham. En jurist som havde jakkesæt og slips på hver dag, slips som jeg simpelthen aldrig har lært at forstå. Helt ærligt hvad laver det der, hvad er det? Nå, men jeg synes nu stadig han ser fin ud når han drager på job i sit "kostume", men jeg kan bedst lide når han kommer hjem og hopper i helt almindeligt tøj igen. Han er så ordentlig og når noget skal gøres, så skal det gøres rigtigt. Så han fik malet hele rummet en sen aftentime, lige præcis det rum har nemlig ikke været malet siden vi for 7 år siden flyttede ind, så den hvide var blevet lidt grå.

Min ide om skrivebord langs vinduet, røg ud til siden og jeg synes det blev bedre det vi endte ud med selvom det var ret tilfældigt. Vi skulle til IKEA og se efter noget andet, da jeg så et ret enkelt væghængt bord i bambus, med skuffer og en lille hylde til tegnesager. Helt perfekt til vores lille væg. Så den kom med hjem og jeg synes det blev ret så pænt og et sted jeg også selv kommer til at sidde ved. Ikea, kan altså noget. Der er virkelig meget skidt, men så lige pludselig rammer de helt rigtigt. Det er der mange som synes, for hold nu op der var mange mennesker.

Stolene (som også er fra IKEA) er de to stores til spisebordet, jeg tænker stadig vi skal have skamler fra Trævarenes istedet., men indtil da kan de nemt trække dem frem og tilbage. Knopper til skufferne, synes jeg var lidt kedelige, så jeg vil selv finde nogle at sætte på. Du kan finde bambus bord og reol her og det kan sættes sammen med flere dele.

Sofaen kom i en kæmpe kasse og jeg ved ikke helt hvornår jeg kan komme af med den, for ungerne har indrettet et helt hus derinde med malerier på væggene og i går spiste de frokost derinde. Jeg tror alligevel jeg lister ned med den i aften når de sover, den er ret så kæmpe og selvom vores stuer er store, så er den jo ikke ligefrem en fryd for øjet.

Jeg synes farven er så flot! Og den virker lige som jeg håbede. Altså i forhold til at sidde i den, læse bøger og bare hænge ud. Lille Kalle kravler op og ned i den i et væk. Og vil bare virkelig gerne være i den, det er dejligt. Jeg synes faktisk også at rummende hænger bedre sammen med den i stedet for daybed'en.

Reolen er stadig in the making.

Jeg er lidt i syv sind omkring væggen. Jeg har det ret stramt med billedevægge. Det er sjældent jeg synes de er rigtig pæne, det bliver hurtigt noget rod i mine øjne. Denne her er dog virkelig pæn. Jeg kan bare godt lide de rene vægge her hos os, men jeg vil nok alligevel vove mig ud i noget på den. Lige nu har vi faktisk kun et eneste billede på væggen i alle tre stuer. Det er måske nok for lidt. Vi har en del billeder stående på gulvet og i vindueskarme, måske nogle af dem skal op på væggen.

Ja og sådan gik den weekend alt alt for hurtigt. Den var god og rar ved os. Jeg håber jeres var det samme. Og så er det bare så rart at solen er tilbage for en stund, ahhhh lyset - det havde jeg savnet.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

1. Kunne jeg seriøst drikke Lizis Granola, den med belgisk mørk chokolade. Den er jo SÅ god.

2. Ordet "givtigt". Det giver mig gåsehus og tics. Kan vi ikke bare sige "givende" istedet?

3. Har jeg haft en lille uge som selvstændig .Jeg kan mærke at jeg stresser lidt over det, og gokker mig selv i hovedet over ting, som jeg slet ikke kan gøre noget ved. Jeg knokler med at sætte en masse små både i havet og med hver en lille båd som jeg puster afsted, drømmer jeg om den kommer tilbage forvandlet til en færge. Jeg er og bliver et utålmodigt menneske.

4. Når Kalle siger baba, så betyder det både Bamse, sæbebobler, Barbapapa og ballon - ret så sødt, men lidt svært at hitte rede i.

5. Skal jeg ud at spise med min mand i næste uge og jeg glæder mig usansynligt meget. I vores andelsforening ligger et virkelig fint sted, ja faktisk ligger der flere. Men det som nogle måske kender som Wascator, har skiftet ejer og hedder nu Omar. Det er så lækkert. Og så er det jo mega bekvemt bare at smutte ned og rundt om hjørnet.

6. Er jeg begyndt at glæde mig rigtig meget til vi åbner vores lille sommerhus op til påske. Sidste forår lavede vi nyt køkken og vi fik ikke brugt huset nok, i år skal vi så meget derop og nyde græs og strand. Åh og is fra Roses café. Og trampolin i haven, og og og...

7. Er det bare mig, eller er det som om Danmark ikke rigtig er kommet i gang endnu efter nytår. Den her uge har været sådan lidt dovent anlagt, som om vi alle sammen har lavet en intern aftale om at det først gælder fra på mandag.

8. Er vi begyndt at se Vikings på HBO - den er altså ret så god, selvom den også er voldsom. Det voldsomme er ligesom kombineret med en fin kærlighed. Den minder mig på en sær måde om Jordens børn bøgerne (hulebjørnens Klan). Det her med menneskehedens udvikling og at selv de helt primitive folkefærd indeholder kærlighed og masser af finesser.

9. Bliver jeg stadig forskrækket når jeg høre min stemme sige at jeg er mor til tre. Tænk at jeg virkelig er det. Og snart mor til hele to skolebørn. Det er sgu da skørt.

10. På en måde gad jeg godt spørge jer om der er noget særligt i gerne ville høre mere om eller måske noget helt nyt som i synes kunne være skide skægt jeg skrev om, men så er det jeg kommer i tanke om at jeg selv synes det er lidt anstrengende når folk spørger. Så jeg lader være og håber jeg rammer plet med det som jeg nu engang vælger at nedfælde lige her til offentlig skue. Men i er altid mere end velkommen til at slynge noget ud, så skal jeg love at gøre mit bedste for at efterkomme det. (Det her er skrevet med et smil)

Det var ordene og de var alle skrevet med et stort fedt ønkse om at i alle som én må have en skæppe skøn weekend.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Når man som jeg har valgt at være aktiv her på de sociale medier, så bliver jeg ret ofte spurgt ind til mine billeder. Her i blandt mit tøj. Hvor det er fra, hvilket mærke det er og hvor det er købt? Og det er bare så fint, jeg bliver kun glad af at kunne inspirere andre. Jeg tænkte at denne fine, omend noget grå udsalgsmåned, var en kærkommen lejlighed til at dele nogle af mine ynglingsklæder som præcis er på tilbud lige nu. Det har lykkes mig med nogle af dem, mens jeg med andre har fundet lignende - ja nærmest et endnu pænere bud. Jeg elsker de stykker tøj som indeholder uendelig mange måder at bære dem på, på den måde er levetiden virkelig også lang. Det er faktisk ret sjældent at jeg har helt samme sæt på flere gange. Det er ikke sådan at jeg ikke har det samme tøj på igen og igen, men sammensætningen er blot anderledes. Jeg bliver helt glad, når jeg finder en ny måde at sætte noget sammen på. Det er ikke noget jeg sådan planlægger, eller tænker det store over. Jeg stirrer bare ind i mit utrolig rodede klædeskab og så finder jeg lidt forskelligt, som jeg synes passer sammen.

Denne her kjole var kærlighed ved første lille blik og det er den stadig. Jeg bruger den virkelig meget, på alle mulige og umulige måder. Og så var det lige at jeg så den nu kan købes til det halve af hvad jeg gav. Så hvis nogen må eje den, så find den her. I vil ikke fortryde det.

Velour, så længe det ikke er den nervøse af slagsen så er jeg altså ret så stor en fan af det. De her bukser er jeg kæmpe glade for og de er på tilbud lige her .

Åh den gode vams og året hvor jeg købte noget som var lilla. Jeg som ellers slet ikke brød mig om farven, men denne lyse fine strik den har jeg boet en del i og gør det stadig. Jeg har fundet den nedsat her. Med gratis fragt. Den er kun tilbage i medium, min er også en medium og passer fint.

Mine ternede farmor bukser, dem bruger jeg stadig en del. Jeg elsker ternerne og deres snit. Jeg kan ikke finde præcis dem her, men jeg har fundet lignende. Og faktisk er de endnu federe. Så meget at jeg virkelig gerne selv ville eje dem også. Find dem her .

Min gode gamle nederdel med plisse. Den har en del år på bagen og er fra Zara. Jeg synes den er god som almindelig nederdel, men her om vinteren er den også fin udover jeans. Jeg kan desværre ikke lige hitte en med samme farve, men jeg har spottet denne, den er så flot og farven grøn tror jeg bliver stort i den næste tid.

Ynglings sneakers fra Asics. Dem kan jeg heller ikke finde lige magen til, men samme model i sej farve her og på tilbud.

Den lille sorte med et skørte twist. Vildt pæn synes jeg, både med noget under eller bare med stropper. Den er på tilbud her. Og den må jeg faktisk lige grave frem i skabet igen, alt for længe siden den har været på. Jeg tænker med en tynd strik og bukser under.

Mine pumps, de er så perfekte til mine fødder. De er nemlig ikke særlig vilde med hæl, men de her er gode og helt rare at gå i. Find dem på bud her .

Jeg er ikke selv den store udsalgshaj, jeg synes det er noget af en jungle og ofte er jeg typen som falder for det som hænger på stangen, hvor der står nye varer. Typisk. Jeg er dog sikker på at ovenstående kommer til at blive brugt i lang tid endnu, så hvis jeg ikke allerede ejede det, ville jeg hjertens gerne købe det på tilbud.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Grøn levestil. Det er mange ting og der er mange måder at leve klimavenligt på. Jeg har ikke selv den store højtråbende holdning til det. Det er der mange som har og det vil jeg lade dem om. Fuldstændig. Jeg kan bare godt blive lidt træt, når nogen mener at deres levevis er den eneste rigtige. Nogen som gør, at andre føler et pres. Et pres, som nærmest kan få selv den bedste til at tvivle på om det man gør er godt nok.

Der var et tidspunkt og faktisk er det jo ikke så forfærdelig længe siden, at den grønne bølge begyndte at rulle ind over Danmark. Jeg husker det særligt mens jeg var på barsel med vores førstefødte Alfred. Alt skulle være økologisk og bæredygtigt og især hvis man var en børnefamilie. Jeg kom engang til at købe den forkerte pakke vådservietter, det var der flere som kommenterede på. Avs. Før var der ikke helt så mange muligheder i forhold til valg af madvare. Nu er der mange. Der er økologi og biodynamisk og så er der alle de forskellige varer til mennesker som er vegetarer, veganere, glutenallergikere og alt det derimellem. Det er dejligt at der er noget til alle og hvor er vi dog heldige at vi bor et sted i verden, hvor der er så meget at vælge imellem i diverse supermarkeder. Man kan jo få ALT. I hvert fald her i København. Jeg er ikke sikker på, at der er helt de samme valgmuligheder i alle egne af Danmark og måske er der heller ikke helt samme behov for det. Eller det burde der jo egentlig være, for vi er vel alle de samme mennesker og formentlig med de samme fysiske behov og en ting er sikkert, vi har helt sikkert samme tarmsystemer. Behovet for at ville os selv og nok i særdeleshed vores børn det bedste er jeg sikker på vi alle prøver at efterleve. Og jeg tror på at børnene i nordjylland også har det rigtig fint.

Langt de fleste forældre gør det så godt de kan og træffer de valg som de mener er de bedste. Nogle valg bliver truffet udfra overbevisninger, andre udfra økonomi og så er der de beslutninger som bare træffes helt uden nogen specifik årsag. Det er simpelthen ikke alt i livet som behøver at være så tænkt. Så planlagt. Vi skal huske at give slip og bare leve, uden hele tiden at tænke over om alt hvad vi gør er det "rigtige".

Vi er hverken eller her hos os. Vi træffer de fleste af vores valg udfra vores overbevisninger, men også udfra vores økonomi. Og så er der en masse, som vi ikke helt sådan har tænkt over. Vi tænker over vores moder natur og tager nogle valg udfra det og også udfra hvad vi mener der er godt for vores kroppe. Visse ting køber vi altid økologisk, men ikke alt og hvis noget er udsolgt i økologisk version, så går jeg gerne med det ikke økologiske valg. Ligeså går mine børn heller ikke udelukkende i øko tøj, men jeg synes da det er rart at muligheden for at købe det findes. Vi vasker al tøj i neutral og bruger ikke parfume og andet parabene værk i vores produkter. Vores børn får slik, kage og is om fredagen. De voksne får den slags ofte. Vi får vaskeægte komælk på vores ( for det meste øko) havregryn om morgenen. Noget jeg dog altid tænker på når jeg handler det er dyrevelfærd og så vidt jeg har forstået, så hænger det ikke altid sammen med økologi? Og igen, så tænker jeg helt sikker slet ikke nok på dyrevelfærd i forholds til mange andre, men jeg prøver at have det med mig.

Vi cykler når vi skal noget og slukker lyset i de rum vi ikke er i om aftenen og når jeg er alene hjemme er det ikke altid jeg trækker ud, når jeg bare har tisset. Vi køber en del brugt og sælger eller giver det videre som vi ikke længere bruger. Egentlig gør vi det bare så godt vi kan og jeg føler i min mave at det er godt nok. Og det håber jeg også mine børn synes. Jeg er helt åben for alle muligheder for forskellige måder at leve på og jeg tager hatten af for dem, som træffer et valg om kun at følge en bestemt vej. Jeg kunne bare godt tænke mig at vi ikke dømmer hinanden så hårdt, men har en tiltro til at vi alle gør det bedste vi kan og at vi ikke alle har samme forudsætninger for de valg vi træffer.

Det er et svært og vel nærmest umuligt regnestykke hvis vi i alt hvad vi gør, skal være 100% tro mod vores klima, dyrene, tarmsystemer og vores hud. Det må simpelthen være de få som går all in på alle fronter. Vi kan tage vores egne små kampe og føle vi gør en forskel eller lade være, hvis ikke vi orker, det synes jeg er helt okay. For oveni i alle forventningerne om at vi skal leve forholdsvist grønt, så skal vi også være tynde, have den rette hørdug, de rigtige sko, den perfekt fletkurv, have det fedeste job, kende til alle de seje steder i byen og have samtalekøkken. Pyha det er sgu svært. Og jeg er endda voksen og var det heldigvis også da bølgen rullede ind over os. Jeg ville nødig være 17 år igen.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Vi har nogle rimelig store stuer i vores hjem. Tre styk faktisk. En sofastue, en spisestue og en fnah-stue. Den sidste er nemlig sådan lidt uden formål agtig, det er en gennemgangsstue, den man kommer ind i fra gangen. Det er lidt skørt at vi ikke udnytter den bedre, især fordi vi har alt for mange børn og de fylder i forvejen ret så meget inde i vores stuer. Det er som om vi altid krymper os sammen på den samme plet. Og det er jo egentlig også hyggeligt nok, men når nu vi har en del plads og i særdeleshed også gulvplads i den uudnyttede stue, så har vi besluttes at den nu skal udnyttes mere og bedre. De to store børn bruger ikke deres værelse så meget, de siger det er fordi det ligger nede i den anden ende af lejligheden og så er det også et ret lille værelse til to børn. På sigt skal der en væg op i en af stuerne, sådan så vi får et ekstra værelse. Men ikke endnu. Om nogle år måske.

I den uudnyttede stue, som nu bliver en udpræget legestue skal det hele laves mere indbydende for bønene og i det hele taget, skal rummet være et man gider at hænge ud i. Mine bøger må vige pladsen i reolen, sådan så der kan blive plads til flere af ugernes legesager. Vi vil også få lavet et lidt højt langt skrivebord, så de kan sidde der og tegne og skrive, istedet for ved det meget lille bord som står der nu. Hvis ikke de sidder der, sidder de ved vores spisebord og hver gang vi skal spise, skal de rydde det hele. På deres eget kan det flyde - i en hvis grad i hvert fald. Vi tænker også at lave en lille gamer- plads til Alfred. Den nuværende daybed kunne evt. skiftes ud med en lille sofa, det tror jeg faktisk kunne blive helt godt. Daybed'en er vildt fin, men man sidder dårligt i den - man ligger bedst og vel egentlig også deraf navnet på det pæne møbel.

Hvordan har i det med børnelir i stuen? Jeg har det overordnet rigtig godt. Jeg synes det hygger og giver en masse personlighed til rummene, så det er slet ikke sådan at de ikke må være over det hele, men når nu vi har pladsen så er det da dumt ikke at bruge den. Egentlig er det relativt let at opdatere det ,som allerede er med få midler. Og så elsker jeg at man kan sælge det som skal videre via dba eller Instagram. På den måde skal vi ikke op med så mange penge. Ellers gør tæpper, puder og billeder på vægge jo også en del. Vi har et ret stort dominerende tæppe i sofastuen, som jeg har arvet fra mine forældre - det skal min far have tilbage for en tid. Så jeg tænker også det kunne blive fint med et nyt gulvtæppe i legestuen. Det både hygger og er rart at sidde på, så numserne ikke bliver for kolde. Jeg har det bedst med rolige flader, så vil jeg hellere lege lidt med tilbehøret.

Området som det ser ud nu med daybed og lille bitte tegnebord. Bordet skal væk og kommer nok ind på Kalles eget lille værelse. Sofaen skal stå samme sted som vores daybed, men er en del mindre i længden, så der kommer ekstra plads.

Små fine sofaer som ville gøre sig utrolig godt i vores legerum. Når sådan et rum kommer til at være ret så synligt og jo stadig vil fungere som gennemgangsrum, så er det vigtigt at det hele passer sammen med resten af indretningen og det ville begge disse basser gøre. Tror jeg er mest pjattet med den gule .

Tænker det kunne være rigtig smart at benytte den brede fine vindueskarm til et skrivebord med høje stole. Sådan et specialbygget et i forlængelse af karmen. Så kan planter og lampe stå inde på selve vindueskarmen, så er der god plads til tegnesager og diverse dims. Den lille plads med væg, hvor billedet hænger ville være et godt spot til den lille gamer station.

Den høje stol er fra Trævarerfabrikernes Udsalg // her . De andre billeder er inspiration fra Pinterest. Jeg ville bestemt også udnytte pladsen under bordet og stille kurve med nogle af Kalles legesager.

Reolvæggen er allerede præget af børn, men jeg tror jeg rydder lidt flere af mine bøger og gør plads til kasser med alt deres perler, piperensere og alverdens ting og sager.

Så er der blot tilbage at tale med min mand om det, ha - jeg kan jo få ham til at læse med her. Han havde en fridag i dag og har derfor været hjemme. I morgen tidlig skal alle mand afsted, undtagen jeg - i morgen starter min helt nye hverdag nemlig. Uhhh.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg sidder helt krøllet sammen i vores sofa, som snart er alt for lille til alle os. Det er den aller første dag i vores sprit nye år. 2018, det lyder pænt, jeg har noget med lige tal - de er bare lidt bedre end de ulige. Tyveatten, det må simpelthen blive et rart år.

Jeg ved ikke helt om børnene har glædet sig mest til selve nytårsaften eller til i dag. For lige præcis i dag, den første, der er der meldt grønt lys på non stop tv og ipad. Vi skal have burger og pizza ad libitum og vi skal slet ikke have rigtig tøj på. Det eneste vi skal på et tidspunkt, det er en tur ud. Bare en kort tur ud efter frisk luft og gode pizzaer. De store sov helt til kl. 9.30, hvilket er ret meget her i vores husstand og selvom jeg er træt og stadig har ondt i min lunge, så mærker jeg små glædesbobler i maven.

I går var sådan en dag hvor alt bare klappede. Vi trængte så meget til latter, musik og dans og det fik vi. Faktisk i stride strømme. Vi var sammen med gode venner. Og i går var det 10 år siden jeg mødte dem for første gang. Uh den nye kæreste i gruppen. Dengang var der ingen børn, kun en inde i en af maverne. Nu er vi seks voksne og syv børn. Kalle blev puttet i hans lille rejseseng og sov sig trygt igennem høje brag og stopdans. De store festede med de voksne og jeg kunne se i deres øjne at de var seje og stolte, samtidig med at de også synes det var lidt mærkeligt at vi dansede fjollet rundt på gulvet. Jeg kan godt huske det selv, den der følelse af at mine forældre blev lidt fjollede sådan en aften. Alt var godt og det er længe siden jeg har grinet så meget og så højt. Især under flamberingen af desserten - crepes suzette, hvor vores søde veninde var ved at få nogle utrolig høje tindinger. Shit, det var noget af en stikflamme den pande fik sendt afsted. Jeg smilede bredt, da vi alle stod ude på villavejen med alverdens grimme beskyttelsesbriller på og raketterne farvede himlen i fine farver. Over børnenes glædes hyl over hver en raket som blev sendt afsted. Da vi alle sammen sprang ned fra stole, skamler og sofaer. Lige ned og ud i det nye. Da jeg krammede min mand lidt ekstra hårdt, fordi vi begge mærker følelsen af at noget er lykkes.

Tænk at sidde lige her. Det er dejligt.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Min mor hun bekymrede sig alt for meget. Om alt og om ingenting. Eller også var hun bare meget tænksom, faktisk nok bare en kombination af begge. Jeg bekymrer mig også. Slet ikke på samme måde og slet heller ikke i lige så høj grad. Det gør jeg ikke, men der er tidspunkter hvor mit sind går i et slags bekymrings-mode. Egentlig styrer vi jo ikke helt vores tanker. Vores sind. Vi kan arbejde med det, men det er svært at lave om - svært at standse tanker som til tider er tunge. Vi kan kun gøre vores bedste for, at tænke i glade og positive vendinger. Heldigvis er mit sind ret så positivt stemt, det er jeg glad for.

... Men, jeg bliver stadig bange, som jeg har skrevet lidt om her også . Bange for at miste, eller bange for jeg jeg vil gå glip af noget (læs:mine børn) i livet. Jeg har set mørket og når min krop driller som den gør for tiden, så kommer det grimme listende ind over mig. Mørket. Ind over alt det lyse og gode. Det tager ikke over i løbet af dagen, det kommer først når jeg ligger helt stille i min seng. I mørket. Vågen, lyttende til min mands sovende åndedræt. Det er som om det ved, at lige der - da slipper jeg mor rollen for en stund ( undtagen det ene øre, som altid er med på en lytter inde på børnenes værelser). Lige der kommer der nogle af de her bekymrende tanker, som gør at jeg ikke får lov at sove før klokken bliver alt for mange. Det er så dumt, for der er så meget i vores små liv, som vi ikke kan gøre noget ved. Noget som bare sker, vores liv bliver som det bliver og jeg ved godt det ikke er sundt at spilde tanker og overskud på skæbner som ikke kan forudses, planlægges eller laves om. For det meste lader jeg også være, lader det ligge lige så stille helt bagerst. De sidste uger har min krop været plaget af sygdom. Faktisk i alt for lang tid og så er det jeg bliver bange og tænker tanker som ikke er helt rationelle. Når jeg den sidste tid har ligget syg i sengen, i mørket, og har savnet dem som legede lige inde i stuerne og hende oppe på skyen. Så bliver jeg helt ked og bange, bange for frygten som altid sidder et sted i mig. Den som kom sammen med det at miste min mor til fæl sygdom, sammen med at jeg selv blev mor og fandt ud af at jeg er i højrisikogruppe for at lide samme skæbne. Hvis altså man bare lige for et kort øjeblik kalder en lort for en lort - for normalt tænker jeg slet ikke at jeg skal igennem det samme. Det er kun de få gange, hvor jeg bliver bange som nu, at jeg ser så sort på det. Når jeg er vågen og ude af det særlige bekymrings- mode, så tænker jeg ikke på skæbner og lorte. Der mærker jeg min styrke og modet til at gøre noget ved det jeg kan, for at undgå det mørke. Eller også tænker jeg slet ikke, så nyder jeg bare det fine fine liv jeg har mig - lige her. I det nye år, der vil jeg øve mig på at blive endnu bedre til at nyde nuet. Leve nuet, uden at mørket skal tage natten fra mig.

Jeg skrev det meste i går, efter dage med lungebetændelse, bræk og ægte lort (abe som holder sig for ørene, øjnene og munden - smiley). I dag er alt lysere igen. Jeg har haft rigtig tøj på, været med på legepladsen og de dystre tanker er flyttet tilbage på den bagerste plads igen.

Hej fra mig og hvis ikke jeg sender mere ud her så et kæmpe stort godt nytår ligeså.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments